Donau Posten 2001

Bente, vores kasserer stoppede også, en masse sygdom i familien. En kæmpe tak til dig Bente for det flotte regnskab. Tak fra hele foreningen.

Velkommen til Peder Seibæk, Bentes afløser. Peder er til daglig revisor, så vi er nok i gode hænder.

Tre nye blev valgt: Jacob Egeriis fra Slagelse, det samme er Benny Estrib og Bodil Tangberg. Alle tre var med i sommer på busturen, så de har set, hvad vi arbejder med. Jeg er sikker på, at vi hermed får en positiv indsprøjtning.

TAK fra julemanden

Julefesten i Rumænien var denne gang helt utroligt med et væld af gaver til alle vore børn og personale på hospitalet.

En stor tak til Lone Høberg Nielsen for hendes mange sponsorer. Egmont Creative, malebøger og Anders And blade på rumænsk. Company House, Hellebæk, leverede bl.a. 700 isbjørnefastelavnsdragter. Stig Bograd en kæmpekasse med flotte stearinlys til personalet på hospitalet.

Rita fra Fjenneslev var endnu engang storleverandør af flotte dukker med helt nyt tøj. Danske Bank har nu sørget for, at 5.000 skolebørn har fået fine nye skoletasker og moderen en ny mulepose, en bærepose koster en masse penge i Rumænien.

Vores Nørklepiger fra Langebæk er stadig populære med de flotte startpakker til de nyfødte babyer. ”De flittige fingre” fra Ringsted leverede masser af strikketøj til de 250 tasker, der blev pakket.

Statoil skal også have en kæmpe tak for benzin og diesel både hjemme og til turen. Uden den hjælp var vi ikke nået så langt. Tak.

DK Munke Bjergby, Erik, var i julehumør og sendte en mængde lakrids med til godteposerne.

Rotary Slagelse - Antvorskov, Sorø og Næstved ved nok den største julegave indtil nu - penge til to sommerhuse i Dubova.

En stor tak til alle dem, jeg har glemt og dem, der vil være anonyme. Vi er i dag næsten 500 medlemmer, venner, sponsorer og annoncører. Med så mange hænder, så dur det bare.

Artikel fra ”Mehedintean Objektiv” 13.12.2000

Jeg mødte julemanden og hans kone oppe i Eibenthal landsby fra Donau Clisura. Han har et flot ægte hvidt skæg, hun klædt som en rigtig husmor med et køkkenforklæde. Begge er klædt med den traditionelle røde frakke og hue, træsko med uldsokker. De kom med den nyeste type microbus.

Deres ankomst var ventet af alle børn fra landsbyen (og ikke kun børnene havde ventet det). Børnene lavede en dejlig forestilling på rumænsk og cechsk sprog, før de fik alle gaverne. Der var mere end 130 fyldte sportstasker så tunge, at børnene måtte bede deres forældre hjælpe dem med at bære dem.

Nogle timer senere kørte vi alle sammen ned i Dubova, hvor en lignende forestilling skete - meget populært.

Det var meget sjovt, da børnene fra børnehaven sang: ”Hvem er den specielle julemand?. Han er hr. Jens Madsen, formand for foreningen ”Børn i Rumænien”, der er kommet her i fire år med humanitær hjælp til Orsova, Dubova og andre lokaliteter fra området. Den har fuldstændig skiftet udseende og udstyret på Orsova sygehus, de tre skoler fra Orsova og andre lokaliteter fra Clisura. Disse gaver, der er givet indtil slutningen af år 2000 til over 2.000 børn og elever, er mere end 2.000.000.000 les værd. Han kommes for det meste sammen med fru Birgit til deres venner fra Donau Clisura men især til Lucian og Mariana Vadastreanu, begge to læger på Orsova sygehus”.

For deres gestus gav byrådet Jens Madsen ”Excellence Diplom” og til lægen Lucian Vadastreanu ”Diplom som æresborger i landsbyen”. Landsbyen hvor han begyndte sin praksis som læge. Læreren Mihai Gheorghita gav på vegne af Dubova’s befolkning Jens Madsen .en 100 år gammel vest og et par ”opinci” og fru Birgit en håndten.

”Jeg tager disse gaver og vil vise dem til dem, der støtter os med hjælpen til Rumænien som et tegn på venskabsbånd mellem os”, siger hr. Jens Madsen. ”Mange tak og vi elsker Jer”.

Disse rørende øjeblikke på denne dag vil også blive vist på TV, lavet af hr. Traian Barbulescu og frk. Elena Badea fra T.V.R. Craiova og til folk fra begge lande.

I dag er den sidste dag for vore danske gæster her i Orsova, og i dag giver personalet på Orsova sygehus og Tudor gymnasium gaver til dem.

De rumænske værter sender tusind tak til Hamlets land, til Den danske Banks bestyrelse - hovedsponsor af alle disse gaver, og til alle danske venner. Godt nytår. Vi håber, vi ses igen i år 2001.

”De flittige fingre”

Pindene klirrer lystigt og snakken går. Af og til stoppes der op for at væde munden med en tår kaffe eller te samt smage på værtindens bagværk.

Vi er allerede i fuld gang med at fremstille julegaver til julen 2001. Efter hvert møde er gavebunken vokset støt ‑ men vi kan godt bruge flere hænder. Vi har stadig

meget garn til fri afbenyttelse. Hvis du selv har lyst eller du kender nogen, der har lyst til at støtte det gode projekt, er du velkommen til at kontakte Aase på tlf. 57 61 54 05.

Artikel fra ”Mehedinti Spejl” 15.11.2000

På grund af venskabet mellem Orsova’s befolkning og Den danske Forening ”Børn i Rumænien” fik skolerne fra den yngste municipiu i landet en ny hjælpetransport. Eleverne fik skoletasker, sportstasker, paraplyer, huer fra Den danske Bank med navn på den hovedsponsor, der har givet alle disse ting til vore venner fra Hamlets land. Over 1.500 elever har fået disse ting.

Foreningen ”Børn i Rumænien” lovede at komme igen med hjælp til Orsova’s befolkning, elever, syge og fattige mennesker i december måned på grund af højtiden.

Artikel fra, Vågning” 2 / 11 - 2 0 0 0

For en måned siden viste lægen Lucian Vadastreanu, direktør på Orsova’s sygehus, os stolt skadestuen, der er blevet den mest moderne udstyrede skadestue fra Banats syd og fra Mehedinti amt.

Hvordan har det været muligt? På grund af den støtte foreningen ”Børn i Rumænien” har givet til Orsova og landsbyer i området.

Grundlaget er det flotte samarbejde og venskabet mellem hr. Jens Madsen, formand for den danske forening, og lægen L. Vadastreanu. Resultatet er, at Orsova’s, sygehus, er blevet fuldstændig udstyret med møbler, medicinsk udstyr, computers og også reparationer af bygningen.

I løbet af mange måneder har vores danske venner hjulpet Marina gymnasium og folkeskole fra Orsova og Dubova. Sidst begyndte de at udskifte ”Traian Lalescu” gymnasium.

Generalforsamling

Formanden, Jens Madsen, bød velkommen til de i alt 36 fremmødte og gik herefter over til dagsordnen.

Ad 1) Johannes Berthelsen blev valgt. Han konstaterede herefter, at generalforsamlingen var korrekt indkaldt i.h.t. vedtægterne.

Ad 3) Jens aflagde beretning og nævnte blandt de mange aktiviteter i år 2000 bl.a. skolerne i det sydlige Rumænien, som har været hovedindsatsområdet. Ca. 5000 børn har fået nye brugte møbler fra danske skoler. Internatet har fået møbler, ligesom børnehaverne har fået møbler, legetøj m.v., fordelt af sygehusdirektøren Lucian.

Studieturen til Dubova i sommeren 2000 deltog 28 damer og 3 mænd i. Den blev en stor succes og skabte mange personlige kontakter.

Projekt Sommerhuse ved Donau har Rotary Slagelse - Antvorskov Næstved bevilget 110.000 kr. til, under forudsætning af at foreningen garanterer, at de opføres af lokale håndværkere. Tegningerne godkendes i Danmark, og det er målet, at der med tiden skal opføres 6 huse på grunden ved Donau, som er blevet stillet til rådighed til formålet. Det forventes, at husene vil kunne udlejes til danskere for 1800 kr. pr. uge. Heraf går 300 kr. til mad på hospitalet, resten til lønninger i kommunen.

Birgit og Jens’ jule tur gik over al forventning. 3 lastbiler med tasker fra Den Dansk Bank kørte ned. 22.000 glas Nutella blev leveret og fordelt. Birgit og Jens var julenisser, og der var forberedt krybbespil, danseoptræden m.v. fra rumænsk side.

M.h.t. tøjindsamling orienterede formanden om, at situationen er uændret m.h.t. at få tøj ind i Rumænien. Det er kun undtagelsesvist, at der gives tilladelser til at få tøj ind. Det er derfor grunden til, at de store mængder af tøj, som foreningen modtager, sendes til Tyskland, hvor tøjet går til Røde Kors Tyskland, Belgien og Holland. De sorterer tøjet og sender det til katastrofeområder rundt om i verden. Hvad der evt. ikke kan bruges, går til klude. For hver lastbil vi sender til Tyskland, får vi 15 - 18.000 kr. I år 2000 indbragte det foreningen i alt 78.000 kr. P.t. har foreningen 50.000 kr. til gode. Pengene som kommer ind fra tøjet, går til mad i Rumænien.

M.h.t. år 2001 kom formanden ind på, at det var nødvendigt med nytænkning. Der skal satses på hjælp til selvhjælp, som f.eks. levere materialer til en snedker i Dubova, som så kan stå for en produktion af skolestole og derved få 3 mand i arbejde. Til orientering nævnte formanden, at der p.t. er 50% arbejdsløshed i Dubova, så der er brug for nye initiativer. Til dette nye initiativ har Rotary doneret 10.000 kr. i startpenge, ligesom der er modtaget anonyme gaver. Formanden takkede for donationerne.

Formanden nævnte, at der søges efter firmaer i Rumænien, som kan levere varer til Danmark. En dansk agent venter p.t. på svar.

Formanden takkede for det store bidrag fra Statoil i form af 15.000 I brændstof (svarer til ca. 135.000 kr.). Der er tilsagn om samme mængde i 2001. Han takkede venner af foreningen samt alle øvrige, som har bidraget med stort eller småt, arbejdskraft, gaver, pengebeløb.

Ad 4) Da Bente havde meldt afbud p.g.a. sygdom i familien, fremlagde Peter Seibæk, som er revisor af profession, regnskabet. Regnskabet blev godkendt uden kommentarer.

Ad 5) Der var enighed om lade størrelsen af kontingentet forblive uændret. Hjemmeboende børn kar skrives på medlemskabet. Dette vi blive nævnt i Nyhedsbrevet.

Alle tre blev valgt og bestyrelsen afgjorde efterfølgende, hvem som bliver bestyrelsesmedlemmer og hvem som får suppleantpladsen.

Ad 9) Indkomne forslag: a) Udvidelse af bestyrelsen til 7 + 2 Punktet blev vedtaget.

b) Forslag om ændring af teksten i §1 stk. 2 Foreningen har til formål at skaffe midler til børnehjemsbørn i Rumænien, således at de kan få en bedre fremtid til: Foreningen har til formål at udøve humanitær bistand til børn og voksne primært i Rumænien. Ændringsforslaget blev enstemmigt vedtaget.

c) Forslag om ændring af teksten i § 4 stk. 2 Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt i tiden 15.2.1.3. til .. afholdes inden 1.april. Ændringsforslaget blev vedtaget.

d) Forslag om at følgende tre små foreninger indtræder som venner af Foreningen:

Nørklepigerne i Stensved/ Langebæk, som skaffer penge bl.a. til tørmælk og bleer og pakker startpakker til nybagte mødre.

Ringsted - 2 personer - som indsamler ting og tøj, som de kører til Rusland med.

Haderslev - 8 personer - sender 1 gang årligt et læs til Rumænien. Der var en del diskussion under dette punkt. Det blev vedtaget, at hver af de tre foreninger tegner et medlemskab og samtidig får en stemme hver.

e) Ansøgning om beløb til dækning af brændstofudgifter på ture til Rumænien. Formanden nævnte, at Udenrigsministeriet tidligere har givet 10 - 12.000 kr. til hjælp til brændstof, men at beløbsrammen af et par gange nu er sat ned til 3.000 kr. pr. tur. Selvom Statoil også yder et stort bidrag, hænger det ikke sammen, når Birgit og Jens kører til Rumænien.

f) Det blev foreslået, at der bevilges et fast telefontilskud til den person, som passer telefonen og har telefonudgifterne, når Birgit og Jens er i Rumænien. Det blev vedtaget at udbetale telefontilskud efter behov.

g) Formanden orienterede om at lageret i Øster Stillinge er blevet sagt op. Lageret i Ruds Vedby er ikke tilstrækkeligt men der er mulighed for at leje en hal, som ligger umiddelbart bag det nuværende lager i Ruds Vedby. Generalforsamlingen godkendte, at foreningen lejer hallen.

Ad 10) ’Formanden nævnte at foreningen havde fået en række gaver bl.a. 6 flasker. vin. Disse blev udtrukket til 6 glade vindere.

Jens orienterede om mad - situationen i Rumænien. 75% af befolkningen kan ikke gå mætte i seng, landet vil have madpriserne op på EU prisniveau. Der er stort behov for hjælp til mad. Da der imidlertid har været en sag om forgiftet mad, har man indtil videre lukket for modtagelsen af madvarer udefra. Rumæniensprojektet har været heldig at få en tilladelse. Vi bidrager til mad med de penge vi får ind for tøjet som går til Tyskland.

Emnet Familieadoptioner blev taget op og Jens lovede, at ,han og Birgit tager kontakt til borgmesteren / Lucian og plukker, nogle familier ud, som er stærkt trængende.

Formanden orienterede om, at der planlægges en ny bustur til Rumænien i tidsrummet 13. -27. maj med to overnatninger både ud og hjem.

Dirigenten takkede herefter generalforsamlingen for god ro og orden, hvorefter formanden takkede dirigenten for god ledelse af mødet.

TØJINDSAMLING.

Som nok de fleste ved, må vi ikke sende tøj til Rumænien desværre. Hvad gør vi så????

Jo sidste halvdel af år 2000 sendte vi det til Tyskland, og vi har fået ca. 80.000 kr. som er sendt til Rumænien og brugt til mad og medicin, og det er hele beløbet, ikke kun en del af det.

Tøjet, vi sender, bliver i Tyskland sorteret i 20 kategorier: sommer / vinter og dame/herrer/børn, det bliver solgt til Røde Kors i Tyskland, Belgien og Holland.

Efiba er førende på markedet med tøjindsamling. Allerede i 1964 blev der lavet kontrakt med det tyske Røde Kors.

Firmaet har selv mere end 30 lastbiler, foruden kontraktvognmænd til indsamling i hvert et hjørne af Tyskland.

Siden 1964 har Efiba betalt ca. 600.000.000 DM.= 2.310.000.000 danske kroner, alene til tysk Røde Kors. Dette bygger på en årlig indsamling der nu runder 80.000 tons.

Kvalitetstøjet bliver komprimeret og lagt på lager til katastrofer og nødhjælp i hele verden.

Ikke brugbart tøj bliver forarbejdet til fibre, som derefter kan indgå i nye produkter, som f.eks. tæpper til nødhjælp.

Vil du med til Rumænien?

Foreningen ”Børn i Rumænien” planlægger i år en forårs - busrejse til Dubova i Rumænien.

Denne gang har vi belært af erfaringen planlagt 2 overnatninger undervejs. Bussen vil være røgfri, da der vil blive foretaget jævnlige pauser undervejs, hvor man kan ryge, samt få strukket benene!

Turen foregår i stor bus med aircondition med samme faste chauffører som sidste år.

Du kommer til at bo hos beboerne i Dubova med mulighed for at deltage i familielivet hos den enkelte værtsfamilie.

Der vil blive arrangeret mange spændende udflugter, dog vil der blive mulighed for individuelle oplevelser, da ikke alle dage vil være planlagt på forhånd.

Der vil ligeledes blive mulighed for at besøge de skoler og andre institutioner vi sponserer, og se resultatet af vor hjælp.

Er du interesseret i en anderledes ferie, vil dette tilbud helt sikkert være en alle tiders oplevelse!

Endeligt program samt pris vil blive fastsat senere, men prisen vil formentlig komme til at ligge på ca. 3500,00 kr. som omfatter busrejse og 4 hotelophold inkl. morgenmad, samt 10 overnatninger med 1/1 pension i Rumænien.

Eventuelle oplysninger om turen kan du få ved telefonisk henvendelse til Bente 5826 3372 eller Benny 5835 0437

Endelig tilmelding skal ske til Ditte Stensgård Tlf. 5783 3400 senest 1. april 2001.

Gør noget der nytter:

Nej, det er ikke fordi der er forårsudsalg, men fordi der er et stort behov for hjælp, at vi opfordrer dig til at adoptere en fattig familie i Rumænien.

Hvis du har hjertet på rette sted, og kan afse 100 krom måneden, har du mulighed for at gøre en verden til forskel for en fattig børnefamilie eller pensionist (ægtepar), for hvem det er vanskeligt at skaffe det daglige brød. Det vi beder om, er cirka en dansk timeløn, der i Rumænien næsten udgør en ugeløn !!!!!!!!!

Dette er din mulighed for virkelig at gøre en forskel, hvor du ved at pengene ikke går til administration, men faktisk når ud til ham eller hende der har behov for din hjælp.

Du får desuden mulighed for at opnå personlig kontakt med ”din familie”. Til efteråret har lokale håndværkere med hjælp fra Rotary på Vestsjælland bygget 1 eller 2 feriehuse i området, så der bliver mulighed for at rejse der ned, og få en endnu tættere kontakt.

Den hyggelige variant kunne være at mødes med nogle venner til en månedlig kortaften, og så lade 100 kr. fra kortkassen gå til dette gode formål. Eller hvorfor ikke gå flere sammen. Hvis I er 4 bliver det billigere end en pakke smøger om måneden.

1. Familierne udvælges i de 3 landsbyer Dubova, Eibenthal og Ponicova af borgmester, hospitals - og skoleleder m.fl.

2. Det er fattige, børnerige familier eller ældre pensionister, der har det dårligt, der udvælges til at modtage pengene. Fra 8. klasse skal forældrene selv betale for skolematerialer, hvilket betyder at mange må forlade skolen efter 7. klasse.

4. Familier med alkoholproblemer fravælges, da øget indtægt ofte vil forstærke deres problemer.

5. Der er faktisk ingen administration. Hvad det koster at overføre det samlede beløb til Rumænien en gang om måneden betaler foreningen gerne.

6. Borgmesteren og skolelederen formidler egenhændigt pengene hver måned til de udvalgte familier, som kvitterer for modtagelsen. Denne kvittering sender de retur til Danmark.

7. Foreningen vil forsøge at få oversat de første breve, således at der kan komme en dialog i gang imellem donor og adoptivfamilier. Derefter må man selv forsøge at løse sprogproblemerne, eventuelt ved at skrive på tysk eller engelsk.

8. Der vil via foreningens transporter i begrænset omfang blive mulighed for at sende gavepakker til familierne.

9. Der er mulighed for at indbetale hele årsbeløbet på en gang, og dermed spare girogebyr.

Naturligvis er en tilmelding ikke juridisk bindende, man kan stoppe aftalen når man vil, men netop derfor er det er vigtigt at gøre op med sig selv, om det er noget du kan og vil gøre i en årrække fremover.

Tilmelding kan foregå ved at indsende nedenstående til Børn i Rumænien ved Jens Madsen, Dyssevej 5, Døjringe, 4180 Sorø 5780 7171

Beretning fra Rumæniens tur

Plan: Besøg i Eibenthal, en tjekkisk enklave, hvor der er kulminedrift. Tjekkerne havde i flere hundrede år, indtil Donau blev opdæmmet, boet på en ø i Donau i nærheden af det oprindelige Dubova.

Dagen startede omkring kl 9, med at vi kørte fra Dubova i ca. 10 private biler med retning imod Eibenthal. Vi kørte i private biler, fordi det var umuligt at køre derop i bussen.

Køreturen foregik ad en smal bjergvej, med meget store huller, men vore lokale chauffører kørte rutineret og frisk til, op til et plateau umiddelbart før byen Eibenthal, hvor vi gjorde et lille ophold før vi kørte ind i byen.

Det var i denne uge kulturuge i området med Jomfru Maria som gennemgående figur.

I kirken blev der afholdt en festgudstjeneste bl.a. for at mindes de minearbejdere, der i årets løb er kommet til skade i forbindelse med deres arbejde.

Det var en meget bevægende oplevelse, og især da præsten fra prædikestolen omtalte ”Børn i Rumænien” for det store arbejde vi har gjort for byen i årenes løb. Det efterfølgende indslag, en sang hvor børnekoret på 20 forskellige sprog sang det samme vers om at være gode ved hinanden, blev fremført til ære for ”Børn i Rumænien”.

Det var meget betegnende for denne kirke, at døren stod åben under gudstjenesten, og at menigheden kom og gik næsten hele tiden. Hver gang der kom nogen ind i kirker gjorde de korsets tegn, efter at have dyppet fingrene i vievand.

Efter gudstjenesten blev vi trakteret med et overflod af hjemmebagte kager i alle afskygninger, samt blommevin af lokal herkomst. Der var en udstilling af lokal træskærerkunst. Efter besøget i byen kørte vi et par km op til selve minen, der udenfor lignede noget fra det gamle DDR.

Byen og minen falder ind under sygehuset i Orsova’s område, så Dr. Lucian kommer hver uge 3 timer i minen, hvor han fortæller minearbejderne om førstehjælp, så de i. tilfælde af en ulykke kan hjælpe hinanden indtil der kommer professionel hjælp, da det kan tage op til 6 timer.

Han underviser ligeledes landsbyens beboere i vigtigheden af rigtig ernæring, hvorfor vi så mange haver der bugnede af gode sunde grøntsager, der er så vigtige for at få tilstrækkeligt med vitaminer.

Som et typisk indslag i landsbybilledet gik svinene frit rundt og fandt føde i vejgrøfter m.v. Vi fik også at vide at Dr. Lucian har kørt kampagner imod spiritus til dem der arbejder i minerne, og holdt foredrag om vigtigheden dels af at afholde sin ferie, og dels at holde den på en fornuftig måde, gerne i fri luft.

Efter besøget i minen blev vi vist rundt på den lokale skole, som ”Børn i Rumænien” har ekviperet med ”nye” skolemøbler og tavler.

På en af tavlerne skrev vi alle vore navne, samt en lille hilsen til vore små venner, til de skulle møde efter skoleferien.

Derefter kørte vi til det lokale ”forsamlingshus”, hvor der var forberedt et særdeles flot danseshow, fremført af 30 - 40 børn og unge mennesker i flotte folkedragter. De har en rig tradition for en dejlig blanding af dans og sang. Det var tydeligt at, at de var meget rutinerede og kunne lide at optræde.

Efter forestillingen var der fællesfotografering udenfor, og vi overrakte det danske flag til byen, hvorefter vi sang den danske nationalsang.

Plan: At besøge børnehjemmet og museet i Severin. Ca. 50 km fra Dubova ned til Donau ligger Severin. Det er den største by i amtet, og er på størrelse med en middelstor dansk provinsby. Som sædvanligt kørte vi fra Dubova omkring kl. 9.

Børnehjemmet, der er for fysisk og psykisk handikappede børn, har siden mødet med ”Børn i Rumænien” få væsentlig bedre fysiske rammer. Når de tidligere har fået legetøj, er det blevet stillet op på en hylde, uden at blive brugt, formentlig fordi det ikke var sædvane at børnene blev aktiveret.

Hvad der er lige så væsentlig som de fysiske omgivelser, er at de har fået forbedret de pædagogiske principper, så de nærmer sig danske normer. Børnene er nu tydelig trygge ved berøring og nærvær af voksne, både deres eget personale og af os besøgende.

Af respekt for børnene blev vi delt i 2 hold, så vi ikke kom vrimlende 35 personer på en gang.

Vi kunne ikke umiddelbart forstå at der ikke måtte fotograferes, men der var mange børn med så stærke fysiske handikap, at det var fuldt forståeligt, at man ikke ville have børn med så stærke defekter fotografisk udstillet.

Efter rundvisningen kom vi forbi køkkenet, hvor den varme mad, bestående af en grønsagssuppe og en gullashlignende ret, var sat frem i nydelige små skåle. Vi fik mulighed for at smage, og det smagte fortrinligt.

Det var dejligt at se at der var mange pædagoger omkring børnene, og at de havde rig mulighed for kontakt med voksne og aktiviteter både udendørs og indendørs. Det var tydeligt at det ikke var de strenge danske personalenormeringer, der gjaldt der på stedet.

Det var en stærk oplevelse at se de handikappede børn i så gode omgivelser, når vi alle kan huske de rædselsfulde scenarier, som vi har set på TV.

Vi gik derfra med en god følelse af, at have været med til at udrette noget godt for disse vanskeligt stillede børn.

Museet viste egnens historie på en rigtig god måde, bestemt et besøg mere værd.

Da vi kom relativt tidligt hjem, gik vi ned til Donau, hvor vi badede og havde det dejligt. Det var skønt da der var næsten 400 . Om aftenen hyggede familien om os og vi uddelte vore medbragte gaver og havde en dejlig aften.

Mandag morgen vågnede vi ved at der blev slæbt mange store sække ind i "bryggerset". Det viste sig at være blommer af egen høst, der nu skulle bruges til brygning.

John, vor familiefar, fortalte at det tidligere under Chauchesco var forbudt at destillere spiritus, men at det nu er ok.

Om eftermiddagen var vi på hule tur. Vi sejlede i de lokale fiskeres jern både ud til grotterne med Dr. Lucian som kyndig leder og entusiastisk fortæller. Vi gik eller "dansede" på håndstore rullesten ca. 1 km ind, inden selve opstigningen begyndte.

Efter opstigningen ad en meget smal og stejl sti, kom vi op til en stor lang hule, hvor Lucian fortalte levende om de mange imponerende og spændende geologiske forekomster Der var mange flotte fotomotiver, og Lucians muntre "Und dann machen wir efne Foto fur unsere Familie, und die Freunde in Dänemark' opmuntrede os alle, så vi næster glemte de strabadser vi stod midt i.

Efter en besværlig nedstigning, hvor især vor dejlige chauffør Bente fik flyttet nogle grænser, nåede vi tilbage til vore venner, der var blevet tilbage ved bådene.

De fortalte næsten chokerede, at de havde haft besøg af pirater, der ville stjæle bådene indeholdende vore tasker mm. Efter en del tumulter måtte piraterne opgive deres forehavende, og slap af sted med kun et sæt årer. Bravo venner, godt gået!

Huleturen varen fantastisk oplevelse, også efter mange timer i mørke igen at komme ud på Donau i brændende solskin.

Turen flyttede mange grænser og fobier omkring bl.a. lukkede rum, mørke, højder m.m. og var bestemt ikke en tur for sarte sjæle eller svage ankler, men mon nogen af os ville være turen foruden?

Donau Posten - Nr. 2 Juni 2001

Påsketur til Rumænien

Denne gang bliver det en hurtig tur. Bodil (Tångberg) er med og hun har ikke for mange dage fri.

Men det er en vigtig tur. Bodil er jo anæstesiekspert og skal med ned og installere to af de flotte apparater, som vi har fået doneret af Slagelse Centralsygehus – og sikke en gave.

Hospitalets egen gamle kunne kun bruges to gange, så måtte lægerne ud og have frisk luft. De var lige så bedøvede, som den opererede.

Da apparaterne var samlet, blev de i kortege kørt op på 1. sal med læger og sygeplejersker i en lang procession.

Sommerhuse i Dubova !!!

Nu er vi startet. Rotary har givet os den første store check til materialer. Grundene er sat af. Grus, sten og cement er indkøbt. Træ er bestilt til opskæring og tørring. Man har jo ikke tømmerhandler som herhjemme.

Et smil koster intet, men giver meget.
Det gør den rig, som modtager det
uden at gøre den fattigere, som giver det.
Det kræver kun et øjeblik,
men mindet om det kan ofte leve for bestandigt.
Ingen er så rig eller mægtig, at hun/han kan undvære det,
og ingen er så fattig, at hun/han ikke kan blive rig ved det.

Et smil skaber lykke i hjemmet,
fremmer god vilje i forretninger og er venskabets besegling.
Det giver hvile for den trætte, opmuntrer den nedtrykte,
er solskin for den bedrøvede,
og er naturens bedste lægemiddel mod bekymringer.
Alligevel kan det ikke tigges, købes, lånes eller stjæles,
for det har kun værdi, når det gives.

Nogen er for trætte til at give dig et smil,
GIV DU DEM ET – for der er ingen,
der mere trænger til et smil end den,
som ikke længere har et smil at give andre.

Børn i Rumænien

Måske nu også i Ukraine

Ringstedgruppen, med Egon Falk Lauritsen i spidsen, har gennem nogle år fragtet humanitærhjælp til Rusland, Ukraine og Hviderusland – 14 gange i alt.

Gruppen har fulgt med i det fantastiske arbejde, som ”Børn i Rumænien” har udført i Rumænien, på børnehjem og hospitaler m.m. Gruppen har ofte været i kontakt med Jens Madsen og har herfra mødt stor velvilje og forståelse for det, vi forsøger i mindre målestok end det ”Børn i Rumænien” gør. Jens har også rent praktisk ydet os støtte.

På det seneste har vi formaliseret samarbejdet lidt mere på den måde, at vi hjælper til med at hente det, der bliver tilbudt ”Børn i Rumænien” og så til gengæld får lov til at anvende noget af det indsamlede i Ukraine, hvor vi fremover vil koncentrere vores indsats. Behovet her er nok ikke meget forskelligt fra det, I kender fra Rumænien.

Vi har forstået på Jens, at ”Børn i Rumænien” måske ikke er uinteresseret i også at gøre en indsats i Ukraine sammen med vores gruppe.

Når dette læses er en fuldt lastet truck måske allerede nået til Byen Uzhgorod i Ukraine, ca. 25 km fra den slovakiske grænse, og læsset af på Centralsygehuset i Uzhgorod, hvorfra det fordeles videre til dem, der har behov.

Dr. Sergei Turyanitsa, overlæge på sygehuset er vores kontaktmand på stedet, modtager hjælpen og er garant for at hjælpen kommer i de rigtige hænder, hvilket vi ved selvsyn har kunnet konstatere.

Vi var senest dernede med en transport i dec. 2000, hvor jeg (Peter) for første gang deltog med gruppen i en transport til Ukraine. Det var en stor oplevelse at møde folk dernede, opleve deres utrolige gæstfrihed og mærke deres taknemmelighed for den smule hjælp, vi bringer med os, set i forhold til det helt uoverskuelige behov, der er dernede.

Vi besøgte to børnehjem – der hver rummede 120-150 forældreløse børn. Alle lærerne bor på hjemmet, deres løn er kost og logi. Det var vores helt klare opfattelse, at de forsøgte at gøre, hvad de kunne for børnene. Hjemmene, der tidligere var statsdrevne, må nu klare sig selv uden nævneværdig støtte fra det offentlige.

Vi havde naturligvis også lejlighed til at bese hospitalet, hvor dr. Sergei Turyanitsa forsøger at gøre en indsats under vanskelige forhold.

Peter Risjak, der en adventistpræst i byen og en af dem, der har modtaget tøj og andre ting til fordeling, har til gengæld stillet 20 mand til rådighed for at isolere hospitalets varmeforsyningsrør, der lå uisoleret oven på jorden. Betalingen for indsatsen var lidt mad de dage, det tog at isolere. På den måde hjælper de hinanden.

Det var lidt om vores tur og lidt om forholdene dernede. Det er der sikkert ikke noget nyt i for jer i foreningen ”Børn i Rumænien”. Forholdene er jo nok temmelig ens, når vi kommer til Østeuropa.

Vi i Ringstedgruppen har tabt vort hjerte til Ukraine, de folk vi har mødt dernede, og som er blevet vores venner. Hvis vi bedst og mest effektivt kan hjælpe dernede ved, at det kører i ”Børn i Rumænien”s navn, bør vi kunne finde ud af at samarbejde til gavn for dem, der trænger til vores hjælp.

Egon Falk Lauritsen, Ringstedvej 370, 4100 Ringsted, Tlf. 57 52 85 62
Per Skov Jørgensen, Benløse Leragervej 8, 4100 Ringsted, Tlf. 57 61 14 05
Peter Sidelmann, Ribeshegnet 3, 2630 Taastrup, Tlf. 43 52 62 24

Vil du med til Rumænien????

Foreningen Børn i Rumænien arrangerer en efterårs tur til Dubova som ligger ved bredden af Donau-floden.

Der vil i år være to rejsemuligheder, nemlig med Non-stop-bus med afgang fra Sorø lørdag den 29.september eller med flyafgang fra København samme dag.

Hjemkomsten vil for busturens vedkommende blive lørdag den 7.oktober. og for flyturen den 6.oktober.

Der vil blive arrangeret en hel del udflugter til mange nye udflugtsmål (Herom senere!)

Oplysninger om turen gives ved henvendelse til: Benny på tlf. 58350437 eller Jens 57807171.

Nok engang æresborger

Vi blev inviteret op til Eselnita til borgmesterkontoret, hvor borgmesteren, viceborgmesteren og skoledirektøren bød velkommen og var værter ved en fiskespise (der er mange forskellige fisk i Donaufloden)

På 3 måneder har vi skiftet ud i børnehaven og skolen - der er ca. 500 børn.

I sin takketale bad borgmesteren mig bringe tak og hilsner til alle jer herhjemme, der er med til at gøre dette muligt så hurtigt.

Han sagde bl.a.: ”Det I har lavet på 3 måneder, kunne vores økonomi ikke have lavet på 30 år”.

En solstrålehistorie

Ambassadørfrue Kirsten Bom fra Bukarest, som vi besøgte sidste gang, er også med i humanitært arbejde.

Forleden var de i Dubova for at se på grund til sommerhus. Vi bliver naboer til dem. Lucian hjalp dem med papirarbejdet.

På hospitalet er han langt om længe ved at lave en legestue til de syge børn. De første år sagde hans børnelæge, at børn blev mere syge af at have legetøj på hospitalet !!!

Ja, du læser rigtigt. Han sagde det gravalvorligt, men efter at have hørt mine protester gennem 5 år, er der nu sket en kæmpe forandring. HURRA…

Da Kirsten så dette, donerede hun på stående fod et 28” farvefjernsyn, video og bånd til denne, og som rosinen i pølseenden en stor ny kopimaskine og ekstra toner.

PÅSKETUR TIL RUMÆNIEN

Dubova - ja det sted havde vi hørt og læst så meget om, så nu måtte vi altså selv opleve det!

TUREN DERTIL

Vi fik tilbud om at køre med Birgit og Jens derned i påsken, men turen i bil forekom os meget lang, så vi valgte at rejse med fly og tog. Efter et par dage hos gode venner i Bukarest gik turen langfredag videre med tog. Det var et meget behageligt tog, støjsvagt, god plads og en rigtig spisevogn med både tjener og kok - ren nostalgi.

Birgit og Lucian hentede os i Baile Herculane og kørte os til Dubova, hvor Antonie, byens borgmester, og hans kone ventede os med mad og gode senge i husets bedste stue - der var endda tændt op i den store kakkel-ovn, da det var lidt køligt.

BESØG PÅ HOSPITALET OG I BØRNEHAVEN

Lørdag formiddag besøgte vi hospitalet i Orsova, hvor Lucian stolt viste rundt og vi kunne se, at næsten alt inventar og udstyr kommer fra Danmark. Ikke nyt, men alt i god stand og til stor nytte. Smukke gardiner fra store danske firmaer, hospitalssenge fra eet hospital kombineret med madrasser fra et andet, fine venteværelser med små runde borde og tilhørende armstole fra Hotel Admiral, porcelæn fra Jydsk Telefon, osv. osv. Alt anvendt med omtanke og opfindsomhed - en gammel menutavle med løse bogstaver fra en kantine anvendt som oversigt over hospitalets afdelinger og læger. En del af hospitalet er nymalet - og resten vil blive det. Udenfor hospitalet holdt ambulancerne nyvaskede og fine, sammen med en varevogn fra Teledanmark, fint istandsat og i drift som lægeudrykningsvogn. Vi har jo set mange billeder fra hospitalet før og efter hjælpen fra Danmark, men det gør et stort indtryk at opleve det på stedet.

Næste besøg gjaldt en lille børnehave, hvor en snes børn spændt ventede på at Birgit kom med gaver - bamser og dyr til drengene, og til pigerne fint istandsatte dukker med ekstra tøj og andet tilbehør. Det var næsten som et besøg af julemanden ved påsketid. Møblerne i børnehaven er naturligvis danske, og den meget sympatiske unge leders ønske om hjælp til maling og til et hårdt tiltrængt gulvtæppe blev bevilget på stedet, og et meget forståeligt ønske om møbler, gardiner og belysning i det kombinerede kontor og personalerum blev noteret. Børnene sang og reciterede for os - en rigtig god oplevelse.

SF. ANA KLOSTRET

På denne travle formiddag nåede vi også at besøge det smukke Sf. Ana kloster, som ligger højt i bakkerne over Orsova by med en vidunderlig udsigt over Donau. Her havde alle travlt - som overalt i Rumænien - med at gøre ekstra fint til den store højtid - påsken. I mange klostre kan man overnatte - mere eller mindre primitivt - i dette kloster er opført en hel gæstefløj, hvor inventaret kommer - ja gæt selv hvorfra!

VEJEN TIL DUBOVA

Turen gik tilbage til Dubova ad den meget maleriske vej med Donau på den ene side og bjergene på den anden side. Umiddelbart på den modsatte side af floden ses bjergene i Serbien. Strækningen fra Orsova til Dubova er allerede nu ved at blive et fashionabelt ferieområde med mange smukke sommerboliger bygget af såvel rumænere som udlændinge.

JERNPORTEN

Lidt længere mod sydøst - mellem Orsova og Turnu Severin har Rumænien og det daværende Jugoslavien i 1960’erne opført en dæmning, kaldet Jernporten. Dæmningen tjener som forbindelsesvej mellem de to lande, der er et stort vandkraftsværk og sluser til skibstrafikken. Dæmningen betød, at vandstanden i Donau ovenfor dæmningen steg cirka 33 meter (næsten så højt som Rundetårn). Sejladsen på Donau blev lettere, men hele Orsova by blev oversvømmet og et nyt Orsova blev bygget højere oppe ad bjergskråningen. Flere landsbyer forsvandt helt eller delvist i vandmasserne - dette gælder også Dubova, hvor den største del af byen med skole og kirke nu er dækket af vand og en ny bydel måtte bygges. Vejen fra Dubova vestpå mod Moldova Noua forsvandt og en ny blev anlagt inde i bjergene.

DUBOVA

Efter den gode middagsmad kunne vi nå en spadseretur i den ”nedre” by, hvor flere af vejene så at sige ender i Donau. Husene ligger sammenbyggede med porte ud mod vejen. Bag portene gemmer sig hyggelige gårdspladser, tit med vinstokke som om sommeren giver skygge. Rundt om gårdspladsen er større og mindre huse, flere steder med fåresti, plads til en gris, til gæs og andet fjerkræ; nogle steder er grundene så dybe, at der bag baghusene gemmer sig en have med frugttræer, grøntsager og blomster.

En karakteristisk lyd i landsbyen morgen og aften kommer fra fårenes trippende klove og deres klokker, når de fra de enkelte huse går med hyrden ud på græsgangen på skråningerne og vender hjem om aftenen. En anden karakteristisk lyd kommer fra byens trommeslager, når han går rundt i landsbyen og med sine trommehvirvler påkalder sig opmærksomheden inden han med høj røst forkynder bestemmelser fra byrådet.

BESØG HOS BUNICA

Borgmester Antonie er automekaniker af uddannelse, måske er det derfor at hans gamle Dacia - fra 1980 - kunne klare mange strabadser. Det fik vi bevis på, da vi blev inviteret på en tur op i bjergene ad smalle skovveje med store stigninger, dybe vandhuller og bratte sving. Turen gik op på nogle græsgange, hvor Antonie’s mor ”Bunica” boede - bortset fra de hårdeste vintermåneder. Her havde hun sit lille hus, et par udhuse, en køkkenhave og en prydhave, hvor syrener, løjtnantshjerter og pinseliljer allerede stod i fuldt flor, selv om det stadig sneede på de højeste bjergtoppe. Et par køer, nogle får, høns og kyllinger og en hund var der også. Vores ærinde var at hente et par nyslagtede lam hos hendes naboer - som vist boede heroppe hele året.

PÅSKENAT OG PÅSKEDAG

Påsken er i den ortodokse kirke årets største højtid og midnatsmessen påskelørdag er højdepunktet. Den lille kirke var fuld af mennesker - unge som gamle - alle med utændte lys i hånden. Alt lys var slukket og på slaget tolv kom præsten ud fra alterrummet med et tændt lys og med den traditionelle påskehilsen: Kristos a inviat (Kristus er opstanden) og menigheden svarede: Adeverat a inviat (Han er sandelig opstanden). Alle fik tændt deres lys ved præstens vokslys og hurtigt var hele kirken oplyst af de mange kerter. Efter en kort messe gik vi alle med præst, kor og kirkefaner i spidsen i procession gennem hele landsbyen - alle med tændte lys i hånden. Ved hvert vejkryds standsede processionen og præsten læste påskeevangeliet. Det var en stemningsfuld spadseretur gennem den mørke by især da vejret var stille og lunt. Netop da vi nåede tilbage til kirken efter 1 ½ times gang begyndte det at regne. Messen forsatte i kirken til henad halvfire.

Bunica var kommet ned fra bjergene - til fods med sine 76 år - og deltog i hele messen. Efter messen gik hun ned til Antonie’s hus, ikke for at sove, men for at bage Cozonac - det traditionelle højtidsbrød i Rumænien, så til morgenmad fik vi friskbagt Cozonac og de traditionelle rødfarvede påskeæg. Vi fik ikke lejlighed til at sige hende tak, for hun var allerede gået til morgenmesse i kirken og derfra direkte hjem de mange kilometre op i bjergene. En dejlig bedstemor, livsglad, hjertelig, fuld af energi og ved godt helbred.

Forud for påsken er 40 dages faste, hvor man bl.a. ikke spiser kød, så påskesøndag er en rigtig festdag med mange kødretter, specielt af lammekød - og æg. Middagsmaden bestod i ”vores” familie af lammekødsuppe fulgt af Drob de miel - en slags paté af lammeindmad med hårdkogte æg i midten, Sarmale - små kåldolmere - og endelig lammesteg. Et rigtigt festmåltid!

Vi fik fortalt, at der i Dubova ikke er bevaret mange folkelige traditioner, fx. så vi ikke en eneste traditionel dragt, men på en video fra et lokalt bryllup kunne vi se, at mange gamle skikke i forbindelse med bryllupper alligevel er bevaret.

Vejret var denne dag køligt og blæsende, så den planlagte sejltur på Donau måtte opgives - men vi har ved tidligere lejligheder haft den store oplevelse at sejle på Donau på udflugter fra Orsova.

Dubova’s problemer.

Under vores besøg fik vi et indtryk af Dubova’s problemer. De fleste af beboerne har haft arbejde i nogle asbestminer i nærheden eller i et par enkelte fabrikker. Da minerne og fabrikkerne lukkede, blev mange arbejdsløse og det betyder, at alle, som har mulighed for det, er flyttet for at få arbejde andetsteds. Derfor er de fleste beboere nu ældre eller mennesker som fx på grund af sygdom ikke har mulighed for at rejse bort. Det kan også ses af antallet af skolebørn; i 1. - 4. klasse er der i alt 17 børn.

EIBENTHAL.

Dubova kommune omfatter ud over landsbyen Dubova også minebyen Eibenthal beliggende højt oppe i bjergene. Vi blev inviteret til at følge med borgmesteren og hans kone til en aften i Eibenthal, så igen kom Daciaen på hårdt arbejde ad næsten umulige skovveje. Antonie foretrak denne vej i stedet for den officielle bedre - men måske lidt længere vej.

Først efter 1. verdenskrig blev egnen vest for Orsova en del af Rumænien. I de foregående ca. tohundrede år var området en del af Østrig-Ungarn. I slutningen af 1700tallet blev mange specialister i minedrift flyttet hertil fra andre dele af Østrig-Ungarn. For Eibenthals vedkommende var det tjekkiske minefolk, som blev hidkaldt, og deres efterkommere her taler stadig tjekkisk - foruden rumænsk. Religionen er fortsat romersk-katolsk og de holder fast ved byggeskik, dragter, musik og traditioner fra det gamle land.

I minen brydes kullet ved hårdt arbejde mere end 200 meter under jorden. Minen er stadig rentabel, da kullet anvendes i et kraftværk i Timisoara. Her i Eibenthal mødte vi den tjekkiske - rumænsktalende - ambassadør, hans familie og nogle af hans medarbejdere. Flere gange om året rejser ambassadøren rundt til de forskellige ”tjekkiske” lokaliteter i det vestlige Rumænien og forsøger at løse evt. problemer sammen med de rumænske myndigheder. Tjekkiet giver også økonomiske bidrag til disse samfund, fx til asfaltering af veje - som vi kunne se det i selve Eibenthal.

Efter en middag i mineselskabets tidligere administrationsbygning - højloftet, med bare vægge og køleskabstemperatur - var vi med til bal i kulturhuset, hvor alle - unge og gamle - deltog med stor iver. Det var næsten som i min barndoms forsamlingshus.

Efter få, men indholdsrige dage i Dubova med mange oplevelser gik turen tilbage til Bukarest. Vi håber, at Dubova med sin enestående naturskønne beliggenhed på Donaus bred, med sine skovrige bjerge med masser af vildt og med sin hjertelige og gæstfrie beboere må få en ny fremtid som ferieby.

Rotary bygger huse i Rumænien

På opfordring af formanden for foreningen ”Børn i Rumænien” deltager Slagelse-Antvorskov Rotary Klub gerne med en beskrivelse af det spændende og tillidsfulde samarbejde, som efterhånden er opstået omkring vort engagement i Rumænien.

Initiativet til dette ret ambitiøse husprojekt udspringer fra samtaler med Jens Madsen og vor klub, som senere førte til en projektbeskrivelse.

De store midler, som skal anvendes til udførelse af vor fælles idé, er fremskaffet ved, at 1848 DiBa Forsikring i Næstved, har doneret i alt 40.000,- kr. til Slagelse-Antvorskov Rotary Klub, Næstved Rotary Klub og Sorø Rotary Klub. Disse tre klubber har så med yderligere støtte fra Rotary´s danske Hjælpefond stillet yderligere 80.000,- kr. til rådighed for husprojektet. Denne donation fra 1848 DiBa Forsikring Næstved, var altafgørende for at husprojektet overhovedet kunne gennemføres, idet disse midler udgjorde en væsentlig del af startkapitalen.

At Rotary overhovedet går ind i et sådan projekt, skyldes at et af Rotary´s hovedformål er, at bidrage til venskab tværs over grænser samt bidrage til international forståelse.

Det er derfor vigtigt for os, at husprojektet bygger på princippet om hjælp til selvhjælp, således at vi bl.a. skaber beskæftigelse til områdets lokale håndværkere og arbejdere.

Den pragtfulde grund, som Dubova Kommune har stillet til vor rådighed, ligger direkte ned til Donau. De huse vi bygger på grunden, skulle gerne stå mål med områdets herlighedsværdi, således at de fremtidige lejere, virkelig får en oplevelse, når de holder ferie i området.

De 2 huse som nu er under opførelse er beregnet til 4 personer og til 8 personer.

Rotary formidler den nødvendige byggekapital, hvoraf 80.000,- kr. allerede er indsat på en byggekonto i Romanian Commercial Bank, Argentia Orsova Mened.

Foreningen ”Børn i Rumænien” sørger for alt inventar og indbo og har desuden fået doneret tegl, vinduer og døre til husene.

Når de første huse står færdige, forhåbentlig omkring 1.august, regner vi med at hvert hus kan udlejes for en ugentlige leje på ca. l.8oo kr. Rotary har betinget sig, at 300 kr. af den ugentlige lejeindtægt pr. hus, skal anvendes til mad, fortrinsvis til børnene på det stedlige hospital. Det resterende beløb skal så vidt mulig henlægges på byggekontoen, således at vi hurtigst mulig kan opføre de næste huse. Der er plads til 6 feriehuse på grunden.

Afslutningsvis vil Slagelse-Antvorskov Rotary Klub gerne takke ”Børn i Rumænien” v/Jens Madsen for et utrolig godt og behageligt samarbejde. Alt projektarbejde er foregået i stor tillid til, at det vi lover hinanden også bliver udført. Uden Jens Madsen´s store indsats, ville hus projektet ikke kunne realiseres. Vi glæder os til det fremtidige samarbejde.

Til dronningens fødselsdag på ambassaden i Bukarest

Vores ambassadør i Rumænien, Erik Bom og fru Kirsten, har været i Orsova og besigtiget det, vi har lavet på hospital, skoler og børnehaver. De blev meget begejstrede. Ambassadøren ringede op til Døjringe og inviterede os til fødselsdag tirsdagen efter i Bukarest.

Så Lucian, Marianne og vi to startede en 1.000 km tur til Bukarest. Med Lucian som chauffør går det stærkt, uha. Selv om jeg dårligt kan være på bagsædet, krøb jeg om bagi og lukkede øjnene. Så gik det. Vi ankom ved middagstid til et kæmpe marmorhus og en pragtfuld modtagelse.

Kl. 16 startede receptionen. Der var masser af danske firmaer. Jeg lærte at stå med en drink i den ene hånd, en serviet i den anden, en pindemad i den tredje og sige goddag med den fjerde hånd. Men jeg fik en masse kontakter og lovning på hjælp fra disse firmaer, bl.a. hjælp til hospitalets varmeanlæg.

Om aftenen var der spisning sammen med tre andre humanitærfolk, der bor fast dernede.

Sommerhuse ved Donau

Sidste melding fra Dubova. Rotary har sendt de første penge, kr. 80.000,00, ned til materialer. Grundene til de to huse er gravet ud, og de er begyndt at støbe fundamenter.

I slutningen af juni i uge 26 tager Rotary og jeg derned – de er jo lige så spændte - og måske også lidt nervøse. Man har jo før hørt om investeringer, hvor alle pengene forsvandt op i den blå luft. Men ikke her. Der er regnskab for hver en krone.

Men spændende bliver det. Første august i år har man lovet husene færdige. Så hvis du har ferie, så prøv en garanteret anderledes ferie med ren natur og ingen diskoteker. Pris kr. 1.800,00 om ugen for 6-8 personer.

Ny øjenklinik på hospitalet

For 2 år siden døde min øjenlæge i Holbæk. Børnene ringede os op og spurgte, om vi kunne bruge hele klinikken.

Nu to år senere er der ansat en rigtig øjenlæge og indrettet en fin klinik på vores hospital. Det var dejligt at se, hvor fint Lucian forstår at få et flot resultat ud af lidt. Kun mangler der nu et mikroskop, så der også kan opereres. Dette er Bodil nu i gang med at finde en donor til.

Forbud er ophævet

For ca. 6 måneder siden fik vi en masse forbud vedr. indførsel af ting til Rumænien – radioer, tøj, sko, mad, maskiner osv.

Nu er det meste pludselig hævet igen. Der er dog stadig forbud mod brugte sko, legetøj og tøj til børn fra 0-3 år.

Men dejligt alligevel. Vi har mange familier, der har brug for godt tøj, så du må gerne finde frem, hvad du kan undvære.

Indvielsesfest

Vi har hermed den glæde at kunne invitere til indvielse af hal nr. 2 i Ruds Vedby. Vi har nu ca. 2.000 m2 samlet et sted.

Der er nu så megen plads i aflæsningsafdelingen, at vi kan sidde 200 mennesker og spise og danse til et hyggeorkester. Vi har flere musikervenner, der gerne kommer og underholder uden beregning.

Men bedst af alt: Vores bedste ven og kontaktmand i Rumænien, Lucian; skal op at se på børnehospitaler i Danmark. Han glæder sig til at hilse på jer og sige tak for det store arbejde, I på den ene eller anden måde gør for hans hospital og for Rumænien.

Vi har selvfølgelig tolk på – bedre end sidst. Det bliver garanteret spændende at høre om situationen i Rumænien og nytten af vores arbejde.

Vi regner med, at du medbringer lidt pølser eller kød til eget forbrug. Mælkemanden klarer så grillen, pigerne laver salat og brød for små penge: 30,00 kr.

Adopter en familie for 100 kr.

Med hjertet på rette sted, kan du for 100 kr om måneden, gøre en verden til forskel for en fattig familie. Det vi beder om, er cirka en dansk timeløn, der i Rumænien næsten udgør en ugeløn!

Foreningen afholder alle administrative udgifter, så hver krone kommer helt frem til den adopterede familie, og vi arrangerer med jævne mellemrum rejser til området.

Fakta om projektet: Det er de fattigste familier i Dubova, Eibenthal og Ponicova der udvælges. En gang månedlig afsendes pengene herfra, og den enkelte familie kvitterer på en blanket, som returneres hertil.

Selvom flere af vore medlemmer allerede har adopteret mere end en familie, kan det sagtens lade sig gøre at dele en adoptionsfamilie. Hvis 3 eller 4 deler, bliver det mindre end en pakke cigaretter om måneden for hver, der understøtter en fattig familie, og derved bl.a. muliggør at børnene kan fortsætte skolegangen også udover 7. klassetrin.

Status juni 2001: Af de 15 familier, der i første omgang blev udvalgt er ca. de 12 + måske 2 familier ”bortadopteret”, men da der er et enormt behov for hjælp i området anmoder vi også dig om, om du har mulighed for at hjælpe enten som donorfamilie eller ved at skaffe en donorfamilie, der er villig til at støtte en fattig rumænsk familie med 100 kr. om måneden.

Adoptionsaftale: ( printvenlig Adoptionsaftale tryk her)

Undertegnede ønsker at støtte en fattig familie i Rumænien med 100 kr. pr måned.

Skriv her et par ord om, hvor stor ”din” familie skal være, hvordan sammensat: børnerig, pensionist(er), et ungt menneske, der ønsker en uddannelse eller ?????

Navn:______________________________________

Adresse:____________________________________

Telefon Nr:_________________________________

Betaling:___________________________________

Donau Posten - Nr. 3 September 2001

Formanden siger

Tre måneder er gået. Der er sendt masser af biler af sted ‑jeg mener 22 i år foruden de biler, der går til Tyskland med tøj. Vi har fået en stor hjælp af Knud fra Høng/ Dianalund kommune, der har stillet mange unge til rådighed. Ellers var det ikke gået.

Nu kører vi på vågeblus. Vi får ikke flere penge til transport, kassen er tom. De startede først i marts måned, for inden da var der ikke kontorpersonale: Så 6 måneder og så slut. Jeg synes, det er for ringe. Man himler op om, at vi skal støtte østlandene Og så afsætter man kun småpenge til os små organisationer, selvom det er bevist, at vi er skrappere til at få mere ud af hver krone.

l denne måned + oktober er Birgit og jeg i Rumænien. Der er så mange ting, der gerne skal op at stå, bl.a. skal sommerhusene gøres færdige. Vores eget hus er startet op.

Så indtil næste år modtager vi helst kun skolemøbler og tøj, ellers bliver der slet ikke plads på lageret.

Med ønsket om et godt efterår slutter vi her og kører til Rumænien. Der er 30 grader mod 16 her!

EFTERLYSNING

Ny formand

Den gamle er blevet træt. Helbredet er ikke blevet bedre. Han vil til at være lidt længere nede i varmen - et par måneder ad gangen.

Han stopper til næste generalforsamling med mindre, der kommer en næstformand, der kan tage over, når formanden ikke er hjemme.

Prøv at finde en sådan: pensionist eller efterlønner, bare en med hjertet rigtigt monteret. Det er synd, hvis "Børn i Rumænien" ikke fortsætter.

Den nye hal

Indvielse af vores nye hal den 21. juli blev en stor succes, ligesom da vi festede sidste år. Ca. 100 voksne og børn mødte op, heraf mange rumænere. Der blev grillet og snakket ved de små borde.

Der var dækket op til 6-8 personer ved hvert bord. Foreningen havde sørget for salat og flutes. Vejret var fint, og der blev spillet dæmpet musik.

Der var brev fra Lucian, som desværre ikke turde tage hjemmefra grundet personalenedskæringer.

Brevet blev læst op, og du kan se det her i bladet. Jens fortalte lidt om de sidste nyheder der nedefra. Masser af billeder cirkulerede rundt. Der var også et rask lotteri med fine gevinster.

Senere kom Benny og spillede på guitar - lige musik for os halvgamle. Jeg tror, at alle havde en rigtig dejlig aften.

Brev fra Lucian

Dette brev må desværre repræsentere mig ved jeres vidunderlige gestus og tanke om at møde hinanden, men I vil ganske givet forstå mine motiver, når jeg først har forklaret dem.

De rumænske hospitaler gennemgår en reorganisation i tiden mellem den 1. juli og 1. september. Hvis jeg rejste i denne periode, kunne det give problemer for vore patienter og også for personalet.

Jeg kendte ikke til denne situation, da jeg besluttede at være hos jer den 21. juli.
Vi har foretaget mange vidunderlige ting ved hjælp af jeres organisation. Jens skulle vise dem til jer, og det ville være en skam, hvis vores arbejde skulle lide skade.

Vores hospital vil, ganske givet ikke lide store problemer takket være jeres vidunderlige hjælp, der har gjort dette hospital til det, det er: det smukkeste hospital i amtet.

Jeg håber, at 1 forstår mig, og at vi vil se hinanden til næste år, jeg takker jer i vore patienters og personales navn.

I har en meget speciel plads i mit hjerte, og jeg har sammen med jer altid haft de samme følelser for vores hospital.

Nok et brev fra Lucian:

På grund af det sparsomme budget vi er blevet tildelt i år (som er mindre end sidste år), befinder vi os i en meget vanskelig situation. Et budget på 940 millioner Lei pr. måned blev givet til os i begyndelsen af året. På grund af inflationen var dette beløb ikke nok, så nu har vi overskredet budgettet med 200 millioner Lei.

Som et resultat af den diskussion vi havde i går, var vi tvunget til enten at genvinde dette beløb og stadigvæk få 940 millioner Lei eller også vil beløbet blive udtrukket fra vores månedlige budget.

Fordi vor lønpulje er på 870 millioner Lei, bliver vi nødt til at finde en løsning eller fyre 30 ansatte eller nedsætte lønnen til alle ansatte.

Denne situation vil kun vare indtil september, hvor vores regering har lovet at berigtige vores budget og lave den nødvendige korrektion.

Uden hensyn til forklaringer er situationen, som vores og andre hospitaler er kommet i i hele landet, i sandhed meget vanskelig.

Jeg beklager, at jeg bliver nødt til at forelægge dig denne skrækkelige situation. Når man betragter den hjælp I har givet, så skulle jeg kun vise jer skønne ting, men den vil du se så snart du kommer til Orsova.

"De flittige fingre"

Den 11. september mødes vi første gang efter sommerpausen. Det bliver spændende at se, hvor meget det er blevet til siden sidste møde.

Vores produktion af hjemmestrikkede trøjer, huer, halstørklæder og sokker er sendt til Rumænien med sidste transport. Vi har vasket og ordnet en mængde legetøj og tøjdyr. Vi har strikket tøj til mange dukker - det hele er afsendt. Nu er min kælder næsten tom. Vi kan begynde at tænke på julen 2002.

Vi har stadig plads på strikkeholdet, så man behøver ikke holde sig tilbage. Ring bare på
57 61 54 05.

Nogle af os var til indvielse af den nye hal i Ruds Vedby. Vi havde en hyggelig aften, hvor der var mulighed for at møde mange, som man ellers kun kender af omtale, fra telefonen eller Internettet. Det er somme tider rart også at kunne føje et ansigt til stemmen. Der var faktisk kun et minus ved denne aften - der var for lidt rumænsk rødvin, og så vandt jeg ikke i lotteriet.

Lidt om Ukraine

Siden sidste Donaupost er der sendt 3 ladninger med forskelligt udstyr til Ukraine. Den sidste afgik den 14. august. Den er nu velankommet til Uzhgorod, ca. 45 tons bl.a. med lækker chokolade, stillet til rådighed af "Børn i Rumænien°.

En del af jer har stiftet bekendtskab med de lækre sager, så vi er sikre på, at det vil gøre lykke dernede. Desuden var der ca. 2 tons modermælkserstatning, doneret af Nutana i Bjæverskov. Også en meget værdifuld sending. Der var hospitalssenge og andet udstyr til hospitalet og naturligvis tøj m.m.

Og så er det jo lige op over, at Jens og Birgit drager til Rumænien på en velfortjent ferie. Egon Falk og os andre i Ringstedgruppen har lovet at være behjælpelige med at køre firmaet videre i de næste par måneder, ganske vist kun på vågeblus. Vi er jo kun amatører, men det skal nok gå.

Vi i Ringstedgruppen takker for samarbejdet i den forløbne tid og ønsker "GO' FERIE" til Jens og Birgit.

Brev fra Ukraine (Uzhgorod)

Kommissionen for Humanitært arbejde i region Transkarpaterne, Ukraine er Dem personligt og ethvert medlem af foreningen "Børn i Rumænien " meget taknemmelig for de transporter med humanitær hjælp, som De gennem den sidste tid har sendt til Uzhgorod's hospital. Blandt den humanitære hjælp, som Uzhgorod's hospital har modtaget, var hospitalsudstyr, speciel tøj , kontor - og medicinudstyr o. s. v., noget dette hospital har meget hårdt brug for.

Vi håber, at De også i fremtiden vil forsyne hospitalet i Uzhgorod med humanitær hjælp.

Nok et brev fra Ukraine (Uzhgorod)

Lærere og elever ved Tsertesjski special internatskole på I - III trin i Uzhgorod takker Dem hjerteligt for den humanitære hjælp til vore forældreløse børn og håber på fremtidigt samarbejde.

Store Lionsdag i Sorø

Hovedgaden var spærret fredag og lørdag. Vi fik plads i den ene ende til Tombolavognen og 6 borde med "ragelse". Jacob, Lotte, Bodil, Benny, Egon, Per + frue og bus‑Bente solgte minsandten dette og fik 7.000 kr. for det, og jeg slap for en tur på Genbrugen.

Birgit og jeg passede tombolaen, det blev til 12.000 kr. Så 19.000 kr. var resultatet. Det var flot. Tak skal I ha'.

Tåstrup Minifestival v/Jan og co. er en af vore gode støtter. De spillede musik en hel dag med 6 orkestre, der alle spillede gratis. Restauranten og bodegaen overfor betalte hver 5.000 kr. Sammen med et rask lotteri gav det et overskud på 13.000 kr.

Oplevelser fra Rumænien

I sidste nummer fortalte jeg om hvordan uheldet ramte mig i Rumænien, og jeg måtte en tur på hospitalet. Et uheld kommer sjældent alene, og det har jeg også erfaret.

Når man falder og forstuver foden på en græsplæne, hvad enten det er i Rumænien eller i Danmark, sker det ofte at man får en græsgrøn plamage et eller andet sted på bukserne, således også i mit tilfælde. I Danmark sender man bukserne til rensning, men det gør man ikke i Rumænien. Her om senere.

Det hele startede faktisk få kilometer fra Vojens, i toget til Kastrup. Jeg havde skænket mig en kop kaffe, og taget en avis under armen ved "kaffebaren" og skulle så bugsere begge dele ned til min plads.

Uheldigvis gjorde toget et mindre hop, angiveligt en mindre brosten på sporet, så jeg tabte både avisen og kaffen ned på bordet. Stor tumult i kupeen, mest der hvor jeg skulle sidde. Heldigvis, og dog alligevel ærgerligt, gik det kun ud over mig.

De to nydelige damer der sad overfor undgik kaffeflodbølgen og hjalp med at tørre op, men chefredaktør for Der Nordschleswiger Sigfred Matlok, som var min siddekammerat begyndte en længere chikane om mit uheld (hans bærbar stod umiddelbart nær ulykke stedet) der varede resten af turen, og det uden skelen at vi er uddannet i samme fag, og har de samme følelser for de nye demokratier og etniske forhold. Turen blev et brag af morsomheder med mig som midtpunkt.

Til turen havde jeg kun medbragt to par bukser og etjakkesæt, og nu var det ene par bukser sat ud af spillet for en periode.

Nu sad jeg så på et hotel i Rumænien med to par bukser, henholdsvis kaffe farvede og græs grønne. Noget måtte gøres.

Chaufføren og bilen der bragte os rundt på overlevelsesturen blev hidkaldt, og jeg bragt ned i vognen til 6 andre af blandet køn, og vi kørte til centrum hvor der kunne købes nye bukser.

Nu måtte jeg ikke bevæge mig ret meget på grund af den forvredne fod, der i øvrigt stadig var pakket ind som om den var uvurderlig.

Bukse købet foregik på den både, at 4 personer kikkede på min livvidde, ganske flygtigt, løb ind i butikken, hentede et par bukser, som jeg besværligt prøvede i bilen. Seks gange løb de frem og tilbage med kasserede bukser. Syvende gang opgav de, og jeg måtte køres hjem med uforrettet sag.

Jeg var dybt skuffet over deres negativitet, men fik ideen at de kaffe og græs grønne plettede bukser måske kunne renses, og chaufføren blev igen sendt i byen.

Et par timer efter kom han tilbage med uforrettet sag. I den by hvor jeg opholdt mig, kunne man ikke sådan uden videre rense bukser, og slet ikke på kort tid, men de kunne farves kaffe brune og græs grønne på en uges tid. Sat over for det ultimatum, besluttede jeg mig for selv at tage sagen i egen hånd. Godt støttet af min ind købte stok arriverede jeg en taxa, og drog mod bymidten.

Og selvfølgelig havde de bukser i min størrelse, og i de rigtige farver. Nu passer min livvidde ikke med buksernes længde, det gør de heller ikke i Danmark, så jeg måtte finde en oplægger. Det mest nærliggende var at spørge i buksebutikken, og minsandten om ikke der var en skrædder. Vedkommende blev hentet, og hvilket syn.

I Danmark kunne man se den skæggede dame i Cirkus for mange år siden. Nu stod hun lyslevende i en buksebutik i det nordlige Rumænien, og ville lægge mine bukser op. Aldrig i livet har jeg set et så behåret 300 punds kvindemenneske. Hun klaskede mig på ryggen (et held jeg ikke havde piben i munden) og sagde kom på rumænsk.

Normalt er jeg ikke bange for at smide bukserne i er prøvelokale, men uden forhæng og med den skæggede dame, med hænderne i siden, havde jeg visse nervøse trækninger, og nu skulle hun også tage længde mål, både på indersiden og ydresiden af mine lår. Men som altid når situationen føles livstruende, vender billedet. Det viste sig at hun var det mest smilende og humoristiske menneske man kunne møde, og i de 3 kvarter det varede at oplægge to par bukser, og en jakke, grinede vi uafbrudt, og jeg forlod skrædder afdelingen med vished om, at skal der lægges bukser i Rumænien, bliver hun den første jeg opsøger.

Således påklædt opsøgte jeg butikkens udendørs terrasse, for at indtage en lokal øl. Igen fik jeg behov for et toiletbesøg. Nu havde jeg både taske og tøj og passe på. Men bag en glasdør der førte til toiletterne, sad en lidt forhutlet klædt gammel dame, der tog sig af rengøringen af toiletterne. Jeg hidkaldte damen, og forklarede om hun ikke ville tage sig af opsynet af mine pakkenelliker, mens jeg besøgte klosetterne. Det ville hun gerne.

Det har vel taget 7-8 minutter, og jeg benyttede samtidig lejligheden til at købe en buket blomster i nærheden i en nærliggende blomsterbutik.

Sammenlagt var jeg nok væk i en halv time. Trolig stod "tissekonen" ved mit bord, og smilte dejligt til mig da jeg kom tilbage. Buketten var egentlig tilegnet en anden, men med dagens oplevelser i hu, gav jeg den til min "vagt' dame. Jeg fik et knus og et smil, og så kunne bukseproblemerne være så som så. Dagen var reddet.

Donau Posten - Nr. 4 December 2001

Kontrolbesøg fra Bukarest

Søndag morgen kl. 9 kom der kontrolbesøg fra Bukarest med præfekten i spidsen (præfekten er amtsborgmester for sygehusene). Der skal nedlægges 200 af 450 sygehuse, f.eks. hvor der kun er 15 patienter og 50 læger. De havde afsat 5 timer til hvert hospital. Regnskab og hvert eneste rum blev gennemsøgt. Præfekten var fuldstændig knust og fattede ikke, hvordan det kunne lade sig gøre på så få år og med så lille en organisation.

Lucian fortalte ham, at det først og fremmest skyldtes tillid, samarbejde og venskab med hele hospitalet. Præfekten ville vide, hvorfra Lucian havde fået penge til håndværkere. Pengene til materialer er kommet fra Danmark. Arbejdet er udført af Lucians egne folk i gården - på det tidspunkt var de nede på skadestuen. Præfekten spurgte en af sygeplejerskerne, og hun kunne igen bekræfte, at det var hospitalets egne folk.

Så blev et magasin lukket op. Der stod 600 m2 keramikfliser til badeværelser og toiletter. Det næste rum var selvfølgelig et, der var færdigt. Præfekten opgav at spørge mere. Til gengæld blev han meget imponeret over den måde, Lucian førte sit regnskab, let og overskueligt, og hvor nemt det var for ham at kritisere alle de forslag, der kom fra regeringen hver uge. Han bad om at måtte få en kopi med til fremvisning og spurgte, om Lucian eventuelt ville undervise de tilbageblevne sygehusdirektører i dette system. Lucian svarede: "Nej tak, det er dit problem ikke mit. Men du må gerne tage en kopi og snarest sende os nogle flere penge til lønninger".

Dette er forhåbentligt en forbedring af sygehusvæsenet. Præfekten lånte en telefon =på hospitalet, ringede til den sure chef i Bukarest og bad ham komme på besøg en af dagene for ved selvsyn at konstatere, hvordan det også kan laves. Mon ikke det var en god dag for Orsova Hospital? Hvis "vores" hospital pludselig skal til at være forgangseksempel for resten af Rumænien.

En kæmpe tak til alle jer, der siden 1995 har troet på, at vi gjorde det rigtige og som stadig tror på det. Alt slæbet har altså ikke været forgæves.

Indlæg til Donau Posten

Lokalafdelingen af "Børn i Rumænien", Korsør og Omegn v/ næstformand Margit Heldt vil gerne takke alle vore sponsorer.

Det være de, der donorer tøj, legetøj, husgeråd m.m, som de, der ringer til Margit på
58 38 0139 eller til Dagny på 58 37 45 44 for afhentning eller de flittige mennesker, der strikker/ hækler til vore hospitaler og børnehjem.

Som I nok fornemmer, er det ikke ligetil at etablere demokratiske forhold efter mange års diktatur. Det kræver tålmodighed, tillid og hjælp til selvhjælp. Vi vil så gerne gøre det hele, men løber ind i en mur. Det koster at sende det indsamlede derned. Der er et enormt behov for hjælp.

Vi forsøger at etablere indtægtsgivende erhverv - f.eks. turisme. Vi er i færd med at bygge feriehytter, med stor hjælp fra Rotary repræsenteret ved Gunnar Madsen, Slagelse. De vil blive udlejet til "spotpris", bl.a. til fiskeri - og jagtinteresserede. Husene ligger lige ned til Donau med en vidunderlig natur. Har Du/I et forslag til, hvordan vi kan komme videre? Kan vi bede om bidrag?

Flere af vore medlemmer betalte selv omkr. 5.000,- kr. for at sondere terrænet. Det blev en pragtfuld oplevelse. Efterårsholdet 2001 bestod af 8 personer. Selve rejsen dertil er uvæsentlig i denne forbindelse. Vi blev indkvarteret privat - ikke hos de fattigste. Det ville man ikke byde gæster. Vi blev modtaget med en gæstfrihed, som godt kan skræmme lidt. (Hvad byder vi vore gæster?)

Vi blev indkvarteret 2 og 2, altså kun få værtsfolk. Men hele landsbyen vidste, at vi var der. Når vi viste os i gadebilledet, sad/stod folk parate til at hilse på os. Det blev til mange kram. Vi kunne ikke tale sammen i ord, men smil og kærtegn er internationale begreber.

Vore værter - hvor finder man lige? Rita og jeg boede hos borgmesteren. Der var ingen grænser for, hvad de tilbød os. Jeg (Dagny, red.) var så flov en dag, hvor tiden var løbet fra nogle, der skulle i samme bil fra Severin. Betød ingenting, man tilbød mig at spise nu, men jeg ville gerne vente på Rita. Kl. blev 21, og vi hyggede os - ja råhyggede.

Alle i Rumænien, der har lidt jord omkring deres bolig, har også mulighed for at dyrke f.eks. druer og kirsebær samt have svin. De er derfor selvforsynende med mange ting. Vi nød deres kirsebærvin, "snaps" og majskager m.v.

De er utrolig opfindsomme. Mange af beboerne har en flok ænder, også borgmesteren. Om morgenen blev flokken lukket ud ad porten, den fandt selv ned til Donau og kom selv hjem til aften. Der var en skræppen, inden flokken fordelte sig til de rette ejermænd og blev lukket ind.

En aften hos Nicolai var der opvisning i at karte, spinde uld, fjerne majs fra kolber m.v. Vi blev "tvunget" til at gøre dem kunsten efter. Først da måtte vi smage på herlighederne. Det var en vidunderlig aften med sang - også vi måtte yde - og kædedans. Det blev sent, inden vi brød op.

En anden aften blev vi ført ud i skoven. Her skulle vi grille et lam over åben ild. Vi blev bænket og sad med kaffekopper og små glas og så på det arbejdende folk. Vi var spændte. Natten sænkede sig. To musikanter optrådte. På et tidspunkt, da solens sidste stråler viste sig over Serbiens bjerge, tænkte jeg: "Er jeg på vej til himlen?" Det var utroligt smukt.

Nu er det sådan i Rumænien, at tidspunkter ikke er alfa og omega. Der har været ventetid for afhentning, men hvad betyder det, når befolkningen er så pragtfulde?

Vi havde stor glæde og hjælp af Vera. Vera, som et halvt år arbejdede på Slagelse Sygehus, har ved selvstudie lært sig så meget dansk, at hun var en uvurderlig hjælp for os. Ved hendes hjælp fik vi diskuteret dyrkningsforhold Rumænien og Danmark imellem.

I håb om, at den store opbakning vi har haft, vil fortsætte, ønsker vi Jer alle en glædelig jul og et godt nytår.

Adoption

Status er lige nu, at ud af de 52 fattige familier, der i Dubova området er udvalgt til at "blive adopteret", har vi fundet danske donorfamilier til 32. Vi mangler altså 20 danske donorfamilier, der kunne have lyst til at støtte en familie med 100,00 kr. pr. måned.

Lidt om udstillingen "Børn i Rumænien" i Korsør

I anledning af det internationale frivillighedsår 2001 kom karavanebussen til byen torsdag den 21. juni. Vi havde fået tilbud om at deltage. Der var annonceret åben mellem kl. 11 og 18.

Vi mødte tidligt ind, da der skulle stilles havepavilloner op. Disse er indkøbt af vores koordinator og kan udlånes til foreningerne.

Margit, Martin og Dagny havde sagt ja tak og fik en central plads. Margit og Martin havde taget rumænsk træ og keramik samt lidt "loppemarkedsting" med - Martin måtte hjem efter endnu et par kasser.

Dagny lavede udstilling med nogle af de ting, vore flittige hjælpere havde lavet, f.eks. strik-tæpper, dukker pænt påklædt, legedyr, sutsko med såler hæklet af opskårne sorte sække (enormt slidstærkt). Disse ting var lavet af Gisela. Fra Karen var der 3 strikkede trøjer, sat op på en tavle.

Vi hængte desuden skilte op med de ting, vi gerne vil modtage: knapper, tryklåse, garn og garnrester. Inge kom med en stor pose med strikket børnetøj.

Derudover havde vi en kurv med sammenrullede sorte sække med vore små labels på, samt en håndfuld visitkort, så folk kan ringe for afhentning.

Der var god kontakt til genbrugsbutikkerne, som vi har et godt samarbejde med og et gensyn med ASF, der tager sig af Tjernobyl-børnene.

Karin, der er leder af plejehjemmet i Vemmelev og Solgården, blev interesseret i vores samarbejde med Korsør Pensionistforening (her er Dagny formand). Her er mange flittige hænder i gang med strikkepindene. Karin var inde på, at nogle af beboerne kunne have glæde af at hjælpe os. Der vil blive sat en undersøgelse i gang. Kan vi kalde det et flersidet hjælpeprogram? Vi venter spændt på nyt:

Finn, som havde fulgt karavanebussen med "vores" tombola, var der ikke taget højde for i Korsør. Der var simpelthen ikke plads til ham. Ærgerligt - men så fik han da en fridag sammen med familien.

Vi fik mange gode samtaler. Folk er begejstrede, når de hører om vores arbejde. Allerede dagen efter måtte Dagny hente gods to steder. Margit var også glad for omsætningen - omkr. 780, kr. Dertil kommer, at hun også fik besøg af samlere næste dag. Så alt i alt en dejlig dag, trods storm en del af tiden, så vi måtte hænge os i teltstængerne. Men vi var også godt kvæstede, da vi kom hjem.

Hilsen fra Birgit og Jens

En lille hilsen her fra sommerlandet Rumænien. I går var der 28 grader - dejligt! Vi har jo travlt med alle de damer, der er på besøg. Vores nye turistchef Mihai, som er skoleinspektør, har lavet et pragtfuldt program til denne ferie. Da der kun er 8 deltagere, kan vi bedre komme ned i detaljerne.

Forleden aften var vi samlede hos Filepescue. Koner i nationaldragter kom og underviste os i at lave uld om til garn. Alle danskerne fik lov at prøve - med mere eller mindre held. Formanden for Rotary blev sat på en skammel, og med et specielt værktøj skulle han skrælle majskerner af kolberne.

Da gæsterne så var færdige med at arbejde, var betalingen, at de skulle spise forskellige små retter med majsbrød, kager og snaps m.m. Bagefter fik de lært at danse rumænske kædedans. Det var en utrolig dejlig aften.

Feriegæsterne har selvfølgelig besøgt hospitalet, en af skolerne og en børnehave. Tre af danskerne var her også sidste år og kunne rigtigt se forandringen. I går var vi på en keramikfabrik på den anden side af Severin. Borgmesteren tog imod og bød velkommen. Vi så og købte forskellige ting og var også omme på værkstedet og så det arbejde.

Under en sejltur på Donau i 4 timer med en lille frokost ombord begyndte Mihai at småsynge, men blev stoppet, da det var en gammel kommunistisk sang fra skoletiden. Jeg (Jens, red.) fik ham til at fortsætte, og jeg skal love for, at der kom gang i den - ikke kun med denne form for sang. Nej, nej "An der schonen blauen Donau" og "Sejle op ad åen", vores og bagefter deres nationalsang. I skulle have hørt tenoren Lucian. Det viste sig, at Rotaryformanden er med i et sangkor i Slagelse. Der blev sunget, så kahyttaget var ved at lette flere gange.

Forleden var der spetakel, det betyder fest, og optræden af alle børnene fra 4 år og opefter fra Dubova i folkedragter. De store gav senere prøver på tango og vals i fine kostymer, og sluttede af med rock og rul. Jo, det tog kegler.

Jeg tror, at Rotary - Gunnar og frue var begejstrede for den gæstfrihed, de blev mødt med overalt. Problemet med sommerhuset, der ikke er færdigt, vender jeg tilbage til, når jeg er helt færdig med at undersøge det økonomiske. Men, der mangler penge til at gøre det færdigt. Jeg tror ikke, at der er stjålet noget, men kontrollen med udbetalingerne har svigtet - derom senere.

Rapport fra Rumænien

På opfordring af Lucian, vores sygehusdirektør, har vi været på besøg på lungehospitalet i Severin - en lille afdeling af det store amtshospital, men i bygninger helt for sig selv og med 185 senge. Vi var der i forgårs, men først nu er jeg klar til at samle indtrykkene i ord.

En dansk landmand ville sige, at det er dyremishandling at holde dyr i den bygning, og det er ikke løgn. Hver gang, vi sidder ned et øjeblik, begynder Birgit at græde. Så forfærdeligt var det. Orsova var slem, men det var luksus i forhold til dette.

Centralfyret har været kaput siden foråret. Der er ingen penge - der kommer måske til november. De har kun haft koldt vand hele året. Hvis ikke fyret bliver lavet inden vinter, må patienterne jo dø, lød svaret, da vi spurgte. Taget var defekt, derfor var øverste etage rømmet på grund af vand, der trængte ned. Væggene i de to nederste etager skallede af også af vand, kunne man lugte. Vand er da vist ikke den rigtige medicin for dårlige lunger?

Vi så nogle af de senge, vi kasserede hos Lucian for 6 år siden, UDEN madrasser. En madras kunne også være skåret midt over for at række til 2 senge. Fjedrene hang og dinglede ned på gulvet - og sengetøjet, selv jeg (Jens, red.) ville ikke røre ved det.

Patienternes ansigter var som de forstenede ansigter, vi somme tider ser på tv fra fangelejre. Jeg forsøgte endda at smile, men uha det vår skrækkeligt. Der var snavset overalt. Køkkenet blev lukket i forrige uge. Intet fungerede, så patienterne fik nu halvkold mad fra det store sygehus i den anden ende af byen.

Jeg skulle bruge toilettet 2 gange og blev vist ind, hvor kun lægerne kom. Der var 2 toiletter. Det ene var med almindeligt højskyl, men med et hul på størrelse med en kop - sort og beskidt. Det andet var ét af dem, hvor man bakker ind og halvt står op. Godt at jeg kun skulle tisse!!

Jeg kan godt forstå, at Lucians kolleger på de andre hospitaler er sure. Direktøren på dette hospital klamrede sig til mig. Jeg skulle se hvert et rum. Hun var bange for, at jeg skulle gå. Hun havde også været i Orsova og set, hvad der kan laves.

Med til dette møde var også generalinspektørens vicechef - en rar dame, men nok uden penge. Jeg sagde, at jeg ville gå hjem og fortælle Jer om dette, men kunne under ingen omstændigheder love noget. Jeg sagde til amtsdamen, at dersom hun ikke kunne finde penge til at friske bygningerne op med lidt puds og maling, ville det ligesom være omsonst, at vi de næste 3 år kommer med en masse inventar.

Lucian foreslog, at hun tager nogle af de 100 håndværkere, der går og gemmer sig på det store hospital og sender dem herhen. Så skal der kun skaffes penge til materialer. Men , hvordan kan sådan noget eksistere? Det er jo ikke Afrika men Rumænien - få flyve timer hjemmefra. Det var en barsk oplevelse.

Indlæggelse på hospitalet

Efter i nogle dage at have døjet med en virus, der florerer stærkt hernede, med 40 i feber, skulle vi ned til Marianne og Lucian for at spise sammen. Vi regnede med at køre hjem næste dag. Lucian syntes, at, jeg var lidt blå i hovedet, og da jeg faldt i søvn under middagen, gik det stærkt. I løbet af nogle få minutter fik jeg lov til at prøve vores hospital indvendig fra.

Hjertelægen blev tilkaldt, og hele hospitalet gik i gang. En af vore nye bækkenstole blev startet op, og så gik det vilde ræs - med start i røntgenafdelingen osv. osv. Hele den lange tur jeg var igennem derhjemme og som tog 12 mdr., tog 8 timer hernede.

Efter en hurtig konference mellem 4 læger på rumænsk begyndte man med medicin og oxygen (ilt) til lungerne. Aldrig har jeg fået så mange indsprøjtninger så hurtigt. På et tidspunkt vågnede jeg. Jeg anede ikke, hvor jeg var. To sygeplejersker stod og snakkede med mig. Jeg troede, jeg var blevet anbragt på lungehospitalet i Severin, hvor vi havde været på besøg.

Jeg fik dem til at ringe til Lucian for at fortælle, hvor jeg opholdt mig. Det gjorde de selvfølgelig kl. 2 om natten. De spørger ham, hvad de så skal gøre. Lucian gik i seng igen - Marianne sov i stuen ved telefonen. De to sygeplejersker krøb i seng, dog ikke i min seng, for at passe på mig.

Nogle timer senere begyndte jeg at blive klar igen og var lidt flov. Lucian fortalte, at ilten i blodet, der løber til hjernen, kan give et blackout. Jeg får givet en undskyldning via Vera.

Cigaretterne var blevet beslaglagt - 1 stk. udleveres ved hvert måltid, der bestod af kartoffelmos, ris, brød og højre lår fra en kylling. Tilstrækkeligt men lidt ensformigt. Fredag eftermiddag ligger jeg og sover. Birgit er flyttet ind i den ene seng, og hundene er i pleje i Dubova.

Der bliver pludselig en værre larm, jeg vågner og farer ud på gangen. Der løber en mand fortvivlet rundt fra den ene ende af gangen til den anden og ind på en stue. Han skal på toilettet, men det er allerede for sent for hele vejen rundt, hvor han har været, har han overtisset hele gulvet. Stakkels mand. Pludselig vågner Jens og opdager, det er ham, der løber rundt. Jeg håber, at vores nyindkøbte kaffemaskine + 3 ps. kaffe kan formidle de 3 piger, der havde vagt. Det værste er dog, at Birgit siger, at midt i det hele har hun set viceamtsdirektøren for sygehusene i Mehedinte amt. Hun var med på lungehospitalet. Hun bor i Orsova og har ganske givet hørt, at jeg var indlagt. Hun har villet besøge os - endnu en flov historie.

Jeg synes ikke, at jeg er helt tosset i hovedet og har spekuleret på hvorfor og hvordan, det kan ske. Jeg ved godt, at jeg er gammel. Kan det ikke være ligesom anæstesiapparaterne, der også er gamle og utætte? Iltapparaterne går med mellemrum i stå og har svært ved at holde trykket. De er sikkert ligeså gamle som resten af hospitalet.

I dag er det mandag. Bortset set fra 25 indsprøjtninger har jeg ligget og slappet af. Jeg har det lidt bedre. Birgit har haft travlt. Hun har været i Severin for at få oversat sygejournalen. Vi skal på én eller anden måde hjem. Bilen har det ikke for godt. Den har næsten brugt begge forhjulene. Vores sygesikring dækker ikke, da der er gået mere end 30 dage, så vi skal selv betale det hele.

Vores søn Jesper har tilbudt at komme til Budapest med en flyvebillet. Lucian og en ekstra mand følger med dertil. Jeg tager flyvemaskinen hjem. Jesper, Birgit og hundene tager bilen. Vi får besked fra flyselskabet i morgen tirsdag, så onsdag/ torsdag er jeg i Danmark igen. En grim oplevelse rigere - heldigvis endte den godt.

Efter en længere konference med lægerne har de lovet mig, at hvis jeg selv passer på og fjerner cigaretterne fra nu af (jeg sidder og kigger på de sidste to), så kan der godt blive en del gode år endnu.

Undskyld Margit

I sidste nummer af Donau Posten, hvor jeg meddelte, at jeg stopper som formand, fik jeg udtrykt mig lidt forkert vedr. næstformanden Margit.

Du bad om at stoppe sidste år på grund af helbredet, men lovede mig så at tage et år mere. Derfor skrev jeg, som jeg gjorde. Jeg glemte bare, at ikke alle vore medlemmer vidste det. Undskyld!

Jeg kan kun sige, at der har været et godt samarbejde mellem os to i de år, vi har siddet i bestyrelsen sammen.

Rapport fra Jens

Dette er en hilsen til alle. Der er nu ved at være ro i Dubova. Præsidenten for Rotary, Gunnar Madsen, rejste hjem først - lidt skuffet over, at byggeriet ikke var færdigt. Kun det første hus er næsten færdigt. Jeg kom heldigvis herned 14 dage før de andre og fik sat gang i byggeriet, som havde ligget stille ca. ½ måned. Jeg ved ikke hvorfor og tår kun svævende svar. En af dagene skal der gøres regnskab med borgmesteren. Det er simpelthen løbet fra ham. Han har ikke været stærk nok. Ikke at forstå, at jeg på nogen måde har opfattelsen af, at han har stjålet pengene. Jeg gik til håndværkerne og fik at vide, hvor mange penge, de havde fået, og de tal stemte med borgmesterens regnskaber.

Det værste er, at næsten alle de 100.000,00, som vi har sendt herned, er brugt. Jeg har været i banken. Der er lidt over 4.000,00 tilbage, og så har han lidt på rådhuset. Lucian har desværre haft en masse problemer på hospitalet, så hans opsyn har været begrænset.

Jeg har lovet Gunnar M, at hus nr. 2 står færdig til foråret. Der er stadig 10.000,00 kr. hos Rotary plus dem i banken og på kontoret. Der er ført kloak, septiktank, strøm og vand frem til begge huse, og hele fundamentet til hus 2 er ligeledes færdigt.

Jeg har fortalt borgmesteren, at jeg selv overtager ledelsen af resten og sætter andre håndværkere på. Det er sagt på en rolig måde, så vi stadig kan snakke sammen. Borgmesteren har selv sagt, at det hele løb fra ham. Jeg håber, at I er enige i det, jeg har lovet.

Jeg skrev, at Gunnar M var skuffet, men jeg tror, at han var ligeså begejstret for naturen og den gæstfrihed, der blev budt dem her i Dubova. Ved en afskedsfest for ham donerede han 4.000,00 kr. til Ihibova skole og 6.000,00 kr. til badeværelser på hospitalet. Tak Gunnar.

Danskerne? Ja, de er også rejst hjem. De blev hentet og leveret i Timisoare. Nogle græd en lille smule, da de sagde farvel, så det tager vi som et godt tegn. Mihai har også lagt et stort arbejde i at tilrettelægge opholdet. Da der ikke var så mange, kunne vi komme meget tættere på beboerne.

Mit humør og helbred er blevet meget bedre. Om det er, fordi Lucian har fjernet 80% af mine piller, ved jeg ikke - men jeg håber det.

Adoptionsfamilier. Vi var hele vejen rundt -ca. 20 familier. Der skulle I se en fattigdom, som man simpelthen ikke forstår. Vi har et billede af en mor med 5-7 børn, ingen mand. Hun måtte tage de store børn ud af skolen efter 7. klasse. Der var ikke penge til den smule bøger, de skulle bruge.

Hver eneste dag bliver jeg stoppet af folk. Alle har hørt om denne ordning og spørger, om de også kan komme med. Jeg siger, at det er borgmesterkontoret, der bestemmer efter folks indkomst, og at vi kan og vil ikke blande os i deres bestemmelser. Men, I må gerne finde 100 familier mere.

Vi var i Severin i går og efter i mange år at have været elitebilist, er jeg nu røget helt ned i bunden af fjumreklassen. Jeg fik smadret min fine Toyota, en Dacia og en Peugeot. Vi skulle lige ned til Vera. Der er en masse vejkryds, som jeg plejer at holde tilbage i, for her har man ikke tværstriber eller hajtænder, kun et stopskilt gemt bag et træ eller klods op af en mur.

Jeg glemte bare, at denne gang blev jeg dirigeret ind på en af sidevejene, så pludselig stod der en sammenkrøllet Dacia inde i mit venstre forhjul og dør, og et sekund senere også en rød Peugeot. Jeg fik jaget skulder og hoved tværs gennem sideruden, ag Birgit slog briller og øje på min højre skulder. Hold op, hvor hun blødte. Det blev heldigvis kun til et blåt øje, en øm skulder, en Dacia, hvor motoren vendte den forkerte vej og en Peugeot, der manglede en dør og en skærm.

Vi måtte vente på politiet, selv skrive efter oplæsning af politiet både på dansk og rumænsk. Da politiet kender mig, fik jeg lov til at beholde kørekortet. Selvfølgelig kom fjernsynet. Vera gik, men da de kender mig fra Orsova, og politiet udpegede Vera, så måtte vi til at fortælle det hele en gang til.

Rapport fra Jens i Rumænien

Jeg er ved at komme op til overfladen igen efter en slem omgang med 40 grader feber. Jeg fik så meget antibiotika, at jeg ikke anede, hvem og hvor jeg var.

De nye håndværkere er ved at gøre hus nr. 1 færdig. Taget har været nede og er blevet lagt om med sternbrædder og pyntelister. Fem mand har gået og planeret omkring huset. Der er ved at blive lavet en kampestenstrappe på skrå ned fra huset til Donau. Det pynter og gør det nemmere.

Vi har været i Metro i Craiova (130 km) for at købe varmeovne og andre ting til huset, så det bliver helt færdigt. Vi har hentet Marion hjem. Vi skal have lavet prøver på en folder og løse brochurer til turistkontoret. Jeg mener, at Lions eller Rotary har en trykkemand i Slagelse. Folderen skal være færdig i en fart, både med sommerhus og pension, så vi kan få den ud til de steder, som kan have interesse. Jeg har bl.a. en del kontakter i Tyskland.

Hvordan er situationen i dag? Forfærdelig. Hver dag taler man i tv og viser billeder fra store hospitaler fra Bukarest. Hospitalerne bliver lovet flere penge næste måned, men de skal skam betales tilbage måneden efter. Det er altså rigtigt!

Normalt har Lucian i sommerens løb skaffet 80 tons olie til 3 måneder. I dag sugede de tankene tomme for slam. Alle tanke var tomme, så man kunne komme til.

Vi måtte tage min benzindrevne bil og ikke Lucians dieselbil til Craiova. Der fandtes ikke diesel i Orsova og Severin - altså heller ikke til ambulancerne.

Jeg var oppe hos sekretæren på hospitalet for at få lavet et par kopier. Kopimaskinen virkede kun engang imellem, fordi de brugte nødgeneratoren. Jeg turde ikke spørge hvorfor. Hun sad og lagde et par danske dynebukser op. Hun sad og frøs. "Derhjemme har vi det endnu koldere, hr. Jens", sagde hun. Har vi det ikke godt i lille Danmark?? På børneafdelingen kommer de varmt vand på flasker og bruger dem som varme - dunke.

Nej, nu får I ikke mere denne gang. Det er ikke til at holde ud, og mange tror ikke på det. Se på Lucian - han er ikke den samme som for et par år siden. Når først han siger: "Nu tror jeg heller ikke selv på systemet, hvordan skal du så kunne?"

Indtryk fra besøg i Orsova og Dubova

Nu skal I høre om en eventyrlig oplevelse, vi havde, da vi var i Rumænien i sommer. Vi var i august/ september i Baile Herculane, der ligger 19 km fra Orsova. Vi ønskede meget at se og høre om alt det spændende, som "Børn i Rumænien" har bragt i stand i det sydvestlige Rumænien.

Vi viste, at Birgit og Jens skulle komme derned i september, så vi forsøgte at få kontakt via hospitalet i Orsova. Det var lidt svært, for ikke alle kunne tysk eller engelsk. Det trak ud med ankomsten, men en dag sagde vi: "Nu tager vi derned i morgen på må og få og ser, hvad der sker". Vi kom med bussen, den var gammel og nedslidt. "Mon den holder til hele turen"' tænkte vi.

Det havde regnet, og mange sæder var våde. Men alle fandt en tør plads, og vi nåede helt frem til Orsova. Gik en tur på markedet, som er der hver dag og har utrolig mange dejlige grøntsager og frugter. Vi købte et brød og fik en kop kaffe i en lille cafe. Så gik vi til hospitalet. På P-pladsen så vi den hvide ambulance med "Københavns Brandvæsen" i rødt på siden og foran på rumænsk "Ambulanta". Vi kom ind på hospitalet fra P-pladsen og så, hvor pænt der var gjort i stand med maling, en skåneliste langs med væggen og nydelige møbler på gangene.

Vi traf en sød sygeplejerske og spurgte efter dr. Lucian. Ja, han har ferie. "Hvor bor han?" Så fulgte hun os op til hans bopæl. En ældre herre kom frem og fortalte, at Lucian var i sit sommerhus i Dubova. Vi gik tilbage til hospitalet og spurgte, om de kunne ringe for os til sommerhuset. De havde ikke nummeret; men så huskede en, at han havde en mobiltelefon, og det nummer kendte de i en anden afdeling. Vi blev fulgt derop, de fandt nummeret, ringede og traf Lucian undervejs i bil. Flemming fik lov til at snakke med ham og spurgte efter Jens. Ja, han var i Dubova, men jeg er Jens' ven og kan komme til hospitalet. Hvornår? Om 5 minutter! Det var fint.

Vi gik uden for receptionen og ventede. Pludselig ser vi henne i opkørslen til P-pladsen en bil med Børn i Rumænien på dansk på siden. Vi løb derhen. Der stod så "Jens' ven" og talte med den ældre herre, som vi havde truffet på Lucians bopæl. Det viste sig at være Lucians svigerfar, vennen var dr. Lucian. Inde i bilen sad Birgit. Dav. Ja, vi ville jo gerne træffe dig og Jens. Jens er i Dubova 30 km herfra, men I kan komme med os. Hvordan kommer vi tilbage? Det finder vi ud af. Vi var vel nok heldige!

De havde været i Severin efter fliser til det første af de fire sommerhuse, der bliver opført i Dubova. Vejen derop var meget smuk, den bugtede og snoede sig langs med Donau. Vi nød turen. Så var vi ved Lucians sommerhus, og dr. Marianne og Jens kom frem. Vi fik kaffe og te hos det gæstfrie lægepar og blev inviteret på middagsmad. Mens den blev lavet, tog Jens os med for at se landsbyen. Vi holdt først et stykke henne ad vejen. Her er Birgit og Jens' hus ved at blive bygget op. Det bliver et godt hus. Alle rum ovenpå har døre ud til en stor balkon. Der bliver en storslået udsigt ud over landsbyen, over Donau og bjergene på den anden side, et panorama-blik. Vi kørte videre til landsbyen, og Jens viste, hvor han, Birgit og deres to søde hunde boede hos en dame. Han standsede hver gang, der var børn og rakte slik ud til dem. Børnene kender ham og er lykkelige, når han viser sig.

Vi mærker, at Jens har kærlighed til denne Donauegn. Han følger levende med i områdets udvikling og kender dets historie. Han har også nøje kendskab til byens familier. Interessen og hengivelsen fra de lokale var gensidig. Når man inviterer Jens på kaffe, har man nu filter-kaffe at byde på.

Vi kom helt ned til vandet. Der går en vej langs flodkanten. Det er fint, så kan ingen bygge og spærre for adgangen til vandet. Derfra kunne vi se det første af de fire sommerhuse, som er rejst - de er omtalt i Donau Posten. Huset skulle være færdigt 8 dage senere, da skulle to jægere fra Danmark komme at bo der. De ville bl.a. få til opgave at skyde en bjørn, der tager husdyrene.

Vi nød godt af Jens' store viden om stedet. Han viste os den karakteristiske gåseflok, der lever i et eksemplarisk landsbyfællesskab: de går ud om morgenen individuelt fra hver sit hus og samles så på Donau i en større flok. Om aftenen vender de samlet tilbage, går hver til sit uden menneske-overvågning.

"De flittige fingre"

I løbet af året 2001 er det blevet til en mængde håndarbejde. Vi har strikket trøjer, huer, vanter, halstørklæder, sokker, hæklet hagesmækker og forsynet dukker med flotte garderober. Vi har vasket, repareret og pakket legetøj. Selv om vi kun mødes en formiddag om måneden, er det blevet til mange kasser og sække, for hvem kan sidde stille med hænderne, når så mange lider nød?

Vores gruppe består nu af 18 personer. Vi er glade for at kunne byde Gerda velkommen i vores midte. Gerda faldt straks ind i vores lette tone omkring kaffe-/tebordet.

Godt, at vi ikke skal bruge munden til at strikke med, for så fik vi ikke lavet ret meget, når vi er sammen. Det er ikke alle fra vores grupper, der har mulighed for at komme til vores månedlige møde. Nogle er på arbejde, andre bor for langt væk, men vi arbejder alle for den samme sag - nemlig hjælp til de nødlidende i Rumænien.

Jeg vil håbe (og jeg tror), at vi alle vil arbejde ligeså flittigt i det kommende år.

Generalforsamling

Der afholdes generalforsamling i Stenlillehallen søndag den 10.03.2002 kl.14.00.

Til bestyrelsen skal derfor, udover ny formand, vælges 4 medlemmer og 2 suppleanter.

Kræmmermarked

Vi vil prøve at deltage i et eksisterende kræmmermarked i Flakkebjerg og søger derfor frivillige til boden og gode effekter at sælge.

Det er tanken at starte op den 26. januar 2002. Hvis det bliver en succes, og der kan skaffes både hjælpere og effekter, også at deltage i weekenderne derefter.

Donau Posten - Nr. 1 Marts 2001

Generalforsamlingen 11. februar 2001

TAK fra julemanden

Artikel fra ”Mehedintean Objektiv” 13.12.2000

”De flittige fingre”

Artikel fra ”Mehedinti Spejl” 15.11.2000

Artikel fra, Vågning” 2 / 11 - 2 0 0 0

Generalforsamling

TØJINDSAMLING.

Vil du med til Rumænien?

Gør noget der nytter:

Beretning fra Rumæniens tur

Donau Posten - Nr. 2 Juni 2001

Påsketur til Rumænien

Sommerhuse i Dubova !!!

Børn i Rumænien

Måske nu også i Ukraine

Vil du med til Rumænien????

Nok engang æresborger

En solstrålehistorie

PÅSKETUR TIL RUMÆNIEN

TUREN DERTIL

BESØG PÅ HOSPITALET OG I BØRNEHAVEN

SF. ANA KLOSTRET

VEJEN TIL DUBOVA

JERNPORTEN

DUBOVA

BESØG HOS BUNICA

PÅSKENAT OG PÅSKEDAG

Dubova’s problemer.

EIBENTHAL.

Rotary bygger huse i Rumænien

Til dronningens fødselsdag på ambassaden i Bukarest

Sommerhuse ved Donau

Ny øjenklinik på hospitalet

Forbud er ophævet

Indvielsesfest

Adopter en familie for 100 kr.

Donau Posten - Nr. 3 September 2001

Formanden siger

EFTERLYSNING

Ny formand

Den nye hal

Brev fra Lucian

Nok et brev fra Lucian:

"De flittige fingre"

Lidt om Ukraine

Brev fra Ukraine (Uzhgorod)

Nok et brev fra Ukraine (Uzhgorod)

Store Lionsdag i Sorø

Oplevelser fra Rumænien

Donau Posten - Nr. 4 December 2001

Kontrolbesøg fra Bukarest

Indlæg til Donau Posten

Adoption

Lidt om udstillingen "Børn i Rumænien" i Korsør

Hilsen fra Birgit og Jens

Rapport fra Rumænien

Indlæggelse på hospitalet

Undskyld Margit

Rapport fra Jens

Rapport fra Jens i Rumænien

Indtryk fra besøg i Orsova og Dubova

"De flittige fingre"

Generalforsamling

Kræmmermarked

Senest opdateret: 26. oktober 2003