|
BØRN I RUMÆNIEN |
|
| Navigering: |
Ungarere i Rumænien
INDLEDNING Ungarere i Transsylvanien
Efter afslutningen af 1. Verdenskrig bekræftede Trianon-Fredstraktataen i 1920 afståelsen af Transsylvanien til Rumænien. De ungarere, der levede i Transsylvanien, blev til et mindretal i Rumænien. Etniske ungarere i Rumænien
Rumænien fik sine nuværende geografiske grænser mod vest ved indlemmelsen af Transsylvanien som et resultat af Trianon-Fredstraktataen den 4. juni 1920. De efterfølgende rumænske regeringer ignorerede mindretalsaftalen, der var blevet underskrevet den 9. november 1919, altså inden Trianon-Fredstraktaten, og aldrig verificeret af den lovgivende forsamling i Rumænien. Den del af den ungarske nation, der var blevet flyttet til Rumænien, valgte at organisere sig selv. De tilpassede sig de nye forhold og skabte nye organisationer samt et politisk parti, Det Nationale Ungarske Parti. I Transsylvanien udgør de etniske ungarere ca. 20 procent af befolkningen. De danner en kompakt blok i Szekler-området. Uden for Transsylvanien lever ungarerne også i andre områder af Rumænien, f.eks. hovedstaden Bukarest og i Moldova. I Transsylvanien falder antallet af etniske ungarere på grund af Rumæniens statspolitik gennem 70 år, der gik ud på at flytte rumænere tilbage til regionen. Dette ændrede først den etniske sammensætning i det centrale Transsylvanien og siden hen områderne langs den ungarsk-rumænske grænse. Som følge af de politiske omvæltninger i Rumænien i 1989 blev genhusningsprocessen, der var bestemt ovenfra og forbundet med for heftig industrialisering, dæmpet. Siden 1945 er befolkningstilvæksten blandt ungarerne i Rumænien blevet dæmpet betydeligt. Med undtagelse af Szekler-området, hvor fødselstallene stadig overstiger dødeligheden, er faldet i befolkningstallet på grund af den høje dødelighed ganske tydelig. Desuden har emigrationen bidraget væsentligt til reduktionen af Rumæniens ungarsktalende befolkning. Det vurderes, at omkring 100.000 etniske ungarere har forladt landet siden 1970erne. Status
Forfatningen, der blev vedtaget i 1991 og bekræftet ved en folkeafstemning, erklærer Rumænien til nationalstat, hvis officielle sprog er rumænsk. Forfatningen fastlægger flere grundlæggende mindretalsrettigheder, såsom retten til etnisk identitet (art. 6), retten til undervisning på modersmålet (art. 32), retten til at være repræsenteret i parlamentet (art. 59) samt retten til at anvende sit modersmål under retssager (art. 127). På grund af mangler inden for lovgivningen findes der dog i praksis ingen garanti for håndhævelsen af disse mindretalsrettigheder. Siden 1991 har Rumæniens nationale mindretal forlangt at få en mindretalslov. Siden 1990 har Rumæniens 14 officielt anerkendte kirker bedt om et lovudkast vedrørende kirkeanliggender, der ville give dem retten til at drive et netværk af religiøse skoler, hvor undervisningen kunne foregå på modersmålet. Undervisningsloven, der trådte i kraft i 1995, begrænsede mulighederne for modersmåls- og kirkeundervisning. Regeringens nødbekendtgørelse 36/1997 fjernede undervisningslovens mindretalsfjendtlige bestemmelser, men den nye uddannelseslov der blev vedtaget i 1999 og som var baseret på denne bekendtgørelse, indeholder adskillige restriktioner inden for minoritetssprogundervisning. Internationale og bilaterale aftaler, der er blevet underskrevet af Rumænien, kan kun delvist erstatte manglerne i den nationale lovgivning. Selvom forfatningen anerkender, at de internationale dokumenter, som Rumænien har underskrevet og ratificeret, har forrang for hjemlandets love, er deres gennemførelse i praksis modsætningsfyldt og udøvelsen af de i disse dokumenter fastlagte rettigheder er ofte umulig. Offentlig forvaltning
Som følge af sovjetisk pres genvandt Rumænien efter 1945 Nordtranssylvanien inklusive Szekler-området. Lov nr. 86 af 6. februar 1945 (Nationalitetsloven), som stadig ikke er blevet formelt afskaffet, garanterede for første gang kollektive rettigheder for nationale mindretal. Ifølge denne lov kunne indbyggerne i områder, hvor mindst 30 procent af befolkningen ikke var af rumænsk nationalitet, anvende deres modersmål såvel mundtligt som skriftligt inden for den offentlige forvaltning og i retssale. Loven påbød også personalet i den offentlige forvaltning at beherske disse sprog, udover det rumænske. Loven foreskrev, at der skulle tilbydes modersmålsundervisningpå alle niveauer, og at etnisk og national diskrimination var strafbar. I praksis blev nationalloven aldrig gennemført. Efter kommunisternes magtovertagelse gjorde den såkaldte nationaliseringsproces i 1948 det muligt at berøve den ungarske befolkning dens økonomiske grundlag, institutioner og uddannelsessystem, samt at reducere mulighederne hos de ungarske kirker i Transsylvanien. Siden da var de etniske ungarere i stigende grad afhængige af den nationalkommunistiske rumænske stats forgodtbefindende, der, ligesom den rumænske stat under krigen, igen efter 1956 gradvist forsøgte at udrydde ungarerne i Rumænien. Mens lovene formelt sikrede den frie anvendelse af modersmålet, blev det ungarske sprog siden 1960erne gradvist drevet ud af det offentlige liv. Begivenhederne i 1989, der endte Ceaucescu’s diktatur, medførte ikke den forventede afvikling afden kommunistisk-nationalistiske mindretalspolitik. Samtidig fik de etniske ungarere i Rumænien igen mulighed for at organisere sig. I december 1989 blev den Demokratiske Alliance af Ungarere i Rumænien grundlagt. Den påtog sig at beskytte interesserne samt varetage den politiske repræsentation af de etniske ungarere i Rumænien. Selvom den Demokratiske Alliance af Ungarere i Rumænien består af mange forskellige interessegrupper og grundlag, har den indtil dagen i dag bevaret sin enighed. Efter valgene i november 1996 blev den Demokratiske Alliance af Ungarere i Rumænien medlem af regeringskoalitionen. Således fik den Demokratiske Alliance af Ungarere i Rumænien muligheden for at deltage aktivt i Rumæniens politiske liv ved at få indflydelse på lovgivningsprocessen og den offentlige administration. Uddannelse
Ifølge de officielle tal fra den rumænske folketælling i 1992 havde 95,3 procent af befolkningen over 12 år modtaget undervisning (folkeskole eller højere uddannelse). For ungarernes vedkommende var tallet mere favorabelt, nemlig 98 procent, hvilket sikrede dem en fjerdeplads efter armenierne, tyskerne og kroaterne. Hvad angår højere uddannelse, ser de etniske ungareres situation mindre lys ud. Mens 5,1 procent af landets befolkning over 12 år gik på gymnasiet eller universitetet, ligger tallet kun på 3,6 procent for ungarerne. I denne sammenhæng ligger ungarerne i Rumænien på en 10. plads blandt landets 17 etniske grupper, inklusive rumænerne. Mest karakteristisk for de etniske ungarere i Rumænien er dog uddannelse på mellemniveau (folkeskole, erhvervsskole og handelsskole): med deres andel på 74,6 procent ligger ungarerne over landsgennemsnittet, der svarer til en andel på 66,6 procent af befolkningen over 12 år. Andelen af ungarere i Rumænien, der kun har en folkeskoleuddannelse, er forholdsvis lav i sammenligning med landsgennemsnittet på 4,7 procent af befolkningen over 12 år. På grund af den manglende kontinuitet i modersmålsundervisningen og usikkerhed omkring erhvervsuddannelserne tvinges mange ungarske elever allerede i folkeskoletiden til at gå på rumænsksprogede skoler, især i områder med spredte ungarske kolonier. Den nye undervisningslov, der blev vedtaget den 1. juli 1999, om end med tre års forsinkelse, sikrer erhvervsuddannelse på alle niveauer samt adgangsprøve på ungarsk. Den giver mulighed for at studere det rumænske sprog inden for et særligt program i folkeskolerne og på grundlag af særlige tekstbøger for femte til ottende klasse. I mindre kolonier i regioner med spredte mindretal tillader loven modersmålsundervisning for klasser med et elevtal, der ligger under minimumkravet. Loven tillader ligeledes etableringen af ungarsksprogede grupper, fraktioner, universiteter og fakulteter. På de anden side set er loven restriktiv med hensyn til etableringen af videregående uddannelser, der anvender modersmålet som undervisningssprog. Således tillader den ikke etableringen af et ungarsksproget statsfinansieret universitet, men giver kun lov til et multikulturelt universitet, hvis undervisningssprog er underkastet en separat lov. Medier
Ceaucescu-diktaturets fald og muligheden for at genskabe pressefriheden medførte positive forandringer, også med hensyn til Rumæniens massekommunikation og dermed den ungarsksprogede massekommunikation. Det centrale rumænske statsfjernsyn sender hver uge tre timers programmer på ungarsk. De centrale radiostationer sender dagligt et par timer på ungarsk. Mediernes politiske uafhængighed er kun relativ og i nogle tilfælde står medierne over for alvorlige økonomiske vanskeligheder. Nogle private ungarsksprogede radio- og TV-stationer kompenserer delvist for disse mangler. Nogle af de næsten 60 ungarsksprogede pressepublikationer modtager økonomisk støtte fra staten, og adskillige redaktioner trues med at blive sat på gaden. Om de overlever, afhænger i høj grad af støtten fra deres hjemland. De vigtigste dagblade er Bihari Napló (med et oplag på 15-20.000
eksemplarer), Hargita Népe (20.000), Háromszék (20.000), Krónika (35.000), Népújság
(20.000), Romániai Magyar Szó (13.000), Szabadság (10.000) og Szatmári Blandt ugeaviserne fortjener de følgende at blive nævnt: Brassói Lapok (8.000), Erdélyi Napló (15.000) og Európai Id (18.000). De vigtigste tidsskrifter er Látó, Magyar Kisebbség og Székelyföld. Mange af disse pressepublikationer findes nu på Internettet: Andet Efter 1989 blev adskillige transsylvanske ungarske sociale organisationer og deres traditioner reetableret, og talrige fonde blev oprettet. For øjeblikket findes der i Rumænien mere end 300 registrerede ungarske fonde og sammenslutninger, og deres aktiviteter omfatter blandt andet bevarelsen af tradition og kultur, undervisning, social velfærd, forskning og økonomisk udvikling. Det mere end 200 år gamle netværk af ungarske teatre i Transsylvanien dækker praktisk taget alle områder, hvor der bor ungarere. Adskillige dukketeatre afrunder billedet. Professionel ungarsk dans er i Rumænien repræsenteret ved Maros Folk Ensemble (det tidligere Szekler Statsensemble) i Marosvásárhely (Târgu Mureş), Hargita Ensemble og Pipacsok Danseensemble. Amatørteaterbevægelsen spiller en vigtig rolle i kulturlivet hos ungarerne i Rumænien, især inden for vedligeholdelsen af traditioner, folkedans og folkemusik, kreativ folkekunst, digterlæsninger og skuespil. Importen af bøger hindres betragteligt af befolkningens og institutionernes økonomiske formåen samt de eksisterende prisforskelle.Romániai
Magyar Demokrata Szövetség Litteraturliste.Birthe Lauritsen og Jerry Bergman, Mindretal i Øst-europa.
|
|