|
Donau Posten - Nr. 1 Februar
2000
Donau Posten - Nr. 2 Maj 2000
Donau Posten - Nr. 3 Oktober 2000
Donau Posten - Nr. 4 December 2000
Danske Turister til Dubova
Et projekt der skal øge beskæftigelsen og økonomien
1.
Formål
Som vi alle ved, har Dubova et utroligt skønt landskab lige ned til Donau,
med skov og bjerge bagved, og gæstfrie beboere.
Mange af vore danske landsmænd spørger os ofte: Hvordan er Rumænien, og
hvordan kommer vi derned. Derfor denne ide.
2.
Beskrivelse
Ideen går ud på, at kommunen stiller en stor smuk grund til rådighed,
gerne lige ned til Donau, hvis det findes?
Her bygger kommunens dygtige håndværkere et fritidshus i samråd med os,
hermed tænker vi på ruminddelingen, sommerhuset påregnes til 6 personer. Da
vi jo kender den danske smag bedst.
Udgifterne til huset betaler vi, efter tilbud fra håndværkerne. Udstyr til
badeværelse og køkken, samt møbler og indbo, leveres af os.
3.
Pasning og vedligeholdelse
Kommunen ansætter folk til pasning og vedligeholdelse af huset , samt en
person til at varetage gæsternes behov. Disse personer lønnes af kommunen.
4.
Salgsarbejde
Vi sørger for i Danmark at samle de danskere, der ønsker at holde
sommerferie i Dubova. Hvad enten de vil køre i egen bil, med bus, tog eller
flyvemaskine.
Prisen for en uge i sommerhus i Dubova har vi kalkuleret med skal være kr.
1800,- pr. uge, ca. 3.78 millioner lei.
Ved ankomsten betales 1500,- kr. = 3.15 millioner lei. Ønsker gæsterne en
guide med på eventuelle udflugter, afregnes dette direkte med guiden af
turisterne.
Depositummet indbetaler vi til Orsova hospital til indkøb af mad til
patienterne.
5.
Udvidelse
Hvis dette sommerhus bliver en succes, forpligter kommunen sig til, i
samarbejde med vores forening, at bygge endnu et hus, for en del af lejeindtægten,
og formodentlig endnu et.
6.
Muligheder
a: Jagt.: Hvis de Rumænske
myndigheder tillader det, har vi mange jægere, der gerne kører de 2000 km. til
Dubova for at gå på jagt.
b: Fiskeri i Donau.: Vi har mange
lystfiskere, og fiskeri på Donau kan også være med til at bringe mange
danskere til Rumænien
c: Vintersport.: Skisport er her i
Danmark meget populært, men vi har sjældent ret meget sne, så det vil igen være
et trækplaster for vores landsmænd.
d:
Natur.: Vores land, Danmark, er et dejligt land med et stort bjerg,
Himmelbjerget med 136 m. i højden, så den skønne natur i Rumænien vil være
noget af det, der trækker mest.
7.
Ejerforhold til dette projekt.
”Børn i Rumænien” er jo som bekendt en humanitær, seriøs forening.
som er fuldstændig ulønnet - uden religion og uden politik, og vi vil på
ingen måder blande os i kommunens drift. Dette projekt skal ses som en håndsrækning,
som hjælp til selvhjælp, for at bringe bedre tider til Dubova og Rumænien.
Vi skal under ingen omstændigheder
have juridisk ejerforhold (eller bestemmelser) over dette projekt, sommerhus
eller grundareal.
Kære damer og herrer, som er
medlemmer i foreningen
"Børn i Rumænien"
Vi
skriver til jer på vegne af lærerne og børnene, som går i gymnasier
"Herre Tudor" i Severin. Et af de gymnasier, som I er begyndt at hjælpe.
Vi siger tak af
hele vores hjerte for jeres humanitære hjælp, som virkelig har hjulpet vores
institution.
Med jeres møbler
har vi lavet 5 nye klasseværelser, 4
informatiklaboratorier og et elektroniklaboratorium. På grund af, at vi
manglede møbler, skulle børnene altid gå om formiddagen fra kl. 7-14 og om
eftermiddagen fra kl. 14-21.
Vi er meget glade for, at jeres medlemmer, som i
dag har besøgt os, har været meget interesserede i at hjælpe os.
Vi kunne
demonstrere for dem, at alt, der er kommet, er kommet i gode hænder, og vi er
meget taknemmelige. Vi tror også på, at I er glade, når I ser, at jeres
arbejde ikke har været forgæves, så vi respekterer j er.
Men alligevel er
vores største problem at finansiere gymnasiets bygning, internatet og kantinen,
som er meget gamle, og hvor der mangler mange ting.
Vores budget, som vi får fra ministeriet, er meget lavt, så
vi kan ikke dække vores behov.
Vi beder j er af hele vores hjerte, at I vil hjælpe os
videre, og vi siger tusind tak for det.
Vi håber på, at I stoler på os, og vi glæder os til et
godt samarbejde. Vi ønsker jer alt godt og en glædelig jul og et godt nytår.
Direktør Prof.
Petre Bordea
Projekt
skolemøbler år 2000
Under et besøg i Rumænien og møde med chefen for Mehedinti
amt, til hvilket vi har leveret 8 trucks med skolemøbler og materialer, var vi
rundt at se på adskillige skoler. Der er i dette amt 500 skoler med op til
2.200 børn i hver skole.
Det var et forfærdeligt
syn. Taburetter uden ryg og kun halve sæder. Borde der manglede store stykker
af bordpladen. Tavler, der var malet direkte på væggen. I nogle klasser
skiftedes børnene til at stå op, da der ikke var stole og borde nok. Klasseværelser,
der var lukkede, møblerne var faldet sammen o.s.v.
Internater (kostskoler), hvor børnene boede ringere end i
en dansk grisesti. Hallo! Vi skriver altså år 2000.
Foreningen "Børn i Rumænien" vil derfor prioritere dette højest i
det nye år. Derfor dette projekt.
Vi har brug for presse støtte
for at gennemføre dette. Er du mediemand med hjertet på rette sted, så læs
videre. Kontakt bagefter tlf. 57 80 71 71 for en uddybende snak, billedmateriale
o.s.v
Det er nok umuligt at skaffe 1/4 million skoleborde.
Vi har derfor bedt skolerne tælle hvor mange understel i str. 60 x 120 cm, der
kan genbruges. Vi vil så sætte lokale håndværkere til at renovere disse. De
kan sagtens, men mangler værktøj og materialer. Her skal vi bruge spånplader linoleums
rester, kantlister, lim, grå grundfarve og rød emaljefarve.
Kender du nogen, der kan hjælpe med det? Telefonen er
stadig 57 80 7171.
På danske skoler står der i kældrene masser af stole og
borde, der sagtens kan bruges. En folder med billeder fra rumænske skoler er
ved at blive sendt ud til samtlige 2.500 danske skoler.
Disse vil blive indsamlet og send derned.
Udenrigsministeriet har lovet at støtte transporten. Til dette punkt mangler vi
"kun" dieselolie til vores
lastbil. Det bliver til mange kilometer. Har du en ide? Tlf.
57 80 7171
Vi vil forsøge at få familien Danmark til at købe et nyt
bord + 2 stole til 2 børn i Rumænien, som en gave med indgraveret navn og
adresse på giveren.
Foto og breve fra de 2 børn vil så komme til giveren - og
måske udvikle det sig? Til dette bliver der lavet en speciel folder.
Har du familie eller
venner der er interesseret, så ring Tlf. 57 80 7171
Vi vil også forsøge
det samme med dansk firmaer og foreninger - f.eks. med et helt klasseværelse.
Folder er i gang.
En ide? Tlf. 57
80 7171
På internatet bor og
læser børnene. De kan blive udlært til automekaniker eller træfolk. Men de
mangler penge til materialer.
Vi
laver en køjeseng i træ som prøve til dem. Med nogle penge til materialer kan
de sagtens lave de 700 der er behov for.
Hertil mangler vi penge til træ, skruer og lak.
Det samme med borde, hvis de får en dansk model. Firkantet
jern, slibeskiver, maling.
Ja, det er en stor mundfuld. Men når man ser, hvor dygtige
de er i skolerne med den smule materialer, de har, så fortjener de lidt hjælp.
Har du en ide eller bedre forslag, så ring til os.
Jens Madsen
Donau Posten - Nr. 1 Februar
2000
Donau Posten - Nr. 2 Maj 2000
Donau Posten - Nr. 3 Oktober 2000
Donau Posten - Nr. 4 December 2000
Formanden skriver
Kære venner!
Siden sidst har vi haft meget, meget travlt. Undskyld der
har været lidt kuk med Donauposten. Vi
skiftede jo til en ny redaktør, som desværre blev meget syg og måtte holde
op, men nu er det ved at lykkes. Aase, Bente, Inge og igen Annelise har lovet at
køre bladet videre. Donauposten
må jo helst ikke stoppe.
Generalforsamlingen.
Stille, rolig og fredelig. Flot regnskab fremlagt af
Bente. Der er rigtig kommet system i det. Hvor var du henne? Havde du glemt det?
Eller er vi blevet for kedelige, så du ikke gider komme?
Til sidste månedsmøde var der kun bestyrelsen. Førhen
kunne vi godt være 30 mennesker, der sludrede og udvekslede ideer. Hvad gør vi
forkert? Vil du ikke godt fortælle os det. Vi modtager gerne kritik, så vi kan
rette eventuelle fejl. For vi vil så gerne snakke med dig. Søren, Margit og
Birgit var på valg, og de blev alle genvalgt.
Hvad har vi lavet siden sidste blad? Næsten en gang om
ugen har vi været på BG Bank’s lager for at hente skriveborde. Nogle
bruges som kateder, andre piller vi skufferne af, så de bliver til kantineborde
til Internatet i Orsova.
Masser af fine kontorstole, men som vi jo så det i
december, er der sandelig også brug for det. Jeg glemmer aldrig den ene skolelærer.
Hans kateder var 4 stykker spånplade med huller og udskæringer, tidligere
brugt til noget andet, og en jernstol uden ryglæn. Det vi kommer med må være
vild luksus.
Tak for det BG Bank.
Samme sted har vi også fået 100 computerborde med et
stort hul i midten. Men Mark har sandelig fundet nye bordplader uden hul i
midten, så nu kan 4 klasseværelser blive monteret med skoleborde, der kan
skrues op og ned.
Samtidig har Mark fortalt, at de skifter 150 stk. små
skriveborde 80 x 120. Af med skufferne, og du har 150 dejlige store skoleborde
af samme model. Jo, det hjælper.
Fra Tryg‑Baltica hentede vi en søndag et helt læs
computerborde og stole. Tryg Baltica betalte for 2 store lastbiler fra
3x34. Det var nok til en hel sættevogn.
Vi er jo startet med 2 skoler og internat i Orsova.
Når vi er færdige der, fortsætter vi med amtsskolerne i Severin.
Admiral Hotel har igen bygget om. Ca. 400 hvide
garderobeskabe med skydedøre, skrivepulte, reoler, små runde sofaborde og
ligeså mange hvide armstole med brunt nappasæde. Disse skal bruges i kantinen
på Internatet. Alt er nu kørt til Rumænien.
Tak Admiral Hotel. Vi er meget glade for alt
dette, selv om det var ved at tage ”livet” af os. Tre gange om ugen var vi i
Nyhavn for at hente læs. Stor tak til Kim, som har været slæbemesteren med at
læsse af og på. Også stor tak til Flemming mælkemand, Steen, Jacob og Søren,
som ind imellem har afløst mig som chauffør.
Line, Frederik og Knud har taget et kæmpe skrald. De er
kendt på hver eneste genbrugsstation på Midtsjælland. Gert og Carlo (ny mand
fra Slagelse) er nu stoppet med at bruge Stesolid, efter vi er færdige med Admiral
Hotel. Lige så hurtigt vi fik ryddet på plads, kom der et nyt læs.
Også en stor tak til ”tak for kaffe” Henrik og hans
kammerat Hans Henrik, som flittigt er troppet op og har været med til at læsse
i København. Telefon Søren har brugt sin frokostpause til at læsse på Admiral
Hotel.
Hotel Scandinavia. Herfra har vi fået 335
boxmadrasser med ben. Den 18.-19. april blev de læsset direkte fra hotellet og
kørt til Internatet i Orsova.
Tak Hotel Scandinavia.
6000 kg strikkegarn. Ja, vi troede det var løgn,
da ”smukke Anni” fra Ugelbølle havde en masse garn: Damen fortalte, der var
mellem 6 og 10 tons. Vi troede ikke rigtigt på det. Da vi kørte hjem havde vi
32 m3, ca. 6 tons. Vi mangler stadig at hente 17 kasser. Aldrig har jeg set så
meget strikkegarn.
Hovedparten er nu leveret til Dubova, hvor de strikker og
væver skønne tæpper.
Når vi kommer derned, vil vi forsøge at få dem til at
lave Kelim sengeforlæggere og tage dem med til Danmark for at sælge dem og
tage pengene med tilbage til Dubova. Aase har gennem Regionalradioen i ”Har
du noget, du mangler” skaffet 3 Strikkemaskiner.
Top ti liste
Dette mangler vi mest:
Skoleborde
Stole
Tavler
Sengetøj
Håndklæder
Håndværktøj
Boremaskiner
Lamper til loftsbelysning
Shampoo
Håndsæbe
Produktion og Arbejdspladser.
Danske kartofler i Rumænien.
Ved forrige sending sendte vi en portion læggekartofler
til Dubova. Vi har prøvet det før med Pordin. Da var resultatet ca. 5 gange så
mange kartofler som deres egne. Så nu venter vi spændte på at høre dette
resultat.
Stor tak til Kartoffelfirmaet og Vibeke og Gert, der
stod for at sortere dem.
Operationen lykkedes med hjælp fra Slagelse Sygehus
Lucian, vores sygehusdirektør, ringede en dag. De havde
problemer med en kvindelig patient. Maven ville ikke blive inde på plads.
Han vidste, at
man kunne få et net at lægge over og så sy det hele sammen. Men man havde det
ikke i Rumænien, og det hele ville koste ”en hel bondegård”.
Lucian’s gode
ven, Benny Østerbygd, var desværre på ferie. Her fik vi bekræftet, at et
sådant net
kostede en formue. Telefon nr. 2 var til Slagelse Sygehus, til fru direktør
Buhl. En halv time senere kunne vi hente nettet med tråd og ”stoppenåle” i
receptionen.
Det afgik samme
dag med en rumænsk lastbil til skolen i Orsova, og Lucian kunne hente det der 3
dage senere.
Forårstur til Rumænien april 2000
Mandag morgen tidligt vi når ikke morgenfærgen fra
Gedser kl. 8.00. Danskkursus til Vera eller Veronika er forkert, så det skal vi
have byttet. Man havde det ikke hjemme. Så når vi færgen kl. 14.00. Kommer i
god tid til Easy Line i Gedser, hvor
vi igen får en fribillet. Tak for det. Vi skal afhente børnetøj og legetøj på
vejen hjem.
Vi sidder og hører radio og har glemt at slukke for
lyset, så da vi skal køre ombord på færgen, kan bilen ikke starte og heller
ikke skubbes. Farvel færge og goddag Falck. Det blev så den sidste færge den
dag. En hel dag spildt. Vi blæser derud af i en god bil, vi låner hos IKE. Vi
sover omkring Berlin, trods alt. 5 timer senere går det videre.
Vi kender efterhånden ruten, næsten bedre end når vi
skal til København. Kort og kompas er ikke nødvendig længere. Vi når langt
ind i Østrig, inden vi igen sover et par timer. Men i Ungarn sker det. Birgit
skal som sædvanlig tisse, og vi holder ind på en pæn rasteplads. Pludselig
kommer hun styrtende ud, hikkende, grædende og forsøger at fortælle noget.
Efter mange trøstende ord kommer det langsomt. Toiletsædet drejede rundt
og vred sig, mens hun sad på det. Heldigvis når hun at
komme op, medens en roterende børste, som hun påstår havde meget stive hår,
automatisk begynder at skrubbe sædet. De næste 2 dage ville hun absolut kun
bruge en af naturens skabte buske at sidde bagved.
Vi når den rumænske grænse onsdag aften. Så kommer
der problemer. Vi har småting med for 16,50 DM på faktura, men må betale 65,-
DM for at fa lavet et ekstra stykke papir for at måtte køre ind i landet.
Denne gang er de hverken til at hugge eller stikke i. Vi har også bureaukrati i
Danmark, men heldigvis ikke så meget som her.
Vi når Orsova kl. 2.00 om natten. Selv om vi havde sagt,
at Lucian og Marianne skulle gå i
seng, sad de i hver sin stol og ventede, så der går alligevel 2 timer mere,
inden vi kommer til ro.
Den næste uge bliver hektisk. Vi skal rundt at se, hvad
der er sket med de 11 læs, der er kørt til hospital,
skoler og internat. Hospitalet er snart ikke til at kende igen. Alle de
flotte stole fra Klarskovgård er
monteret rundt omkring i lægeværelse, konferencerum, venteværelser og gange.
Jeg tror næsten, det er 3. gang, der er blevet skiftet ud. Alle de andre går så
videre til Severin Hospital. For hver gang bliver ”vores” hospital flottere
og flottere.
De fine flotte lædermøbler fra Tryg Baltica står
nu på Lucians kontor - selv de 2, der manglede en arm og et ben er nu
repareret. Det store røde mahogniarrangement er sendt videre til Severin, da
Lucians rum er for små.
Så går turen til skolen og internatet. Lucian har været
Primus Motor. Han har sørget for, at borgmesteren har været på skolen hver
dag og fortalt dem, at vi snart kom, så alt skulle på plads. Internatets værelser,
hvor børnene bor, var nymalede i pæne lysegule farver med Admiral Hotel’s skabe, reoler, skrivepulte og de fine brune senge
fra Hotel Østerport. Sengetæpper
fra Admiral Hotel og masser af idoler
over sengene og først og fremmest smilende, glade børn, der sad på stole og
borde på deres ”nye” værelser og sagde ”multi
mesc” (mange tak). En
utrolig dejlig oplevelse, når man tænker på, hvordan det så ud i december.
Kantinen var i december et kæmpestort mørkt grimt hul,
nu med nye farver, flotte Tele Danmark - gardiner, BG skriveborde
uden skuffer, med samme duge som gardinerne og hvide stole fra Admiral Hotel.
Det lignede en finere restaurant i Danmark. Vi var simpelthen benovede, og de
var stolte, da de så vores ansigtsudtryk. Kontorer og sekretariater – Tryg
Baltica skal have en stor tak for flotte borde, reoler, arkivskabe og
stole. Vi fik kaffe med grums i og Fanta. To fjernsynsstationer var med, så vi
måtte holde hovedet koldt. Heldigvis er Lucian god som tolk.
Vi fik dem til at bruge et par film på klasseværelserne.
Både dem, der ikke var skiftet og dem, der var skiftet. Også her var der
nymalet. Lærerinden havde faet et nyt kateder med skuffer og en armstol.
Gangene var fulde af gamle skrivepulte. En hel del skulle sendes til andre
skoler. Der er lang vej endnu. Der er ca. ½ mil. skolesøgende børn i amtet.
De trænger alle sammen til en stol og et bord.
Den nye ambulance er nu godkendt og får nummerplader i
denne uge. Nu har Lucian 3 flotte ambulancer. De er så småt begyndt at male
udvendig på hospitalet. Et undervisningsrum er nu indrettet med
konferenceborde, tavler, overheadprojektor og finere armstole. Birgit og Lucian
diskuterede farvesammensætninger. Det blev lidt af en diskussion, da man i Rumænien
jo slet ikke er vant til at spille med farverne. Vi må se, hvad det ender med.
Den 1. maj venter vi spændt på besked fra Tips og
Lottomidlerne, om vi bliver bevilget penge til et nyt oliefyr på hospitalet.
Det gamle eksploderer mindst en gang om måneden. Vi snakkede udvendig maling af
hospitalet. Det har ikke været malet, siden det var nyt for ca. 30 år siden.
Vinduerne var helt afskallede, men i forbavsende god stand. Det bedste vil nok være
at give hospitalet Cempexo, en speciel form for betonmaling, der kan ånde.
Vi må kontakte firmaet og se, hvad vi kan gøre.
Vi var ude at besøge en lille børnehave, som var
”glemt”. Lucian havde været derude som reservejulemand i december, da vi
var rejst hjem, med resterne af julegaver og bamser. Vi gav dem 1 million (ca.
500; kr.) til indkøb af farver og papir. Lærerinden, som vi kender fra et nu
nedlagt børnehjem, blev meget glad for vores besøg.
Lucian havde ligeså været julemand i Dubova kommune.
Han og Marianne havde fyldt transitvarevognen med kedeldragter, sømandssweatere,
T-shirts og bamser. Via højttaler fra vognen kaldte han folk ud for at besøge
reservejulemanden. Alle i byen fik en lille julegave.
I Severin besøgte vi 3 møbelfabrikker, som kommer med
tilbud på at lave borde og stole. På den måde er vi også med til at skaffe
arbejdspladser i Rumænien. Vi sparer transporten, da vi nok ikke i år får så
mange penge til transport, som sidste år.
En del af klasseværelserne i Orsova er nu også
nymalede. Der er borde, stole og fine katedre til lærerne - det ligner fuldstændig
en dansk skoleklasse. Selv gardiner var der hængt op. Det var et fantastisk
dejligt syn, og så kun på 2 måneder.
En stor tak. til jer alle, som har knoklet hårdt her i
foråret. Kom til næste møde og se alle de pragtfulde billeder og videofilm,
som vi har flået med hjem.
En dag, da vi kom kørende i Orsova og holdt ved et
vejkryds, hvor kommunens bistandsklienter lugede ukrudt (mest damer), var der
nogle af damerne, der råbte: ”Der kommer dem fra Danmark med møbler til
skolerne”. Jo, alle i Rumænien ved, hvem vi er.
Vi fik dog en lille reklamation. En lille gut på 10 år
kom og sagde, at I der var en fejl ved vores skoleborde. Der er ingen hylde
under bordet. Den brugte han, når han skulle skrive af efter en af de andre -
stort problem.
Vi talte med lederen af Internatet, hvor de uddanner snedkere, mekanikere og
maskinarbejdere, og viste ham et af vores borde. Hvis vi kommer med rørene, vil
de med glæde lære de unge at svejse bordstativerne sammen og male dem
postkasserøde. Det er igen nemmere at køre nogle længder rør derned end hele
bordstativer. De var ligeledes interesserede i at lære de unge selv at reparere
symaskiner, skrivemaskiner og fjernsyn. Hvis du har noget stående, så sig til.
De har lokalerne og lærerne, men ingen penge til materialerne.
En god ven gav os også denne gang en kuvert med penge.
Dem brugte vi til børnehaven, nyt batteri til den ene ambulance, 4 dæk og
resten til dieselolie. Tak til ham, vores anonyme ven. Det var flot gjort.
En lille solstråle julehistorie: På grund af alle de
hospitalsmaterialer, vi i løbet af året har kørt derned, har Lucian sparet så
mange penge, at han i december kunne udbetale en ekstra månedsløn til hele
personalet. Hurra for det.
To gange var vi i det rumænske fjernsyn. Jo, en herlig
positiv tur, hvor vi virkelig kunne se, at det nytter noget og, at de gerne vil
bruge det, vi kommer med.
Jens
Tøj indsamling
I de fire år, foreningen har eksisteret, har vi modtaget
store mængder tøj. Hovedparter er gået til Rumænien, til vore: børnehjem,
hospital, de to bjergkommuner og den fattige befolkning i Orsova. Sigøjnerne Tirgu
Mures og Periam har ligeledes fået masser af tøj.
Andre seriøse foreninger har hentet tøj til Ukraine,
Litauen og Afrika. Ligeledes til Albanien og Kosovo, da det gik hårdest til. K.
Fors soldaterne har hentet et helt læs til Bosnien.
Folkekirkens Nødhjælps
genbrugsbutikker, hvor vi henter en del af deres tøj, har hjulpet os økonomisk
med transport. Vi må ikke køre med et helt læs tøj på bevillingerne fra
Udenrigsministeriet; vi må kun fylde tøjsække ind, hvor der opstår huller på
læsset.
Med den mængde, vi får i dag, ca. 100 sække om dagen,
kan det godt blive et problem. Når vi sorterer, vil der altid være noget tøj,
der er ufornuftigt f.eks. silkebluser, højhælede støvler og sko. Det passer
ikke rigtigt i en bjergkommune.
Der kommer desuden også kasseret tøj med huller
manglende lynlåse og lignende Det samler vi og sender til et firma i Tyskland,
når vi har et helt billæs Her bliver det igen sorteret. Alt hvad der kan
bruges, blive komprimeret og lagt på nødlager Det Tyske, Hollandske og Dansk Røde
Kors kan så trække på disse lagre, når der opstår katastrofer hele verden.
Af resten af tøjet og skoene blive noget lavet til
twist, andet brugt til at blande i noget tagbelægning Vi får nogle penge.
Disse kan f.eks. bruges til et helt læs tøj til borgmesteren i Orsova. Han har lige bedt om tøj igen. Han har ca. 500 familier
uden arbejde.
Enkelte medlemmer mener, det er forkert, at vi sælger
det tøj, vi får (men det er jo kun en brøkdel). Hvad mener du?
Du er velkommen til at give dit besyv med. Skriv eller
ring.
Telefon 57 80 71 71
Fax
51 80 71 67
Hjælp fra Statoil
Endnu engang har Statoil givet os en kæmpe håndsrækning.
Et helt års forbrug af dieselolie til ”Pjevs”, vores lille Ford lastbil,
som vi har fået foræret af Tele-Danmark.
Dieselolien skal bruges, når vi kører rundt i hele
Danmark for at samle skolemøbler sammen fra danske skoler. Som beskrevet et
andet sted er skolemøbler vores første prioritet i år.
Tak til Statoil. Det
luner.
P.S. Kære venner, husk næste gang du tanker, så tænk
på Statoil.
Jens
Kære ’”Børn i Rumænien”!
En lille hilsen fra Roskilde Nødhjælp.
Roskilde Nødhjælp er en nystartet organisation, som er
et år gammel til april.
Vores primære opgave er at hjælpe fattige og stråleramte
børn fra Ukraine. Børnenes immunforsvar er nedbrudt efter ulykken på
Tjernobyl-værket i 86, ligeledes er deres skjoldbruskkirtel angrebet.
Roskilde Nødhjælp inviterer hvert år 30 børn her til
Danmark til en måneds ophold på Lynghøjskolen i Svogerslev.
Det er et stort arbejde at arrangere et sådant ophold
til 30 børn. Der skal findes medarbejdere, økonomien skal på plads, ture skal
planlægges. Der skal skaffes tøj til børnene, da de fleste kommer her op uden
ret mange personlige ejendele. Ja, der er en masse ting, der skal ordnes.
”Børn i Rumænien” har været en stor hjælp for os
i arbejdet med børnene. Jens og Birgit har et stort hjerte for nødhjælp. Vi
har fået en masse ting fra ”Børn i Rumænien”, kørestol til en
handicappet dreng, som var med i 98, rulleskøjter til alle ungerne. Nye sko er
sendt til Ukraine samt mange andre ting.
Her for nylig tilbød Jens og Birgit, at vi kunne få
lagerplads i Døjringe. Det var for os en stor hjælp, da vi kun har et lille
rum på en førstesal som lagerplads.
Her til sidst vil vi i Roskilde Nødhjælp sige ”Børn
i Rumænien” en stor tak for den måde, som I er over for os i Roskilde Nødhjælp.
Som Jens plejer at sige: ”Det er bedre at samarbejde end at modarbejde”.
Med kærlig hilsen
Jan Grejsen
Projektchef i Roskilde Nødhjælp
Åskrænten 2, Torslunde 2635 Ishøj
Tlf. 20 99 63 36
Børn i
Rumænien får hjælp af Hjemmeværnet
I en snæver vending kan Hjemmeværnet rykke ud og hjælpe
en humanitær organisation med mandskabsmangel.
Døjringe: Hjemmeværnet rykkede ud, da foreningen ”Børn
i Rumænien” i weekenden bad om hjælp.
”Børn i Rumænien” arbejder med et meget stramt
budget. Der er penge til at hente stole og borde og andet inventar i den rækkefølge,
giverne er villige til at aflevere. Men den videre transport til Rumænien er
afhængig af bevillinger fra Udenrigsministeriet.
Lørdag kom bevillingen til en stor transport med
inventar til skoler og et kollegium i Rumænien. Men Jens Madsen, formand for
”Børn i Rumænien”, kunne ikke tromme tilstrækkeligt mange af sine
medlemmer sammen til at læsse lastvognene i Døjringe. I stedet for ringede han
efter hjælp i Hjemmeværnet.
Kompagnichefen, kaptajn Per T. Hansen, rykkede ud med
seks mand: ”Selvfølgelig var vi klar til at hjælpe. En af vore opgaver er at
støtte foreninger i deres arbejde. Det er vores mål at være en del af
lokalsamfundet, så foreninger er altid velkomne til at henvende sig til os,
hvis de har brug for hjælp” siger kompagnichefen.
Der var ikke tid til at stable de mange skabe, borde,
stole og skrivepulte på paller, så alt måtte læsses med håndkraft.
”Der var nogle stykker, som havde fået meget lange
arme, da vi var færdige”, siger Per T. Hansen.
Donau Posten - Nr. 1 Februar
2000
Donau Posten - Nr. 2 Maj 2000
Donau Posten - Nr. 3 Oktober 2000
Donau Posten - Nr. 4 December 2000
Havregrødseksperiment.
I dag skal vi prøve det. 150 kg havregryn, der kom med
bussen til hospitalet skal afprøves. Lucian og Marianne har prøvet det, vi
selv havde med og godkendt det. Selv om Marianne sagde ”bladr”, da Birgit
lavede det.
Vi kommer ned på hospitalet kl. 6.30. Birgit skal lære
personalet at lave det. Lucian har travlt. Marianne er ikke kommet, så nu
starter problemerne. Birgit taler meget smukt rumænsk, problemet er bare, at
rumænerne ikke forstår det ‑ ingen overhovedet forstår tysk eller
engelsk.
Oliefyret, som varmer det store komfur op, er gået i
stykker, så nu prøver man med brænde. Smeden fyrer op, og en af damerne
hugger brænde inde i køkkenet. Det ryger ud af alle sprækker, mens Birgit
snakker om salt i vandet, og syv rumænske damer med rynkede pander vildt og højt
diskuterer det underlige forsøg.
Lille Mama (økonomaen) ca. 140 cm. høj og
bred kigger meget betænkeligt. Jeg snupper lidt fra den lille gryde,
kommer lidt marmelade og sukker på. En ske og så vær så god at prøve. Der
bliver helt stille i køkkenet. Alle stirrer. Vil hun overleve? Den første
skefuld kører rundt i munden - ligesom når Per Pallesen i ”Go morgen
Danmark” smager på rødvin.
Et stort smil og så kommer der gang i den. Jeg følger
med ned til den ene kantine. Nej, hvor de kigger. HAVREGRØD. Normalt får de en
skive brød eller to og en kop te. 99% var glade og sagde tak. Der er jo en
masse proteiner, og hvad ved jeg, og så er det nemt og billigt at skaffe i
Danmark.
Det var helt bestemt en succes, så du kan roligt købe
nogle pakker til næste transport.
Høsttid i Rumænien.
Sidst vi var her, var det høsttid for figner og
abrikoser. I hvert eneste hus er baggården tilplantet med frugttræer, og man
sidder i skyggen nedenunder. Man behøver bare at række armen frem efter
frugterne, hvis de ikke selv falder ned.
Nu er det vindruer. Taget i gården er et stort espalier,
fyldt med gule og blå druer ‑ så det er bare at plukke. Hvis du lytter,
kan du høre syden og boblen fra udhuset. Går du ind, så er rummet fyldt med tønder
med blå blommer. Jo, det syder og bobler, og man bliver fuld som et svin, som
”De gyldne Løver” sang. Men rævepis og terpentin passer ikke. Det bliver
til 70% blommesnaps. Hvert hus har et stort stykke med blommetræer, nok til 300
liter snaps. Spørg blot alle danskerne. Ikke alle kunne puste balloner.
I dag kom lastbilen fra en skole i Severin for at hente
de første 70 stole, som er lavet af snedker Ion heroppe i Dubova. De skal
bruges i to klasser, hvor ungerne kun har små taburetter, hvor der fintet rygstøtte
er, og hvor det halve sæde mangler.
Samtidig får de de første bordplader fra Politigården
i København. Der er lavet understel til dem. De skal bruges i kantinen, da de
er for store til skoleborde. Fire fra skolen var med, og de er glade for alle
stolene, så vi kan roligt fortsætte.
Vi laver et par fotos af Ion, hvor han viser, hvordan han
bukker stellet til stolene. Det er godt nok simpelt, når man tænker på vores
bukkemaskiner hjemme. Vi må prøve at finde et til ham.
Rumænien brænder.
Store arealer ved Timisoare og Herculane og nedbrændt,
og for to dage siden brændte det kun 4 km herfra, gudskelov kun marker. Men med
de temperaturer er alt en krudttønde.
Lei’en (den rumænske mønt) galoperer. For fire år
siden var en dansk krone = 300 lei, i dag 2.600. Priserne stiger, lønnen følger
ikke med i samme tempo.
En lille familie med et par børn og almindelig løn har
det uhyggeligt svært. Kommer der så sygdom, er det helt umuligt.
En af sygeplejerskerne adopterede en sådan familie, hvor
manden skulle opereres. Der er desværre adskillige sådanne familier i
Dubova/Orsova.
Er det en ide at finde danskere, der f.eks. hver måned
vil give 100,00 danske kroner = 260.000.00 lei til end sådan familie, skrive
sammen?
Når en månedsløn er ca. 4‑500 danske kroner, er
det en stor hjælp. Udbetalingen kan sagtens klares via borgmesterkontoret mod
kvittering.
Projekt skolemøbler er lykkedes.
Ion vores lokale snedker i Dubova, er nu gået i gang med
at lave skolestole og borde. De første 70 stole leveres til Tudor skolens
kantine på mandag. De er flotte, selvfølgelig ikke så flotte som danske, men
de er funktionelle og stærke.
Samtidig er han startet på understel til de bordplader,
vi har fået af Lions Club. Disse borde er også til kantinen.
Der er deponeret 30.000,00 hos Lucian til møbler.
Pengene udbetales i takt med levering - selvfølgelig mod behørig kvittering.
Foreløbig er det mest stole, vi mangler. Stor tak til Rotary, Lions + 3
anonyme, der har gjort det muligt, at foreløbig 3 mand er kommet i arbejde. HJÆLP
TIL SELVHJÆLP, det må være vejen frem.
Om eftermiddagen kører værterne danskerne op til deres
farme (gårde), hvor mange bor om sommeren sammen med dyrene og først kommer
ned, før der kommer sne. Andre spadserer op til vandfaldet, hvor man også kan
bade. Andre bliver hjemme og snakker med værterne. Fantastisk at det går så
fint med de sprogproblemer.
Børnehjem i Severin. Små og større børn. Det er
heldigvis halveret de sidste par år. EU og forskellige banker er gået massivt
ind på at hjælpe til med ekstra renovering, og det er jo pragtfuldt. Der er
desværre indført fotoforbud (fotograferingen er blevet misbrugt, det må vi
selvfølgelig respektere), men vi kan hilse og sige, de har det godt.
I næste uge skal jeg til møde med amtsdirektøren for børnehjemmene
og Dubova kommune. De har 5 små gode huse, stor kantine og opholdsrum. Vi vil
forsøge at hente 25 børn ud i bofællesskab. 5 børn + 1 leder til hvert hus,
for på den måde at give dem en endnu bedre opvækst.
Måske skal vi sælge hvert barn til en dansk familie, så
de kan skrive sammen (evt. med lederen), sende fotos og gavepakker med vores
transporter, komme på besøg og bo i pensionat sammen med barnet. En ide?
Så er der Orsova festdag. Vi møder tidligt op, for Kong
Neptun og hans hjælpere kommer sejlende ind og holder tale og erklæringer, så
sømanden ikke drukner.
En lang planke er smurt ind i fedt og hænger 4 m ud i
vandet. For enden hænger en lille gris i en sæk. Den, der løsner snoren, får
grisen. De første 30 ryger lige i vandet, inden det lykkes. Både dreng og gris
overlevede. Der er massen af optog, musik, grillpølser o.s.v.
Vi går over på internatet (kollegiet) skolen, hvor børnene
bor, medens de læser og udlæres til auto-, snedker eller marinefolk.
Vi er i gang med udskiftning af inventar på 3 skoler her
i Orsova. 2 er næsten færdige. 3.000 børn har faet nye brugte stole, borde,
tavler, kateder, lærerværelse, gange og kontorer. Mange steder har de også
faet malet, og børnenes værelser er endda med blå tæpper. Når vi så det i
december og så nu, er det som dag og nat.
Kantinen, hvor vi samledes til kaffe og sodavand, er som
en bedre restaurant i Italien. Fine hvide stole fra værelserne på Admiral
Hotel, Tele Danmark gardiner, BG Bank skriveborde minus skufferne, jo, så
bliver vi glade, når vi ser, hvor flot de håndterer det. De er stolte over at
vise set frem, og endnu et Dannebrogsflag skifter ejer.
Markedspladsen bliver flittigt besøgt, trods alt er
meget billigere end hjemme ‑ både sko, tøj o.s.v. Her er du millionær,
når du veksles 400,00 danske kroner. Jeg er vekselmand. Det foregår med sigøjnerne
på markedspladsen, så jeg har en lille kuffert med 50 millioner.
Så er der afskedsgrillaften med danskerne og hele byen.
Alle er bænket i blandet forsamling. En dejlig rund morlil i nationaldragt og
en Tribini-stang. Borgmesteren og jeg med dansk og rumænsk fane laver indmarch.
Som tegn på dansk/ rumænsk venskab bytter vi faner og sammen tænder vi et kæmpe
bål som tegn på frihed.
Skøn salat, grillkød og snaps, så er stemningen der.
Vi danser rumænsk folkedans, synger både på dansk og rumænsk og spiller
musik. Vi vil have rumænsk og de countrymusik.
Lucian, sygehusdirektøren som også her er primus motor
i vores eksperiment, får overrakt et Dannebrog som tak for sin store hjælp.
Han falder på knæ på fanen, som er blevet lagt ud på jorden. Jeg følger
med, stort knus og kys. EN PRAGTFULD AFTEN ER SLUT.
Så er det pakkedag, vi sige farvel, og kl. 5.30 næste
morgen går bussen atter til Danmark efter en vidunderlig tur, der nok tager
lidt tid at falde på plads.
En anden sommerferie i Rumænien
Arrangeret af ”Børn i Rumænien”
Søndag aften. 32 forventningsfulde danskere, venner af
”Børn i Rumænien” (B.i.R.) starter fra Sorø en 14 dages tur med bus. De
skal ned at opleve Rumænien socialt. Ikke dyre hoteller, nej, de skal bo privat
hos 8 familier. Leve med i deres hverdag, tale sammen - vi har tolke med. De
skal opleve det skønne Rumænien og først og fremmest med og se, hvad B.i.R.
har lavet i 5 år. På hospitaler, skoler, børnehjem, børnehaver, i kommuner
og hos befolkningen.
De kører hele natten og mandag, kun med tissepauser
undervejs. De to professionelle chauffører Bente og Benny klarer de 1.400 km
til midtvejs Ungarn, hvor et skønt hotel med gode senge og morgenkaffe venter
dem.
Tirsdag aften ved 23 tiden ankommer de til Dubova. Trætte, men med humøret i behold. Der er 40°
i skyggen og 55°
i solen, så de fryser ikke.
Alle, også deres værter, har værtens navn på brystet,
så nu går alle rundt (ligesom wienerbørnene) og finder hinanden, og så ind i
Daciaen og hjem. Natmaden venter.
Alle er lidt nervøse. Det er første gang, også for rumænerne.
Men snapsen er 70%, det løsner mange ting, og tolkene går fra hus til hus. Så
i løbet af et par dage er det kys og kram, hver gang de kommer eller går. Mest
nervøse var rumænerne, for om der ikke var mad nok, så jeg måtte få dem til
at dæmpe lidt ned.
Første dag er slappe af dag, pakke ud og gå rundt og
sige goddag. Købmanden er henrykt. Første dag havde han et helt års omsætning.
Vodka 12,00 kr./literen, Apa-suk (sodavand) cigaretter 3,25 kr. mon ikke de
smugler?
En tur til Herculane
op ad bjergvejene. Bente har sved på panden. Bussen kan kun lige være der,
men sikken en natur. Folk bor oppe på skråningerne med deres dyr. Køerne har
længere ben i den ene side for at kunne gå der. Vores Himmelbjerg syner jo
ikke meget her.
Herculane er jo berømt for helbredende kilder og
mudderbade. Jeg havde lovet alle damerne det, men mudderet blev udskiftet den
dag, vi var der. Men kilderne var der, så Karen på 82 sprang bagefter rundt,
som en på 17.
Besøg på hospitalet. Vi havde 4 professionelle
sygeplejersker med. Selv de var imponerede, nok ikke af maskinellet, som var
udskiftet i Danmark. Nej, alle kunne se, at 96% kom fra Danmark, så det i dag
ligner et pænt ældre dansk hospital. De er halvt færdige med at male
indvendig. Lysegule vægge og 1 murstensrød med stribede gardiner fra Admiral Hotel.
Vi var rundt at kigge overalt. Det var dejligt, men Lucians
patienter sulter. Staten har afsat 4,50 kr. pr. patient til 3 daglige måltider.
Mange priser på mad ligner dem hjemme, så prøv selv at tænke. Hvis vi ikke
hele tiden samler ris, sukker og spaghetti sammen, og gode firmaer forærer os
paller med nudler, olie og asparges, så gik det slet ikke.
Før tog Lucian gamle mennesker ind, der blot skulle have
lidt ”sul” på kroppen. Det har han stoppet, for alle taber sig nu.
Vi holder møde om aftenen på den stedlige cafe og
snakker om dagen, og om hvad der skal ske næste dag. Allerede nu er danskerne
faldet til og kan se, at det ikke er en normal ”Mallorca” tur. Jo, vores
eksperiment med turister til Rumænien, som er næsten uberørt af turister, er
hermed lykkedes.
Staten har lavet kulturuge hernede, og lige nøjagtig i de byer, vi arbejder
i. Så i små biler bumper (åh, min nye bil) vi op til kulminebyen Eibenthal.
Lucian fortæller flydende om damptrukket hejseværk ned til minegangene.
Hvad den mand ikke ved om Rumæniens kultur og historie. Da han var i Danmark, læste
han en hel måned og kunne fortælle mig ting, jeg ikke anede.
Vi besøger en utrolig smuk kirke, hvor der er
gudstjeneste. Børnene synger Ave Maria på 20 sprog (6 mdr. har det taget). Præsten
siger, at det 20. er til ære for danskerne. Det var på tysk.
Uden for har alle byens damer lavet forskellige kager og sandwichs,
snaps og kaffe. En lokal billedskærer har udstilling, men nej, ikke til at sælge.
Vi er til ”spektakel”. Børn og unge i
nationaldragter synger og danser i det lokale forsamlingshus (de trænger også
til nye stole). Bagefter bliver vi fotograferet med børnene på trappen og
danskerne nedenunder.
Vi siger tak til de 2 borgmestre og overrækker dem
Dannebrog. Spontant starter danskerne med vores nationalsang. Borgmestrene slår
ret med stive fingre og til slut, da flaget var lagt sammen, bukker begge for
Dannebrog. Det var stærk tobak. - SIKKE EN DEJLIG DAG.
Lidt nede ad Donau er der en grotte. 6 små både sejler os
derud. De, der kan og tør, går videre (kravler). Lucian har medbragt lys
(karbid) og laver nogle utrolig flotte fotos. Og igen, her er næsten uberørt
af turister! Næste år (hvis vi kommer igen) vil man lave nogle trapper de sværeste
steder.
Hilsen fra Rumænien.
En lille hilsen og rapport her fra Rumænien. Som du kan
se, har danskerne været her i 40°
varme. De er nu hjemme, glade og tilfredse.
Birgit og jeg har holdt ferie. Rigtigt slappet af,
fisket, kørt lidt rundt, snakket med folk, købt en grund med udsigt over Donau-floden
og landsbyen. Dette kan ikke beskrives - det skal ses - med abrikos - og figentræer.
I dette område er der mediteriansk klima, så plante- og dyreriget er helt
anderledes end resten af Rumænien. Vi sidder og tegner hus og drømmer om længere
ophold hernede, og så arbejde humanitært herfra, hvis det kan lade sig gøre.
Vores produktion af skolemøbler er i fuld sving. De første
stole og borde er leveret til skolekantinen i Severin, og de næste er bestilt.
Jeg har masser af fotos og kvitteringer med hjem.
I går var ambassadøren og 1. sekretæren fra den danske
ambassade i Bukarest på besøg, medbringende en stak fakturaer af vores. Altså
et kontrolbesøg. De så ca. 10% af det, vi har lavet. De var godt nok
imponerede. De sagde, at de var vant til at køre i Rumænien og så pludselig
se et dansk hospital med ambulancer, der kan køre (det var de ikke vant til).
Og så skolen, jo, vi måtte gerne skrive hjem, at vi fik ug med kryds og
slange. Det var dejligt.
Vi har været til møde med ”big Mama” - hun er større
end mig. Hun er amtsdirektør for alle børnehjemmene i Mehedinti amt. På søndag
har vi møde med beboerne i landsbyen.
Ideen går ud på at tage børn fra de værste børnehjem.
Tage to ud i en god familie for på den måde at give børnene en rigtig
familie. Staten betaler så f.eks. moderen en månedsløn (380,00 kr.) +
kostpenge. Vi går ligeledes ind og støtter familien. Måske skal vi ”sælge”
familien til en dansk familie og skabe brevveksling og kontakt mellem dem.
I næste uge vender vi hjem efter en pragtfuld tur og
ferie.
Forholdene i området.
Erhverv. Hovederhverv er landbrug, fiskeri og minedrift.
Både Dubova (for ca. 80 år siden lagde et skib til her,
og besætningen fandt området så smukt, at de opkaldte stedet efter deres
skib.) og Orsova ligger ned til Donau med Serbien på den modsatte bred.
Omkring 1972 blev dæmnings‑ og elkraftsanlægget
”Jernportene” færdighjort, hvilket medførte at Donaus overflade vest for
Severin blev hævet med ca. 30 m. Herved forsvandt alt det gode landbrugsjord,
som i generationer havde været livsgrundlaget på egnen. Tilbage var kun
udmarkerne oppe i bjergene.
Det er op til disse marker, landsbyerne møjsommeligt
blev flyttet, og som sammen med fiskeriet i Donau danner livsgrundlaget i
landsbysamfund som Dubova, hvor jeg ikke så vandrette, plane marker, der var så
store som en fodboldbane! Det gamle Orsova og Dubova m.fl. ligger i dag ca. 30 m
under overfladen, mange af byggematerialerne blev dog møjsommeligt fragtet op
og genbrugt, hvor byerne i dag ligger.
I løbet af 70erne og 80erne blomstrede der en industri
omkring udvinding af asbest i området. Dette kunne delvis afbøde tabet af den
gode landbrugsjord, men da man i Europa omkring 90erne blev opmærksom på at
asbest giver lungesygdomme forsvandt også denne indtægtskilde.
Omkring 1994, da NATO bombede Serbien p. g. a.
aggressionspolitikken i Kosovo, forlangte NATO at Rumænien tog stilling, og man
valgte helt naturligt NATO’s side. Dette medførte at al trafik på tværs af
Donau blev forbudt (der patruljerer uafbrudt grænsesoldater i landsbyen og
langs floden) , hvilket igen medførte at de industrier, der igennem
generationer havde haft kunder eller leverandører i Serbien måtte lukke eller
finde andre handelsforbindelser.
De eksisterende broer over Donau blev sprængt, så
resterne af dem lå i floden. Dette forhindrede i årevis den legale pram‑
og skibstrafik intern på den Rumænske side af Donau, så da en græsk
skibsreder tilbød at købe stort set alle brugbare skibe i Orsova/ Severin området
fik han dem for ca. 1/3 af den reelle pris.
I dag har man således stort set kun fiskernes små
jernjoller samt enkelte sightseeing både for turister.
Det er forstemmende, at et område således kan miste sit
erhvervsgrundlag 3 gange og en væsentlig del af infrastrukturen indenfor godt
20 år, uden (som lovet) nogen form for kompensation fra offentlige myndigheder.
Dette efterlader helt naturlig fattigdom og afstandtagen til alt politisk, der
ikke er lokalt.
At dette forløb er faldet sammen med kommunismens nedtur
og fald, samt indførelse af markedsøkonomi, har bestemt ikke gjort situationen
nemmere for de enkelte indbyggere.
Lidt om indtjening og forbrug.
Vi boede hos Costescu Drina, der vel nærmest var
distriktssygeplejerske, hjemmehjælper, skadestue og meget mere for Dubova området,
samt hendes mand John, der er bonde.
Hjemme i landsbyen har de 2 store nyttehaver og 10-12 ænder
samt nogle svin, og oppe i bjergene noget jord, hvor Johns forældre tilbringer
sommeren med at passe del køer, geder og får m. v.
Hos Drina og John bor deres voksne søn, svigerdatter og
barnebarn, samt Drina’s mor. Sønnen varetager fiskeriet og moderen passer ænderne,
der hver aften gennes ind gennem huset og om morgenen atter slippes ned til
Donau. Husets eneste indtægt er Drina’s løn på ca. 400 d/kr. pr måned.
Som priseksempler kan nævnes at kød koster det samme
som, eller mere end i Danmark, et æg omkring 0.70 kr. l 1 benzin 4 kr., tøj
ca. ½ af danske priser og en ny bil (Dahsia) omkring 35-40.000 kr. 1 rulle
toiletpapir af ringe kvalitet 5,50 kr. Stearinlys er stort set ukendte Til gengæld
er både cigaretter og spiritus meget billig.
Søndag den 6/8
Afgang fra
Sorø Station 15.30 med stor forventning og en del gode ting til bl.a.
hospitalet i Orsova, f. eks 150 kg havregryn og flere sække bamser. Der var
opsamling langs ruten imod Gedser.
Hver enkelt rejsedeltager kunne medbringe en god stor
kuffert, samt håndbagage. Jens havde anbefalet et krus +1 pude og tæppe til
turen.
Overfarten blev sponseret af Easyline, med
afgang fra Gedser kl. 19.45 Ankomst til Rostock ca. 22.00 og kørte retning
Berlin ad A19
Mandag den 7/8
Videre imod Leipzig og Nurnberg. Derefter langs Donau mod
Østrig, hvor vi passerede grænsen ved Passau og fortsatte retning Wien og Gyor
i Ungarn. 83 km før Budapest overnattede vi på hotel ”Laczhåzy Panzib”,
hvor vi ankom omkring kl. 20.00.
Vi købte selv aftensmad, morgenmad var inkl. i
overnatningsprisen, som Jens havde betalt forlods.
Det ville have været dejligt, om bussens
ventilationsapparat, toilet og kaffemaskine havde fungeret, selvom der blev
delvis kompenseret ved at pausere hyppigere.
Tirsdag den 8/8
Afgang fra hotellet kl. ca. 09.00 retning Rumæniens grænse
ved Szeged, hvortil vi ankom omkring middag. Det var en meget langsommelig affære
at få udstedt visa til hver enkelt, det ville have været bedre, om visaene var
klaret hjemmefra via den Rumænske ambassade.
I alt tog det over 3 timer at passere grænsen, trods det
at vi ikke skulle vente sammen med lastbilerne, der holdt i kilometerlange køer.
I Lugoj kom Lucian og Jens + tolkene med bussen. Ankom til
Dubova omkring kl.24.00, hvor værtsfamilierne ventede på os med et let måltid
natmad. Vi blev indlogeret hos Drina, og efter lidt indkvarteringsproblemer, gik
vi til ro.
Onsdag den 9/8:
Om formiddagen samledes vi til informationsmøde på den
lokale cafe. Vi blev informeret om, hvad der skulle ske i de kommende dage, om
valutaforhold og om lokale forhold, samt om ”Børn i Rumæniens” opståen og
virke, og nye projekter og ideer.
Af nye tiltag kan nævnes,
at der er planer om at bygge et feriehus i Dubova, hvis husleje gerne skulle
kunne betale for opførelsen af kommende huse, som Dubovas beboere så selv
skulle bygge og drive.
Efter rejsestrabadserne de 2 foregående dage holdt vi en
velfortjent fridag, gik lidt omkring i Dubova og indsnusede atmosfæren, samt
fandt os tilrette hos værtsfamilierne.
Om aftenen gik vi på værtshus, og selvom Jens havde
adviseret vores ankomst, kom der først fuldt sortiment (øl og vodka mm) dagen
efter.
De lokale beboere hyggede sig sammen med os, og kunne
sagtens sige ”narok” (skål), og selvom de fleste (ældre) rumænere kun
taler rumænsk, gik snakken livligt. Det er utroligt, hvad den gode vilje og
lidt lokalt øl kan gøre for mellemfolkelig forståelse. ( fortsættes i næste
nummer)
Bodil, Lotte & Jacob
Besøg på et keramikerværksted.
Vi starter ved middagstid alle fire. Lucian kører i min
bil ca. 200 km til en lille by Oboga på den anden side an Craiova.
To timer senere er vi der. Hold da ferie en tur. Lucian
er en rigtig rumænerchauffør - kun en stilling på speederen, så 120 km på
smalle veje, som hjemme ville være kasserede. Lukkede striber betyder ikke, at
overhaling er forbudt. Nej, kun at det er vejens midte. Når først Birgit
sidder omme bagved og sukker, så er det spændende. Det gik godt begge veje, og
mine nerver er på plads igen, men aldrig mere. Nå, men tilbage til keramikken.
Det var utroligt interessant og primitivt. Et rent
familieforetagende med tre generationer. Leret blev bragt med små hestevogne.
Vaser, kander, tallerkener, skåle og platter blev formet på meget gamle
drejeskiver. En stor rund ovn af mursten, der er åben foroven som en skorsten,
men gravet små to meter ned i jorden og et fyrsted til brænde neden under.
Ovenpå blev lagt kasseret keramik, og så blev konen sendt ned for at tænde
op.
Bagefter blev tingene håndmalede, så aldrig to er ens -
men med de skønneste jordfarver og alle mulige motiver og symboler. Det kostede
næsten ingenting, så vi købte for et par millioner som prøver og bestilte 3
størrelser i platter og tallerkener. Otte millioner og så ville han skrive
”Børn i Rumænien” under sit eget navn.
Vi er også velkomne næste gang, der kommer en busfuld
danskere herned. Det var i hvert fald turen værd.
En lille hilsen fra Tjernobyl – projektet.
Medarbejdere og børn
på ”Tjernobyl projektet” var opløst i tårer, da 30 ukrainske børn i
slutningen af juli tog afsked med Danmark. Trods sprogbarrierer og
kulturforskelle var der knyttet tætte kærlighedsbånd. Efter 30 dage på
rekreationsophold i Danmark kom de stråleramte børn hjem - velnærede, (flere
af børnene tog op til 6 kg. på) udstyrede med tøj, og en masse gode
oplevelser.
Opholdet var et rekreationsophold Børnene er i en udsat
gruppe med risiko for cancer som følge af radioaktive stoffer. Sund kost og frisk luft i sommerperioden kunne styrke deres immunforsvar og dermed
mindske risikoen for cancer.
Det blev 30 dage med god mad, udflugter til bl.a. Tivoli
og Zoologisk Have, fodbold, konkurrencer, sange, dans og fællesskab. Overalt
var børnenes taknemmelighed, glæde og åbenhed iøjefaldende.
Igen en stor tak til Børn i Rumænien for støtte til
Tjernobyl – projektet, i form af sko m.m.
Med venlig hilsen
Projektchef
Jan Grejsen
Donau Posten - Nr. 1 Februar
2000
Donau Posten - Nr. 2 Maj 2000
Donau Posten - Nr. 3 Oktober 2000
Donau Posten - Nr. 4 December 2000
Siden sidst
Så er det bladtid igen, men allerbedst - det er juletid.
Et år er ved at være gået, og tankerne løber baglæns. Hvad er passeret
”Børn i Rumænien”?
Hospitalet er næsten færdigt. Fire skoler med ca. 4.000
børn er total skiftet. Jo, det er pragtfuldt. Vi har flere nye projekter i
gang: flytning af børn fra børnehjemmene ud privat pleje, skaffe turister til
Dubova, folkedanserfestival i Dubova. Produktionen af skolestole kører nu. Hvis
vi eller: kan skaffe penge, er der snart flere folk i arbejde.
Birgit og jeg er nu den 3/12. på vej igen. Vi har fået
syet nye nissedragter (selv betalt). De har arrangeret stort spektakel (fest) i
Dubova.
Stensved nørklerne + Ruth og Aksel har pakket 250
sportstasker med julegaver. Mange at strikketrøjerne er leveret at
strikkepigerne i Ringsted og Margrethe i Fjenneslev. Der blev pakket legetøj
o.s.v. Der er købt godteposer med julemotiver.
Det landsdækkende fjernsyn (Eurovision) i Rumænien
kommer.
Vi skal danse om juletræ, synge o.s.v. Det skal nok
blive sjovt. Vi skal skabe PR omkring Dubova.
En lille fugl (Lucian) har sunget og fortalt, at vi denne
gang bliver udnævnt til æresborger af Orsova by. Det blev vi forrige år i
Dubova. Endnu en god ting: Orsova by er ”steget” fra at være en by til det,
vi på dansk kalder en købstad. Kun den store Severin har den titel i Mehedinti
amt.
Hospitalet kan nu lave mere end Severin. Skolerne i
Orsova er på en standard, som ikke findes andre steder.
Rotary Slagelse har på et møde i torsdags den 30.11.
accepteret projekt sommerhuse i Dubova med ca. 110.000 danske kroner - utrolig
flot. På denne tur skal jeg have de sidste ingeniørberegninger og accepter med
hjem, og så er vi klar til start januar 2001.
Tak Rotary. - Igen en måde at skaffe arbejde og turister til Rumænien.
Vi har søgt Tips & Lottomidlerne om penge til at
renovere 17 toiletter og baderum på hospitalet.
Country showet den 1. november
Det blev en dejlig aften med dans og god musik leveret af
DOBBELT SCOUT og SADDELBUMSERNE også kaldet RODEO. To hold musikkervenner, der
gerne stiller op og ganske gratis hjælper ”Børn i Rumænien”, ligeså
Stenmagle forsamlingshus.
Mange forretninger havde stillet øl, vand og masser af
gaver til rådighed (en stor taktil Bente), så vi havde kun 319,00 kr. i
udgifter. Også Koda afgiften var vi fri for.
Der kom desværre kun 52 mennesker, men de lagde til gengæld
9.349,00 kr. i overskud - til mad i Rumænien. Jo, det var en god aften.
Næste år januar starter vi med skolerne i Severin. Der er
mange og utrolig store. 2.500 bare på en skole. Inventaret er lige så ringe, så
de glæder sig.
Hvis du hører, at den lokale skole skal skifte, så kontakt
dem. Vi skal bruge til ca. 500.000 børn - bare i dette amt (jo, der er ikke for
mange nuller).
THE HUDDY’S
Den 17. november var der en støttekoncert, arrangeret af
Jan i Tåstrup. Vi fik 2.019,00 kr. med hjem. En god aften med dejlig
guitarmusik fra Canada. En stor tak til JAN & CO.
Kladdehæfter
Børnenes forældre skal selv betale kladdehæfter, de
koster 1,62 kr. pr. stk. Nogle steder er det et problem. Efter 8. klasse skal de
også betale bøgerne. Halvdelen af børnene tages ud af skolen på grund af
det.
Holbergskolens 7. klasse brev - og pakkeveksler nu med en
tilsvarende klasse i Severin. De har sammen med deres forældre samlet 2.000,00
kr. ind. Vi har fordoblet det og købt 3.000 kladdehæfter til uddeling denne
gang.
Flot gjort af Dianalund.
Birgit kalder, vi skal af sted. Lad mig slutte med at ønske
Jer en god jul og et godt nytår. Uden Jeres hjælp, ideer og initiativ så
varder ingen ”Børn i Rumænien”.
EN STOR TAK TIL JER ALLE, medlemmer, venner, organisationer, sponsorer og
vores regering. I gør et kæmpe arbejde. Kunne l bare være med dernede alle
sammen og se de glade mennesker og se, hvordan det hjælper.
Rigtig god jul og godt
nytår
Jens
Nørklepigerne i Langebæk
Af Inge Langeskov-Nielsen
Nørklepigerne i Langebæk er ca. 10 gæve piger i alderen fra først i
30’erne til sidst i 70’erne.
De mødes en gang om ugen i Langebæk Ungdomshjem. De tager imod tøj til
alle aldre, sorterer, reparerer, syer og pakker tøjet, nørkler, hygger og
sludrer.
På privatadresserne modtages og sorteres ligeledes.
Pigerne får gode ideer til aktiviteter, og de lader det ikke blive ved
snakken. Ideer bliver grebet i luften og opgaver fordelt. Else-Marie og
Ingrid, som ses på det ene billede, har et par gange haft bod ved købmanden,
hvor de har solgt diverse varer. Ingrid maler frøer, nisser, ugler m.m. på
sten, som ligeledes bliver solgt til fordel for trængende i Rumænien. Else-Marie
har en bod ved sin havelåge, hvor hun sælger blomster fra egen have eller fra
andres (hun har fået lov!). Birthe fra Falster syr en masse tøj til vores
babykasser, Clara syr en masse bleer af gamle duge, reparerer tøj og strikker
nyt babytøj. Andre nørkler, samler puslespil, som sælges eller leveres til
Rumænien. Nørklepigerne har nu været aktive i ca. 4 år og det seneste år
har de været en del af Foreningen Børn i Rumænien.
Da en af vores større opgaver går på at pakke en ”grundpakke” til
nybagte mødre, modtager vi gerne babytøj og i særdeleshed bleer og undertøj.
Så kan du hjælpe os, venligst giv os et ring.
Nørklepigerne har altid plads og hjerterum til flere ”piger”, som måtte
have lyst til at yde et stykke humanitært arbejde og samtidig få lidt nye
kontakter. Man yder som man har lyst og kræfter til.
Er du en af vores nye piger eller ønsker at høre noget mere om pigernes
arbejde, da kontakt
Else Marie Christiansen
på tlf. 55 39 52 55
eller Inge Langeskov‑Nielsen på tlf. 55 38 71 27.
ROMÂNIA
MINISTERUL EDUCATIEI
NATIONALE
INSPECTORATUL
SCOLAR AL JUDETULUI MEHEDINTI
Str. I. C.
Bradanu nr. 7, Drobeta Turnu Severin, 1500
Tel. +040052315579, Fax +04052311223
Til den humanitære forening Børn i Rumænien
På vegne af Mehediniti Skoles Inspectorate takker jeg Jer mange gange for
alt, hvad I har gjort for vores skole og også for, hvad I senere vil gøre.
Mehediniti Country en smuk landsdel med 523 skoler og 17 heigh schools. Vi er
kendte for vore gode resultater, som vi har faet ved forskellige nationale og
internationale konkurrencer gennem mange år, vi har mange elegante og smukke
børn, og vi er meget stolte af det. Vi er meget glade for at se, at I har
startet et program med at hjælpe vore skoler med møbler. De første resultater
har allerede vist sig, og det er glædeligt at se, hvor smukt, der nu ser ud i
skolen i Dubova, de 2 General Schools i Orsova og Marine Heigh School i Orsova,
hvilke alle er helt nymøblerede af Jer. Og også løftet om, at dette ikke vil
stoppe her, men at I vil fortsætte med mange andre skoler og Heigh Scools,
fylder os med stor glæde og taknemmelighed. Vores hovedformål som lærere er
at hjælpe børn med at komme godt i gang med livet og at lære dem så meget
som muligt, fordi de repræsenterer fremtiden. I fortæller os, at grunden til,
at I gør alt dette er, at I ønsker at hjælpe de rumænske børn og at give
dem en fremtid. Så vi føler, at ved at arbejde sammen mod det samme mål, kan
vi realisere en vidunderlig ting: at give vore børn en bedre fremtid og en
bedre nutid også. Det er derfor, vi er så glade for at se, at I hjælper os,
og at Danmark hjælper Rumænien via Jer. Vi ønsker således at udtrykke vores
store taknemmelighed for det hele.
Oversat
af Bente Olesen
So, we want to say to you big thanks for
everything.
General
Inspektor af Mehedinti County
Patrascoiu
Constantin
Beretning fra Rumæniens tur august 2000 fortsat
Torsdag den 10/8
Plan: en køretur langs Donaus biflod Cerna, se et vandkraftanlæg og så til
Bäile Herculane, hvor vi skulle mudderbade.
Reelt tilbragte vi 2-3 timer på en servicestation for at få repareret
bussens trykluftsystem til sidelemmene. Der var heldigvis cafeteria med
udskænkning, så vi kedede os ikke så slemt, selvom der var ca. 35° i
skyggen.
Efter veludført reparation kørte vi op i bjergene ad en vej, lavet af
militæret. Der var en meget smuk natur med forrevne klipper med grønne
skovområder. Langs vejen og den for første gang i 100 år udtørrede biflod
Cerna ”camperede” der mange mennesker med interimistiske telte eller
hestetrukne prærievogne, der ofte udgør en (sigøjner) families hele
tilværelse. Lucian fortalte entusiastisk om bjergene, hvor han ofte og gerne
vandrede i dagevis. Det er en yndet sport blandt unge rumænere, 20 - 30 sammen
at vandre i bjergene langs afmærkede stier, under tiden i flere uger. Dette er
ikke helt ufarligt, da der både lever ulve og bjørne i Karpaterne, hvis
højeste punkt i dette område hedder Cerna og er ca. 1800 m over havet.
På bjergsiderne og sågar helt oppe på tinderne bor der bjergbønder, der
kun kommer ned til byerne et par gange om året, da en indkøbstur til fods
tager flere dage. Hestene bruges ikke til dette formål, da de skal spares til
markarbejdet og desuden ikke er trafikvante.
Vi så et imponerende vandkraftværk, hvorimod mudderbadene i den smukke by Bälle
Herculane havde lukket p g a sanering, så vi måtte tage til takke med et
overfyldt svømmebassin, som bestemt også godt kunne trænge til en
saneringsdag eller flere! Andre foretrak at besøge det IokaIe marked.
Fredag den 11/8
Plan: besøg på hospitalet i Orsova + sejltur på Donau.
På hospitalet, blev vi blev modtaget af det danske flag side om side med det
rumænske. Lucian bød os velkommen, og sagde bl.a. at uden hjælp fra Danmark
havde hospitalet formentlig været lukket i dag.
Det var også særdeles tydeligt, at hjælpen betød en meget stor forskel
for hospitalets dagligdag. Det var en stærk oplevelse, at genkende mange af de
møbler, gardiner, senge, operationsbord og lamper samt meget meget mere, som vi
møjsommeligt måneder og år forinden havde læsset i Ruds Vedby. Hele
hospitalet var indvendigt i sengeafsnittene malet i venlige farver sponsoreret
af Flügger og Dansk røde Kors. Det var tydeligt at de ting, der er doneret fra
Danmark, blev behandlet med omhu og fremvist med stolthed. Depotet viste med al
ønskelig tydelighed, hvordan hjælpen fra Danmark nøje blev registreret og
fordelt efter behov ifølge aftale med ”Børn i Rumænien”. F. eks var der
sat mærkesedler på al linned med antal og art, så ”privatisering” var
umuligt!
De sanitære forhold på toiletter og baderum var efter danske forhold intet
mindre end uhumske, og trængte i høj grad til renovering. Faldstammerne var
tærede, fliserne løse/manglede, rummene var kolde og fugtige, saniteten rustet
osv. Hvis det er muligt vil ”Børn
i Rumænien” gerne give en hjælpende hånd hermed. Der er dog ikke tvivl om
at det er en ret omfattende opgave, da det drejer sig om både kloakering,
udskiftning af sanitet og gennemgående renovering af rummene. Til gengæld vil
en renovering betyde et stort løft for hygiejnen og da også komfortmæssig.
Skadestuen havde meget trange forhold, men set ud fra
medicinskabets indhold kunne der modtages og behandles både store og små
skader. Personalet fandt dog også tid til indendørs cykelreparation, som
bestemt ikke var til Lucians udelte begejstring! Efter at vi er rejst hjem, er
skadestuen blevet renoveret, så der nu er bedre plads til patienter og
personale.
Operationsstuen er efter vor standard umoderne, men fuldt
ud funktionel. BI. a. var instrumentbakkerne genbrugte foliebakker.
Det er efter vor hjemkomst besluttet at Centralsygehuset
i Slagelse donerer 2 nyere anæstesiapparater (narkose) til hospitalet i Orsova.
Det er meget godt, da de apparater der i dag findes, ikke kan suppleres med nye
reservedele.
Sygestuerne var hyggelige med gardiner fra BG-bank.
uniformer, sengetøj og senge mm fra Vestsjællands Amt, og en hospitalsdirektør
i en T-shirt fra Scandlines. Patienterne havde det utvivlsomt godt, men varmt.
Der er daglig afsat 3,40 d/kr. til hver patient til mad, hvorfor det vil være
godt, om havregrød kunne indføres som fast bestanddel af morgenmaden. Mon
visse danskere her kunne finde en effektiv slankekur?
Fødeafdeling har en dejlig historie til os alle, idet 16
nørklepiger og Paul fra Langebæk på Sydsjælland har nørklet babytøj og tæpper
det sidste ½ år, som pakkes med tørmælk mm til ca. 3 måneders forbrug.
På væggen i fødeafdelingen hænger der et smukt opslag til
de fødende, der på rumænsk forklarede hvorfra fødepakkerne kommer. Nørklepigerne
har nu fået til opgave at pakke julegaver i sportstasker til børnene i Dubova
kommune.
Fyrrummet, der ligger ca. 30 m fra selve hospitalet har
et gammelt uøkonomisk oliefyr, der maximalt bliver startet 3 timer om dagen. l
den tid kan den dog forbrænde ca. 1000 I fyringsolie, så det var kedeligt, at
det ikke lykkedes os at få tilladelse til at indføre det gamle, men langt mere
moderne fyr fra Sorø Sygehus
Dr. Lucian og hans hustru Marianne er rævestolte af at
fremvise ”deres” hospital til vennerne fra ”Børn i Rumænien”. Hans
personale forguder ham, og der hersker stor respekt omkring hans autoritet og hjælpsomhed!
Det er især ham der muliggør, at vor hjælp bliver så
effektiv, som den er i dag.
Efter de mange stærke indtryk på hospitalet var det en
lise for sjælen at tilbringe eftermiddagen på Donau.
Vi havde en 4 timer lang, skøn, afslappende sejltur, med ca. 40°i skyggen.
Lucian fortalte ivrigt om Rumæniens historie, og om
dengang i 70erne, da Donaus overflade blev hævet med ca. 30 m, og byerne langs
floden måtte flyttes med op i bjergene stort set med håndkraft.
Aftenen tilbragte vi hjemme på altanen med skønsang i
skæret fra levende lys, og forsøgte efter bedste evne at få has på »de små
grå”.
Fortsættelse følger.
Bodil, Lotte & Jacob
Rumæniensgruppen.
Rumæniensgruppens formål er først og fremmest, at være
til gavn for børn adopteret fra Rumænien og deres danske forældre. Det er
godt, at have ligesindede til, at støtte sig opad i gode såvel som i onde
tider, både for børn og voksne. Derfor vil vi bestræbe os på, at lave
arrangementer, som kan styrke netværket mellem os. http://rumania.adoption.dk/
Formand Bente Pedersen
Tlf.: 62622051
,,De flittige fingre”
I Ringsted og omegn (Roskilde) er vi en flok piger (14) + 2 mænd, der
strikker til ”Børn i Rumænien”. De, der ikke er på arbejde, mødes om
formiddagen den første tirsdag hver måned. Så strikker eller hækler vi,
snakker og hygger os over en tår kaffe og te samt lidt godt til ganen.
Det er i årets løb blevet til en del trøjer,
huer, halstørklæder, strømper, hagesmækker m.m. Vi hygger os med vores håndarbejde,
både når vi er sammen og hjemme. Samtidig støtter vi et godt formål.
Aase
Brev fra skole i Rumænien
Oversættelse
af
Bente Olesen:
Alle lærerne og studenterne fra Mister Tudor heigh
School ønsker at sige en stor tak for Jeres hjælp. Vi har fået 70 smukke
stole og 11 borde til kantinen, og vi har også tidligere fået møbler til 5
klasseværelser. Og dette er kun starten, som I fortæller os.
Vores high school er blandt de første heigh schools
bygget i Drobeta TurnuSeverin. Den blev bygget i 1921 og en anden skolebygning
blev bygget i 1972. Vi har 2 kostskoler og en kantine. Her læser 100 studenter
under vejledning af 126 lærere og 100 studenter bor på vores kostskole.
Vi så, hvad I havde gjort på Marine High School og
kostskole i Orsova, og det gjorde stort indtryk på os. Og Jeres løfte om, at
om få måneder vil vores high school og kostskole se lige så smuk ud som
Marine High School, fylder os med glæde og optimisme for fremtiden.
Fordi Jeres hjælp kommer lige fra hjertet, kan vi kun takke
Jer af hele vort hjerte.
Alle studenterne og lærerne ønskede at underskrive dette
brev; men da vi er 1700 studenter og 126 lærere, vil jeg underskrive for alle.
Prof. Petre Bordea
Donau Posten - Nr. 1 Februar
2000
Donau Posten - Nr. 2 Maj 2000
Donau Posten - Nr. 3 Oktober 2000
Donau Posten - Nr. 4 December 2000
. | 