Donau Posten - Nr. 4 Jan 1999    
Donau Posten - Nr. 5 April 1999    
Donau Posten - Nr. 6 Juli 1999    
Donau Posten - Nr. 7 Okt. 1999    

Donau Posten - Nr. 4 Jan 1999

Formanden skriver.

Så er det Jul igen!

Snart er året gået, og vi skal i gang med 1999. Se tilbage på det år, som næsten er slut. Tilfreds? Ja mere end det .

Det har gået stærkt, ind i mellem også for stærkt Vi har ikke været gearet til den fart, men det bliver bedre nu.

Vi har sagt ja til det store lager, her kan det hele samles og fordeles til de forskellige steder, gaffeltruck, paller og bure, plus løftevogne til at tage slæbet, nogle timer for at få en vogn læsset.

 En glædelig Jul og et godt Nytår sendes hermed til alle medlemmer, venner og sponsorer, som har gjort alt dette muligt.

 Tak alle sammen

Jens

Siden sidst

Midt i oktober fik "Børn i Rumænien" sendt et vogntog til hospitalet i Orsova, med kartofler og gulerødder fra lammefjorden, med konserves og en del storkøkkenudstyr fra kolonien Filadelfia i Dianalund.

Samtidig havde Lions i Sorø betænkt foreningen med en check på 10.000 kr. øremærkede til mad på hospitalet. Vores egen pengeindsamling til mad, havde også givet 10.000 kr.

Så det var en glad hospitals­direktør, der kunne sætte 20.000 danske kroner, eller ca. 25 millioner Lei i banken på en madkonto, hvorfra der kun kan hæves, når der bliver fremvist en regning på indkøbt mad.. Vi siger mange tak til alle, der har bidraget til, at de nu kan klare vinteren på Orsova hospital.

Sidst i Oktober fik vi gennem Røde Kors kontakt med Haderslev sygehus som gerne ville give et helt nødhospital til 500 personer til Børn i Rumænien. En fredag eftermiddag kører et vogntog plus følgebil til Haderslev sygehus, som ligger smukt placeret ved Haderslev dam. Det er et stort sygehus, som behandler ca. 14.000 patienter årligt og har et bebygget areal, der svarer til 16 fodboldbaner. Selv om det er blevet sent på eftermiddagen, da de ankommer, bliver der hurtigt fundet 4 mand og stillet en gaffeltruck til rådighed. Efter 3 ½ time er der læsset et vogntog på 100 m3 med senge, madrasser og meget andet godt til sigøjnerne i Tirgu Mures. Det aftaltes at hente resten i November, og vi siger mange tak til sygehuset for doneringen og deres hjælpsomhed.

Video aften

Ved medlemsmødet i November, blev der som nævnt i sidste nummer af Donau Posten forsøgt arrangeret en video aften. Munks Radio i Sorø var så venlige at låne os et stort TV apparat, og efter lidt besværligheder med at få billede på skærmen lykkedes det at få vist nogle videofilm. Der blev startet med at se noget fra en køretur langs Donau floden, og derefter så vi videoen fra turen i marts. V så overrækkelsen af ambulance og lægebil, samt en rundtur på hele hospitalet i Orsova, hvor en synlig stolt hospitalsdirektør viste, hvordan tingene fra Danmark var kommet til ære og værdighed .

Alle afdelinger blev besøgt. På børneafdelingen var der meget varmt, de el-radiatorer, de har faet ned, sikrer, at de kan holde en konstant temperatur.

I undersøgelsesrummene blev der vist fulde instrumentskabe, og vi så fyldte depoter med sengetøj og badekåber. Også på stuerne havde kameraet været inde og filme smilende patienter i danske senge og med fint hvidt sengetøj.

Den sidste del af denne film var optaget i Dubova, hvor Luciens sommerhus ligger. Der var arrangeret en sejltur i små både tværs over Donau, og vi fik set de høje bjerge, der rejser sig på begge sider af floden. Også et besøg på klinikken, hvor de har fået forskelligt udstyr fra "Børn I Rumænien". Til slut lidt billeder fra hjemturen. 

Fra Nordisk Humanitærforening havde vi fået lidt af en videofilm, som var optaget i September. Det var optagelser fra Tirgu Mures, vi så deres påbegyndte kirke/skole byggeri, hvor det er tanken at undervise såvel børn som voksne sigøjnere, ikke bare i at læse og skrive, men også i sundhed og hygiejne.

Så var der optagelser fra den dag, da de 10 tons kartoffelsalat, "Børn I Rumænien" havde fået, ankom til lageret i Tirgu Mures.

Bagefter så vi hvorledes sigøjnerne boede og levede, først i en lejr lige uden for Tirgu Mures. Sådan en lejr består af huse opført af de forhåndsværende materialer, og placeret uden plan. Langs med lejren løber en flod, som er det sted, man bader, vasker og henter vand til madlavning. Der er ikke råd til at få lavet en boring, for den koster ca. 1000 danske kroner. Filmholdet blev inviteret indenfor i nogle af "husene", de bestod af et rum på f.eks. 10 eller 15 kvadratmeter, og her levede typisk 2 til 3 familier, altså 6 til 7 voksne og lige så mange børn. Der var en lille brændeovn til både varme og madlavning, der var 2 almindelige senge og måske et par taburetter og selvfølgelig jordgulv. Det var ikke rart at se.

Men det blev være endnu, herfra kørte de længere væk fra byen, til en anden sigøjnerlejr ved navn Band, og var den første lejr forstemmende, så var denne trøstesløs.

Husene var endnu mindre og så elendige, at de nok kun stod op, fordi de ikke vidste, hvad side de skulle falde til. Her var kun et lille mudret vandløb til alt, og hverken elektricitet eller andre bekvemmeligheder af nogen art. Der var ingen skove at se i nærheden, de aner ikke, hvordan de far skaffet noget at fyre med, og lige nu, hvor vi i TV har set, hvordan de har streng vinter i Rumænien. 

Tak til Leif Sørensen fra Nordisk Humanitær for denne video, der til fulde beviste det store behov for hjælp, sigøjnerne har. 

Juletraditioner i Rumænien.

Den Rumænske Jul starter faktisk allerede 15 November med en fastetid, der strækker sig til den 24 December. Den 1 December er det Rumæniens nationaldag, og den 6 December fejres "Mos Nicolae", som ifølge traditionen kommer og besøger alle artige børn natten til den 6 og har små gaver med. På denne dag gør man også en undtagelse fra fastereglerne, der må spises fisk, ikke kød.

I de små bjerglandsbyer er december måned stadig en travl tid, med slagtning af gris og gås. Der bliver kogt, saltet og røget, lavet pølser og sylte og nok også stadig sæbe, da købesæbe er ret dyr. Det foregår ved at man i et stort kogekar blander 10 L. vand med 1 kg. kaustisk soda og 5 kg. Ben, svær, tæer og ører fra grisen. Koger det godt og længe til det har en grødet konsistens, det våde sies fra og resten formes til stænger, evt. tilsættes der lidt parfume. Denne sæbe kan anvendes både til håndsæbe og tøjvask.

I Rumænien er det gris og gås der er den traditionelle julemad, ikke morsomt for husmoderen at lave al kødmaden til jul, uden at må smage før den 24. En ret som spises meget er "Salmare" eller kåldolmer som det kaldes i Danmark. Risengrød bruges ikke til Jul, derimod en kage ved navn Cozonac, et modstykke til den italienske Panettone. En gærkage med nøddecreme eller birkescreme, eller også får man æblekage.

Den sidste torsdag inden juleaften går de fattige rundt til alle huse og synger "Colinde", der er et modstykke til de engelske "Christ­mas Carols". De står på trappen og synger og bliver takket for sangen med kage, et glas vin, eller andet spiseligt.

Den 24. december er det børnenes tur til at gå rundt og synge "Colinde", som er et latinsk ord "kalende", der betyder den første i en måned. De takkes for sangen med slik eller en lille skilling.

Anden Juledag går de unge mennesker rundt til familien og synger og hilser på og bringer gode ønsker til hinanden. Vores gamle tradition med Julebukken bliver stadig brugt visse steder. Til ære for børnene opfører "Bukken" og de unge et lille julespil.

I børnefamilierne har man gerne juletræ, det er pyntet med glaskugler, små pakker og kulørte lys kæder. Det bruges ikke til at danse om, som her i Danmark, men har kun en dekorativ funktion.

I Rumænien pyntes der ikke så meget op, hverken ude eller inde, kun nogle juletræer i kirkerne og på gravene, og i enkelte større byer ses der måske et par pyntede træer på byens torv.

Nytårsaften er rig på spådomme og varsler, bl.a. om den kommende høst. Den 30. november har man lagt nogle hvedekerner i en skål. De bliver vandet lige frem til Nytårsaften. Denne skål med de grønne spirer kommer på bordet Nytårsaften, og ud fra den spås der om høsten.

En anden detalje forbunden med lidt overtro er, at man ikke går til bords og spiser før klokken har slået tolv. På den måde viser man det nye år, at man har masser af mad på bordet og håber, at det får man også resten af året.

Nytårsdag går børnene rundt og kaster ris på dem de møder og ønsker dem godt Nytår eller slår på dem med en slags fastelavnsris pyntet med blomster, mens de ønsker folk held og lykke. Til gengæld får de små gaver.

Nytårsmaden består af fisk eller kalkun og æbletærter med indbagte lykkesedler.

Lige efter Nytår kommer præsten rundt i landsbyen og velsigner husene og samler penge ind til kirken. Med et basilikum‑bundt, (som betyder lykke) stænker han vievand rundt i huset.

På Hellig tre Kongers aften har det været skik at lave grin med de ugifte piger og unge mænd, det skete på den måde, at man i hemmelighed fremstillede en stor dukke, meget mandig eller kvindelig, og i nattens mørke hængte den op uden for de unge menneskers hjem. Overtroen var, at de så blev gift inden næste Nytår. Hellig tre Kongers dag er den dag, hvor Johannes Døberen velsignede vandet, og i kirken velsigner præsten vand , som alle kan tage med sig hjem.

Slut.

Finn og Eriks tur til Rumænien

Finn og Erik har skrevet en beretning om deres første tur til Rumænien med et vogntog hospitalsudstyr til Orsova og tøj o.a. til Dubova.

Mandag den 14. september kurer vi fra Døjringe kl. halv seks om aftenen; men efter en times kørsel må vi gøre holdt og prøve at lave lys på foreningens Volvo. Ankomst til Gedser kl. halv otte og i Tyskland kl. ti, hvor v i triller ind på en rasteplads og får noget søvn.

Klokken 7 starter vi fra Rostock, og ca. 30 km. derfra finder vi et værksted i en lille by, der hedder Güstrow og får lavet lyset ordentligt på Volvoen. Endelig et kvarter over elleve triller vi imod Berlin. I Leipzig holder vi en halv times pause efter at have passeret 37 km. med vejarbejde. Så går det op over bjergene mod Nürnberg. Her er meget smukt; men da mørket kommer, finder vi en rasteplads og går til ro efter 683 kilometers kørsel.

Der bliver startet næste morgen og grænsen til Østrig passeres kl. 11. Vejen igennem Østrig er meget smuk, og vi fotograferer ivrigt. Uden problemer når vi til den ungarske grænse; men så kom problemerne: der manglede noget papir, og vi må blive der hele natten og det meste af næste dag, før vi kan fortsætte mod Rumænien. Det er virkelig en farce med sådan nogle toldpapirer, de rumænske toldere forlangte nye papirer igen, så først klokken halv fire om natten kom vi ind i Rumænien.

Ved middagstid er vi endelig i Orsova og fremme ved hospitalet. Lucien og hans kone Marianne er mægtig begejstrede for det, vi har med. Om aftenen går vi en lille tur ved Donau og kunne da heller ikke dy os for at prøve øllet på en rumænsk bar; men det var ingen oplevelse.

Vi får morgenmad kl. halv ni med deres kendte gedeost og hvidt brød til, og kl. ti kører vi til Dubova for at læsse af. Tilbage i Orsova næste dag, viser Lucien stolt sit hospital frem og fortæller, hvordan der så ud, før de fik ting fra Børn i Rumænien, viste os nogle af de gamle stole og senge. Bagefter var vi hjemme hos Luucien og blev beværtet med mad og drikke efter alle kunstens regler.

Så gik turen atter nordpå. I Timosoara holdt vi far at hilse på vores tolk Marianna og hendes onkel og tante. Selv om kl. var 22., skulle vi skam have mad. Efter overnatning i bilerne fik vi morgenmad, og så fortsatte vi mod den ungarske grænse, som uden problemer blev passeret.

Næste dag på vej igennem Østrig sprang kølerslangen på Volvoen, og denne reparation varede 5 timer, og lige før grænsen til Tyskland måtte vi gå til ro. Vi var nået Rostock, det var blevet den 23. september, og vi kom med færgen kl. 18, og endelig kl. halv tre om natten holdt vi igen i Døjringe, en stor oplevelse rigere.

 Finn og Erik

Brev  fra Rumænien!

Vibeke har atter modtaget et brev fra Janeta Duncescu.

 Kære Vibeke!

I dag, den 19. september, er det en pragtfuldt solbeskinnet efterårsdag, jeg sammenligner den med dit

venlige sind og milde sjæl.

Sammen med de andre, som har fået gaver fra dig, ønsker jeg dig og dine veninder alt godt fremover og et godt helbred.

Vi har anbragt dit broderi i Podeni kirke, præsten har velsignet det, og bagefter talte han til de tilstedeværende om den godhed og offervilje, I har udvist for at hjælpe enkerne i vores landsby.

Præsten har delt jeres gaver ud og bagefter bedt for dig og dine kære.

Vi sender billeder med som et minde og bevis for vores kærlighed til jer.

Kvinderne i Podeni fornyer indbydelsen til dig og dine veninder om at komme og besøge os. Vi vil modtage jer med glæde og gæstfrihed, og vi tilbyder jer kost og logi

Vi håber at høre nyt om jer, når Jens kommer.

Med de kærligste hilsener

Donau Posten - Nr. 4 Jan 1999    
Donau Posten - Nr. 5 April 1999    
Donau Posten - Nr. 6 Juli 1999    
Donau Posten - Nr. 7 Okt. 1999    

Donau Posten - Nr. 5 April 1999

Formanden skriver

Så gik der et år mere og hvilket år. Aldrig havde vi drømt om sådan en succes.

Alle vil hjælpe ‑ private firmaer ‑ regeringen o.s.v.

Det er bare dejligt.

Generalforsamlingen er overstået, foreningen gav et lille overskud i 1998, og grundet vores store fremgang blev bestyrelsen udvidet til 8 personer i alt.

Velkommen til Gert og Johannes og til Gurli og Bente.

Margit Heldt er blevet vor nye næstformand og passer forsat tom­bolaen på UG markedet.

Bente Müller er blevet kasserer og kører regnskabet på EDB.

Gurli Christiansen er specialist i firma ‑ kontakter fortrinsvis i Kø­benhavnsområdet.

Gert Larsen, godt assisteret af sin kone Vibeke, er lagerchef i Ruds Vedby.

Birgit Madsen forsætter som sekretær.

Johannes Berthelsen er fra Sorø og vil være til stor aflastning lokalt. Søren Christensen snakker og er god til at klemme gode ting og sager ud af diverse firmaer

Og så er der mig, jeg håber, vi har faet en god bestyrelse, de er i hvert tilfælde enige om, at der skal arbejdes.

Så nu mangler vi bare dig. Har du ikke et par timer, når det passer dig?

Vi mangler utrolig meget hjælp til blandt andet sortering af tøj.

Ring, hvis du vil hjælpe!

Jens.

Tlf. 57 80 71 71

Generalforsamlingen, den 21. februar.

Børn i Rumæniens generalforsam­ling d. 21 februar startede med, at Svend Hedemand fra UG markedet i Ugerløse fik ordet og gav en kort beretning om situatio­nen i Ugerløse.

Økonomien er ikke for god, og Hedemand prøver forskellige tiltag for at forbedre den.

Sammen med Børn i Rumænien er der planlagt en STOR status­auktion, hvor hele indtægten skal gå til Børn i Rumæniens arbejde. Til denne auktion opfordres alle læsere til at finde Ting og Sager., der kan sælges til fordel for foreningen. Har I noget, kan I ringe til Margit på tlf. 58 38 013 9 eller til Svend på mobil 26 21 07 80 og sige lidt om, hvad det er, I har, og om det skal afhentes og i så fald hvornår.

Hvis markedet efter denne auktion stadig ikke er rentabelt, vil det blive lukket.

Formandens beretning drejede sig først om de mange transporter for­eningen havde fået til Rumænien i 1998, i alt 22 stk.

Der var tak til alle dem, der har gjort dette muligt. Regnskabet blev forelagt og godkendt med en omsætning på 559.347,68 kr. og et lille overskud. Vores nye centrallager i Ruds Vedby er næsten fyldt op, det koster en del, men er uundværligt på grund af de mange tusinde ting, vi hele tiden far forærende.

Formanden foreslog, at bestyrel­sen blev udvidet til 7 personer i stedet for 5, og det blev vedtaget. Formanden modtog genvalg.

Vores næstformand Gert ønskede ikke genvalg, til bestyrelsen blev valgt følgende:

Bente Muller, Slagelse. Gert Larsen, Svinninge. Gurli Christiansen, Gladsaxe. Johannes Berthelsen, Sorø. Som revisor forsætter Per Kristiansen, Borup.

Siden sidst

Lige efter at forrige nummer af Donau Posten var gået i trykken kunne borgmester Vagn Guldborg i Stenlille overrække overskuddet fra sommerens markeder til Røde Kors og Børn i Rumænien.

Det blev 1300 kr. til hver forening, tak for det Stenlille - borgere.

I starten af dette år var vi inviteret til Vordingborg, hvor den kvindelige halvdel af Rotary foreningen havde ønsket at høre lidt om Børn i Rumænien. Inner Wheel, som disse damer kaldes, havde indsamlet ikke mindre end 3000 kr.

Tak skal I have!

Fra Nutrias modtog vi hele 50.000 glas babymad, som står på lageret og venter på at blive kørt til Rumænien.

Vi har også modtaget en masse nudler fra Frederikssund, som venter på at komme ned og mætte nogle sultne rumænere.

Musiker Gert Günther, som spiller på panfløjte, keyboard og guitar og synger til, har været så venlig at spille og synge til fordel for Børn i Rumænien ved flere lejligheder og det har givet 5.800 kr. indtil videre.

Günther har udgivet en CD med rumænsk musik på panfløjte og en CD med danske sange, overskuddet fra disse Cd’er går også til Børn i Rumænien, så kan I lide panfløjte eller danske sange og vil støtte vores humanitære arbejde, kan vi kun opfordre til at købe dem.

Efter at have ligget stille med transporter i de 2 værste vintermåneder, sendte Børn i Rumænien sammen med Nordisk Humanitær en togvogn med nødhospitals udstyr til Tirgu Mures den 9 - 3.

Odd fellow logen i Sorø har betænkt Børn i Rumænien med et beløb til renoveringen af vores lastbil på kr. 2.000.

Vores nye lager

Som nævnt i forrige nummer af Donau Posten, lejede Børn i Ru­mænien i december en stor hal i Ruds Vedby.

Det er og har været en stor lettelse for os at kunne samle alt under et tag. Det er vores plan at få indrettet et lille værksted i et hjørne af hallen, så vi her kan reparere og vedligeholde vores bil og anhænger og vores tombolavogn. Lageret ligger i Teglværksparken i Ruds Vedby, kun 100 m. fra stationen, dejligt nemt, når der skal læsses banevogne.

Vi har fra ejerens sidemødt en meget stor imødekommenhed og hjælpsomhed, så en stor TAK til Knud Erik Rasmussen og hans kone.

Vi vil også her sige en stor TAK til hallens naboer, Anne ‑ Marie og Preben, der lige fra starten har hjulpet os på alle tænkelige må­der. Linds Truck‑ & Maskin­handel i Dianalund skal også have en stor TAK for den løftevogn, de har foræret lageret.

Da Den Kongelige Danske Livgarde lå i Ruds Vedby.

Da der kom nye kørselsregler for militære mandskabsvogne, som krævede, at chaufførerne fik 20 timers erfa­ring i at køre deres vogne, før de måtte køre med personer. Ja, så tænkte oberstløjtnant Søren Bo Bojesen, at de unge mænd lige så godt kunne køre med et eller andet fornuftigt, som at fræse rundt med tomme vogne. Han henvendte sig derfor til Røde Kors; men de havde ikke noget kørselsbehov og henviste til Mel­lemfolkeligt Samvirke. Herinde havde de „Børn i Rumænien” i frisk erindring fra vores hjælp til  Tirgu Mures og henviste Bojesen til os.

Det var naturligvis et tilbud, foreningen blev meget glad for, tænk at kunne få hentet og flyttet alt muligt og det helt gratis.

Så en mandag formiddag i uge 6 ankom der 21 soldater med 12 lastbiler, de fik stillet nogle køjesenge op i hallen og blev filmet og fotograferet fra alle vinkler, der var en utrolig stor medie bevågenhed om dette arrangement, både fra aviser, ugeblade og TV.

Vi forsøgte at sørge for de unge menneskers forplejning, og det gik med mange forskelliges hjælp og offervilje så godt, at de slet ikke fik brug for deres feltrationer.

På den uge, de var i Ruds Vedby, kørte de 21.000 km. og fik hentet et nødhospital på Fyn, dyner, madrasser og puder i København, kørt tøj og ting til Jylland, som her den 11 Marts skal til Periam, og meget andet. Kurt Lind havde stillet en truck til rådighed, så vi kunne køre alt det, soldaterne kom med, på plads. Der var ikke mange ledige kvadratmeter tilbage i hallen, da de drog hjem fredag middag.

Tusind tak, skal I have

Den sidste aften, garderne var hos os, prøvede vi at gøre lidt festlig, og ved forskelliges hjælp synes vi, at det lykkedes. Hallens ejer gav flæskesteg, Bente, Vibeke og Birgit skrællede kartofler og dækkede borde, folk kom med kager. Ulla Bjerre og bagefter Country Connection underholdt før og efter spisningen.

Donau

Det første nummer af Donau Posten udkom sidste år i April. Lad os markere det med en artikel om floden, som har lagt navn til bladet.

Donau er Europas anden længste flod og den kraftigste og hurtigste, ingen anden europæisk flod fører så meget vand med sig, over 300 bifloder afgiver vand til Donau. Ingen anden flod i verden har berøring med så mange lande, den løber enten igennem eller forbi følgende: Tyskland, Østrig, Slovakiet, Ungarn, Kroatien, Serbien, Rumænien, Bulgarien og Ukraine.

Donau udspringer i det smukke Schwarzwald i Sydtyskland, to små vandløb, Brigach og Brege løber ned frahøjlandet ca. 678m. over havets overflade og mødes i Donaueschingen, hvorfra floden snor sig i nordøstlig retning, hen over den schwabisk - bayerske højslette. Floden løber her igennem snævre skov­bevoksede dale og gennem dybe kløfter, mange gange med et kloster eller et slot på toppen af klipperne.

Øst for højsletten flader landet ud, „Fru Donau” slippes ud af korsettet, breder sig befriet ud over engenes grønne puder og ligner nu en rigtig flod, 20 m. bred og over 1 m. dyb.

Nu møder Donau sin første by, Ulm, en gammel smuk by, med en domkirke af megen stor skønhed og med verdens højeste kirketårn, 161m. rager det sylespidse gotiske tårn op over ,Munster” den protestantiske domkirke. Ulm er også Albert Einsteins fødeby.

Ved Kelheim findes den første af Donaus dæmninger. Herfra er Donau en international vandvej, der kan besejles af ret store pramme og skibe. Fra Bayern drejer floden nu mod syd, ned mod grænsen mellem Tyskland og Østrig. Ved byen Passau mødes ikke alene to lande, men også tre floder, Donau fra Tyskland, Inn fra Østrig og Ilz fra Tjekkiet. Her kan det ses, hvordan floder tager farve af de egne, de gennemløber, Inn er isblå, Donau er grå og Ilz er mosebrun.

De tre brede floder splitter Pasau i adskilte bydele, og udenfor byen er vandet blevet udnyttet i flere kraftværker. Næste større by er Linz med sine stålværker, herfra strømmer Donau ind i Wachau dalen, en af de smukkeste strækninger, inden den når Wien. Indtil dette sted har den været en højlandsflod med et stækt fald, en meters fald for hver anden km. imellem Passau og Wien. Men nu ændrer den karakter, og mellem Wien og Sortehavet falder den mindre end 1 m. for hver 10 km. Ved Bratislava danner Donau grænse mellem Slovakiet og Ungarn, og længere sydpå ved byen Komaron tvinges den atter ind igennem en kløft og slår et skarpt knæk mod syd og løber nu igennem sin anden hovedstad:

Budapest. Donau deler byen i Buda på højre side og Pest på den venstre bred, med det ungarske parlaments imponerende bygning lige ud til flodbredden. I alt 12 bro­er forbinder de to bydele og Margheritaøen, der ligger midt i floden som en langstrakt grøn oase. Når Donau forlader den skønne by, flyder den roligt og stille ned over den ungarske putza de næste mange kilometer. Dette er korn‑ og majsmarkernes land, afbrudt af store gule solsikkemarker eller arealer med paprika.

Ind over grænsen til Serbien breder den frugtbare jord sig, nærmere Beograd afløst af tætte skove. I Beograd, Donaus 3. hovedstad, forenes den med floden Sava. Kort efter Beograd danner Donau igen grænse mellem 2 lande, Serbien og Rumænien. Nu begynder en af de mest impone­rende dele af Donaus løb ‑ 8 stejle slugter mellem Karpaterne og de Serbiske bjerge. Hele dette stykke (125 km) omtales tit som Jernporten, selv om det kun er navnet på den sidste af slugterne.

I ældre tid var navnet Jernporten nok til at få det til at risle koldt ned ad ryggen på enhver flodskipper. I 1960 startede Jugoslavien og Rumænien sammen byggeriet af en 1 km. lang og 33 m. høj dæmning ved byen Orsova i Rumænien.

Med en 310 m. lang sluse og et kraftværk med en kapacitet på over 10 milliarder kilo-wattimer om året. Prisen for dette byggeri blev høj, ikke bare i penge, men også menneskeligt. I den 100 km. lange sø, der opstod bag ved dæm­ningen ligger 17 mindre byer begravet, og over 23.000 menne­sker måtte forlade deres hjem og bosætte sig højere oppe af bjerg­siderne. Efter Jernporten får Donau nu Bulgarien på sin højre side og er nu grænse mellem det og Rumænien. Den flyder nu i østlig retning for ved byen Calarasi at dele sig i to og bøje af mod nord de næste 200 km. Efter den har passeret byen Braha, drejer Donau ved Galati mod øst og løber ud i Sortehavet gennem et delta. Donau‑deltaet er det næststørste i Europa og på størrelse med Vendsyssel, 3 kanaler fører igennem ud til havet. I de kæmpemæssige rørskove lever over 200 slags fugle og 25.000 Lipovaniere, et folk med russiske aner. De ernærer sig ved fiskeri, af makreller, gedder, maller, karper og ikke mindst stør og af eksport af tækkerør. Donau har nået sit hav og kan nu aflevere vand og ler fra det halve Europa.

Dubova skoler er blevet renoveret

Birgit og jeg var i nov. - dec. i Rumænien, og her besøgte vi bl.a. Dubova kommune, som Børn i Rumænien har støttet med tøj og forskelligt. Vi var rundt og se alle tre skoler og børnehaver i kommunen. Hvor var det skønt at se borde og stole sat på plads i nymalede lokaler. Børnehaverne især var utrolige farvestrålende i forhold til tidligere.

Der blev holdt en lille fest for Børn i Rumænien, borgmesteren med fin kæde på holdt tale, hvor han takkede tusinde gange fra alle i Dubova og overrakte foreningen et diplom, der gør os til æresborger i Dubova. Som formand fik jeg diplom og byens nøgle og en trav­platte med byerne i kommunen. Disse diplomer er noget ganske særligt i Rumænien, de bliver registreret hos regeringen i Bukarest, i 1998 blev der kun ud­stedt 3 stk. (prins Charles af England fik nr. 2)

Hilsen til alle og tak fra Dubova.

Jens Madsen

En beretning fra Severin

I januar måned fik „Børn i Rumænien” en fax tilsendt fra en organisation i Rumænien, der hedder „For every child a family”. Den arbejder med forebyggende socialt arbejde blandt børnefamilier i byen Turnu Severin. Ved at hjælpe enlige mødre og familier formindsker de risikoen for, at børnene kommer på børnehjem eller ender som gadebørn. En af sagerne i deres kartotek drejer sig om en familiefar til 2 mindreårige børn.

I 1991 blev denne mand overfaldet af ukendte gerningsmænd og ilde tilredt. I dag kan han kun trække vejret igennem en ventil i halsen, og da han som sagt er forsørger for en pige på 4 år og en dreng på 3 år, støtter foreningen ham.

Men deres problem var, at disse ventiler er meget kostbare og svære at skaffe i Rumænien. Derfor henvendte de sig først til doktor Lucian i Orsova; men han kunne ikke hjælpe og henviste til ” Børn i Rumænien”.

Familiefaderen skal have 4 ventiler om året, og nu blev vi spurgt, om vi kunne hjælpe.

Som læsere af Donau Posten ved, samarbejder vi med Petri hjælpen i København, og deres leder Bent Vilson henvendte vi os nu til, og det lykkedes ham at finde nogen, der kunne og ville sponsere de omtalte ventiler, og de første 4 er sendt med fly til Rumænien.

Det kom med posten.

En dag her i Marts måned kom der et blad med posten. Det hed „Kæret” og var beboerblad for Vridsløselilles andelsboligfor­ening , hvorfor fik vi det? Jo forklaringen kom på nedenstående side, hvor de fortalte om Børn i Rumænien og opfordrede folk i området til at støtte os. Det er et initiativ, der luner, så tak.

Opslagstavlen

På deres tur til Rumænien i slutningen af året besøgte Jens og Birgit et mindre børnehjem i Severin. På dette hjem er der 52 børn i alderen 4 til 14 år, og som andre lignende steder i Rumænien er deres tilværelse ikke det mest spændende, man kan forestille sig. Derfor vil vi gerne prøve at give deres hverdag et løft, først ved at sende noget legetøj og børnetøj ned til dem. Men også ved at finde nogle i Danmark, der kunne tænke sig at brevveksle med et eller flere af disse børn, det betyder utroligt meget for sådant et barn at få et brev eller lille pakke i ny og næ. Derfor kære læser, kunne du tænke være en af disse pennevenner, så ring til kontoret og få nogle flere oplysninger.

Hospitalsdirektør Lucien fra hospitalet i Orsova skriver:

Til ”Børn i Rumænien” og alle danskere med et stort hjerte.

Hvert barn skal have en Mor og en Far. I er Mor og Far for vores hospital. Vi elsker jer Vi vil have jer i vores nærhed altid.

Vi vil ikke glemme jer. Vores hjerte græder over, at I er så langt væk, og vi derfor ikke kan være sammen. Men al jeres hjælp får os til at glemme det og føle, at I er tættere på os end de mange kilometer.

Med kærlig hilsen fra patienter og personale på Orsova Hospital

Lucian.  

Donau Posten - Nr. 4 Jan 1999    
Donau Posten - Nr. 5 April 1999    
Donau Posten - Nr. 6 Juli 1999    
Donau Posten - Nr. 7 Okt. 1999    

Donau Posten - Nr. 6 Juli 1999

Formanden skriver!

Transporterne i April måned, var helt forrygende, lastbiler blev læsset og sendt af sted, alene på en uge 4 biler. Næsten alle sengene fra Fyn er kommet af sted til Rumænien. I Maj blev der afsendt 3 bilfulde skoleudstyr til Severin. Her i Juni er der fra EUC chaufførskole i Åbenrå og Esbjerg sendt 2 bilfulde til Orsova hospital. De har 30 chauffører med i en følgebus, som på skift skal prøve at køre en Øst-tur.

Tak skal I have!

I morgen den 8 Juni, kører Birgit og jeg til Orsova og Severin, med Volvoen læsset med bl.a. 5000 dåser babymad, Sutter og sutteflasker, bleer og børnemøbler til flere forskellige spædbørnshjem. Vi har fået 9000 litter madolie og 2000 glas asparges foræret og meget af det har vi også med.

Vi glæder os meget til denne tur, hospitalsdirektør Lucian har fortalt at vi overhovedet ikke kan kende Orsova hospital igen. For nylig havde sygehuset besøg fra regeringen i Bukarest, de havde hørt nogle rygter om Orsova hospital. De tabte både næse og mund, da de så hvor veludstyret det er blevet, så Lucian var meget glad.

Som I kan læse andet sted i bladet, kommer han, kone plus datter, på besøg i Juli og der arrangeres en grill aften i Ruds Vedby, så alle kan hilse på dem,

Håber du kan komme.

Hilsen Jens

Lærlinge tur til Rumænien.

Erhvervscenteret i Åbenrå og Esbjerg tekniske skole, har i forbindelse med chaufførlærlingenes afsluttende svendeprøve, tilbudt Børn i Rumænien ganske gratis at bringe to bilfulde hospitalsudstyr ned til Orsova hospital. Lærlingene havde selv udtrykt, et ønske om at få kend­skab til Østeuropæiske forhold og for ikke at genere de vognmænd der lever af at køre øst ture, besluttede man at studieturen skulle være for en humanitær forening. Før afrejsen skulle lærlingene søge viden om historiske, politiske, geografiske og sociale forhold i Rumænien. Der skulle køres med to vogntog for at få en realistisk indlæring i passage af de østeuropæiske grænser. Gruppen bestod af 26 chaufførlærlinge, plus to lærere fra hver af skolerne. Firmaer og forretninger blev bedt om sponsorering og den 3 Juni var lastbilerne i Ruds Vedby og fik læsset alt udstyret på. Den 4 om morgenen sejlede de fra Gedser og vi glæder os meget til at høre, hvordan turen forløber.

Lærerne ville optage video af hele turen og af hospitalsbesøget, og den 12 forventes de at være hjemme i Jylland igen.

Denne video skulle vi få en kopi af og håber at kunne vise den ved månedsmødet i September. Vi har fået underretning om at de er god ankommet til Orsova.

Efter programmet skulle de i skrivende stund være i Herculane i dag den 8 juni, for at prøve de varme kilder og i morgen skal de nordpå igen. Undervejs på hjemturen er der planlagt nogle virksomheds besøg. Den 12 Juni skulle de alle være i Jylland igen.

Rapport fra Rumænien

Af Svenning Kilian Bergqvist.

Journalist, og lærer i dansk demokrati ”overførelse” til Rumænien.

Haderslev. Medlem af ”Børn i Rumænien".

Knokbjerg 25, Marstrup.

 Jeg har skrevet som i en dagbog, og den 2/6‑99 var første dag i RU.

2/6 1999.

Det er ikke meget man har hørt til Rumæniens syn på krigen i det tidligere Jugoslavien.

I hvert fald ikke i den Danske presse, selv om den sydlige del af landet, grænser kraftigt op til krigsområdet og vi hver dag ser navnet ”Rumænien” på landkort vist i tv og aviser. Man skulle tro de havde en mening om krigen i nabolandet, og det har de også officielt, men med lav profil.

Men hvad mener den menige borger, har han en mening?

Jeg har lovet ”Børn i Rumæniens” redaktion at tage pulsen på situationen under min 12 dages ”arbejdsrejse” rundt om i Rumænien.

Første del af min rejse (2/6 1999 ), starter i Sacel, i den nordlige del af Maramures. En lille nedslidt landsby. Glemt af den øvrige del af Rumænien, og alt virker som en Dansk landsby for ca. 100 år siden. Ca. fire tusinde indbyggere, selvfølgelig ikke dem alle sammen, men så godt som, har travlt i markerne 10 -12 timer om dagen.

Der er stor aktivitet. Der luges, høet stakkes, og der er kun tid til en bid brød, og en middagslur i den varmeste periode midt på dagen. Så det er ikke meget tid der bruges på snak om krigstaktik, eller diskussion, for eller imod den ene eller anden part i krigen.

Heller ikke de lærere og byrådet jeg underviser og taler med, har tid til at beskæftige sig med situationen. Lærerne strejker for mere i løn, og de står fast på deres krav, selv om det kan tage lang tid, og der er ikke, som i Danmark en strejkekasse. Så de må selv klare til dagen og vejen, der i forvejen ikke er noget at skrive hjem om.

Alt i alt er det et landområde hvor problemerne og opgaverne stor trives. Så derfor er det forståeligt nok, at international krise - politik og krig, ikke har den store interesse.

Ikke for at nedvurdere disse mennesker, men stor politiske problemer er ikke det tiden går mest med at diskuterer. Det er som nævnt, et område der er og har været ”glemt” i Rumænien på alle områder i mange år, og de må selv klare deres problemer.

Jeg har besøgt Sacel mange gange i de sidste 10 år, og hver gang jeg kommer, rygtes det som en steppe brand, sekundet efter jeg har sat mine ben på stationen, og alle skal hilse på den ”mærkelige” dansker, der komme år efter år. Mange spørger hvorfor jeg kommer til dette fattigste sted i Rumænien, og jeg bliver dem svar skyldig. Jeg er ”faldet for stedet og har fået mange virkelige gode venner, og mødt en venlighed, men skal lede længe efter i Danmark. Godt nok et fattigt og tilbage stående område, men som det oftest er, er befolkningen anderledes imødekommende og hjertevarme, end i mere velbeslåede landsdele. Men som sagt, ikke de store reaktioner om nabo-krigen.

9/6 1999.

Jeg er nu i Brasov (næststørste by i Rumænien) efter ni timers togkørsel (18.00 - 03.20).

Jeg vil lige oplyse at et Rumænsk og Dansk tog ikke kan sammenlignes.

Faktisk er det til tider uforsvarligt, at rejse med tog i Rumænien. I den togstamme jeg var passagerne i, stod ind og udgangsdørene åbne, UNDER KØRSLEN, og et forsøg på at lukke dem mislykkedes. Tilkaldt togpersonale trak på skulderne, og det virkede som om det var helt normalt, at dørene ikke kunne lukkes (det var på første klasse).

Det skal lige bemærkes til det Rumænske tog-væsens fordel, at der nu findes enkelte virkelig flotte og velindrettede tog som i Danmark, og det skal også bemærkes, at tog i Rumænien kommer og afgår til tiden. Jeg har rejst i Rumænien, med tog i 11 år, og aldrig oplevet, at toget jeg var med, har været forsinket.

Foran mig ligger der mange møder, samt en del foredrag og undervisning om demokrati og folkeoplysning. Det giver mig en helt naturlig indgangsvinkel til spørgsmål om Kosovo situationen, men igen er der meget få meninger, i hvert fald ikke bastante holdninger for eller imod. Er Rumænien tappet for holdninger til omverdenen?

Nej, selvfølgelig ikke, men situationen er den samme som i Sacel, og resten af landet. Tiden går med at skaffe til dagen og vejen. I Brasov har der lige været fyringer af over et tusinde fabriksarbejdere, og det berør mange familier, der nu må ned på en understøttelse på ca. 80 DM. om måneden.

Brasov er en storby med ca. 350.000 indbyggere og den betegner meget godt den økonomiske situation i hele landet. Nogle er, efter revolutionen, blevet rigere og andre fattigere, og forskellen er mærkbar. Hos den familie jeg bor, er der 4 voksne personer. En bedstemor, en søn, og en datter samt en svigersøn og kun en har arbejde. Men hjælpsomheden er stor familierne iblandt, så til tider er der 10 - 14 personer til aftensmad, og de fleste overnatter, så her kan vi virkelig tale om ”en stor familie”.

Under en af disse 10 - 14 mands aftensspisninger stiller jeg forsigtigt spørgsmålet om deres holdning til krigs situationen i Kosovo.

Mærkeligt nok er der ikke nogen der springer op og har en mening. Man spiser videre, og siger noget om at krig er ubehageligt og ikke føre til noget positivt. Og så går samtalen videre om problemerne i hverdagen: Hvor i byen er der ”tilbud” på brød eller kartofler?

I baggrunden kværner fjernsynet uafbrudt, højt og nedbrydende for enhver almindelig samtale.

Verdens overhoveder toner frem på skærmen, uden nogen tager notits af det. Men pludseligt er der film. Alle stopper spisningen og vender hovedet mod ”kassen”. Cigaretterne tændes, og for en tid glemmes dagligdagens problemer.

10/6 1999. En af mine venner spørger om jeg tilfældigvis har hørt, at Nato har stoppet bombningerne i Kosovo. Nej jeg har fintet hørt, og får allernådigst lov til at afbryde en af dagens utallige film på fjernsynet, for at sappe over på nyhederne. Og rigtigt nok, bombningerne er stoppet, nu begynder de efterfølgende opgaver med etablering af landtropper, og genopbygning, så Albanerne kan vende hjem igen, og nu begynder interessen at vise sig. Rumænien ser nemlig nu mulighed for at være med i opbygningen, og de har hvad der skal bruges. Maskiner, materiale, og ikke mindst arbejdskraft. Og så har de ikke så lang transportvej, for alle håber Donau nu igen bliver åbnet. Den har været lukket hele krigen, og det har givet en økonomisk øretæve, i form af mistet samhandel landene imellem .

Livet får igen mening for en tid, og en ekstra nyhed melder sig et par dage efter, lærernes strejke er færdig, og børnene forsvinder fra gadebilledet, og indtager deres pladser i skoleklasserne.

Alt imens sidder jeg i toget på vej til Bukarest, og videre til Danmark. Landskabet glider forbi, og det slår mig at dette smukke land for år tilbage blev kaldt for ”Europas spisekamme”, nu ser det stadig smukt ud, man alt er nedslidt, og fattigdommen ses tydeligt. Jeg håber engang at besøge Rumænien og samtalerne med mine venner ville være med et positivt aspekt.

Krigen på Balkan!

Siden Aprilnummeret af Donau Posten, har der været krig i Jugoslavien, med store menneske­lige omkostninger. Hvordan påvirker det dagligdagen i nabolandet Rumænien. Den 30. marts udsendte det rumænske parlament en deklaration, hvori man udtrykte sin dybe bekymring over den millitære konflikt i Jugoslavien. Parlamentet ønsker der må komme en politisk løsning, som kan garantere et stop, for enhver undertrykkelse og voldelig handling mod civilbefolkningen, navnlig i Kosovo og garantere en sikker hjemvenden af den fordrevne befolkning.

Flere kommuner i Rumænien har tilbudt og modtaget flygtninge fra Kosovo, blandt andet Herculane, der har en stor bygningsmasse fra sin storhedstid som kurby. Disse flygtninges ophold, bliver betalt af FN og giver lidt arbejde og indtægt til den fattige kommune. I egnen omkring Orsova, har bombardementerne i Jugoslavien kunnet høres om natten, som et vedvarende tordenvejr.

Donau er spærret for trafik, på stykket imellem Jugoslavien og Rumænien, dette giver en øget landevejstrafik på de i forvejen dårlige rumænske landeveje. Et medlem der lige har været i Rumænien fortalte at vejene til Podem og de andre små byer oppe i bjergene, nu er så dårlige at en lastbil ikke kan køre derop. Han fortæller også at der stadig er meget korruption imellem staten og kommunerne, de kommuner der giver de største gaver, får indlagt vand og telefon, mens dem der ikke har noget at give, ikke får noget som helst

Under hele krigen har Timesoares lufthavn været lukket og er det stadig, for civilfly. Madpriserne er stadig stigende i Rumænien og hospitalet i Orsova har atter bedt om nogle fødevarer. Som I kan læse andet sted i bladet, har vi fået madolie og asparges forærende, det kan vel hjælpe lidt på det stramme madbudget, de kører med.

Donau Posten - Nr. 4 Jan 1999    
Donau Posten - Nr. 5 April 1999    
Donau Posten - Nr. 6 Juli 1999    
Donau Posten - Nr. 7 Okt. 1999    

Donau Posten - Nr. 7 Okt. 1999

Formanden skriver

Siden sidst har vi fået sendt en nødhjælpstransport med tøj til Kosovo og en til børnehjem i Rumænien også med tøj, takket være mellemfolkeligt samvirke, desuden er der afgået 4 biler med hospitalsudstyr og skole materiale til Orsova og Severin takket være udenrigsministeriet.

Fra Skælskør gigtsanatorium har vi hentet mange senge og sengeborde og et næsten komplet laboratorium, som er tilpasset og opstillet på Orsova hospital. Ligeledes har vi faet vaskemaskiner og et komplet køkken.

Forleden var vi i Odense og afhente en fin mindre lastbil med baglift, foræret af Tele Danmark den bliver dejlig til indsamling her på Sjælland. Den er mindre end Volvoen, så d.v.s. udgifterne bliver mindre.

En stor tak til Tele Danmark og Søren som har været primus motor på dette projekt.

Jens

Lucians besøg

Sommerferie med vores Rumænske gæster.

Hospitals direktør Lucian, hans kone, Laboratoriechef Marianne og hans datter, lægestuderende Ina, har været her.

3 gode medlemmer, Birgit og jeg fik sparet 13.000,‑ kr. sammen, Statoil gav os et benzinkort, så de havde en chance for at komme herop, det har været planlagt gennem et år, alle har glædet sig utroligt.

De startede fra Rumænien d. 12.07.99 og ankom d. 16.07.99. Herhjemme har vi haft travlt: 20 tons affald i form af gamle biler, skrot og andet, alle er i gang med at rydde op. Højden på græsplænen bliver reduceret med 70 cm.

Vi er næsten færdige, men de snyder os og kørere uafbrudt og kommer 2 dage for tidligt. Birgit ligger på knæ og skurer gulv i køkkenet, mens jeg tager en lille lur inde ved fjernsynet, da der lyder et ”Guten tag guten tag hier kommen wir alle”.

Åh det var dejligt. Nogle dejlige mennesker at være sammen med selv i 3 uger, de er flinke til at hjælpe til, når der skal ryddes op eller vaskes op.

Flere medlemmer kommer med enten flæskesteg, spegepølse eller pengesedler til hjælp til deres ferie. Tusind tak skal I have, de fik en uforglemmelig sommer i Danmark.

Birgit og jeg har aldrig set så meget af Danmark, som i de 3 uger. Skagen, Kronborg, Den lille havfrue, Kanal rundfart og Tivoli, og en tur til stranden.

Den første uge havde vi normalt sommer vejr med 18° C.

Lucian kom ud i haven i stor overfrakke, og Ina mente, det var en vinterferie. Den sidste halvdel var med flot vejr; men når man kommer fra 42° C, er det jo ingenting.

Vi starter med at besøge vores Amt, her bliver de sat grundigt ind i, hvordan amtet og sygesikringen er bygget op, de er ved at lave det samme i Rumænien med sygesikring, så han var meget interesseret og mente, at flere ting fra det danske system udmærket kunne ruges i Rumænien.

Næste stop Slagelse sygehus, hvor vi får en utrolig god gennemgang, et meget flot hospital, men meget moderniseret, og det er jo, forståeligt nok, næsten for meget for Lucian.

Så kommer vi til Skælskør Gigtsanatorium, hvor vi ser på et komplet køkken og vaskemaskiner.

Nogle dage går med, at flere af vores medlemmer ”låner” Lucian og familie, så de kommer ud og ser andre danske hjem, og vi 2 gamle kan puste ud.

Dernæst er det Sæby hospital, der står for skud. Chefen Benny Østerby er utrolig flink, og så snakker han tysk, Sæby er et lidt ældre hospital, men nydeligt, her føler Lucian sig hjemme og de 2 snakker lystigt sammen, og vi andre følger bare med.

Østerby melder sig ind som medlem, og lover at være koordinator, hver gang vi får noget hospitalsudstyr, vi ikke ved hvad er. Jeg tror, de begge havde en god dag, i hvert fald har Benny ringet og sagt, at vi bare kan komme med den store lastbil, både til Sæby og Kalundborg et par gange.

Lørdag d. 24 Juli holder vi grillfest for Lucian og følge, oppe i hallen i Ruds Vedby. Der kommer ca. 100 mennesker, venner, sponsorer og medlemmer. Alle medbringer selv kød, og vores piger har lavet salat og flute, Gert har sørget for drikkelsen.

Flemming mælkemand kommer med en kæmpe grill, som i røg og damp bliver startet op.

Det bliver en rigtig hyggelig aften, alle 3 står i porten og siger goddag, heldigvis er der mange, der kan tysk, mange har små gaver med. De er dybt rørt, og dagen efter spørger de, hvorfor der kommer så mange og nogle endda langvejs fra, bare for at sige goddag.

Ligesom han heller ikke forstår, at så mange medlemmer dag efter dag går på vores 3 lagre og gør ting klar frivilligt og uden løn. Vi forsøger at forklare ham, at vi godt vil give en håndsrækning, specielt til folk som ham, der selv gør et stort arbejde for sit folk.

Der bliver holdt taler, jeg holder min på dansk og tysk (se nedenfor), så godt som jeg kunne, det er lidt svært, når der er så mange, og man er nervøs for grammatikken.

Lucians tale bliver holdt på rumænsk og oversat af Konstatin og Søren, fra rumænsk til dansk. Skulle han først selv have oversat den fra rumænsk til tysk også til dansk, ville mange af de dejlige vendinger han bygger på gå tabt.

Et rask amerikansk lotteri gør, at festen ender med et overskud på 2000,- kr.

Forleden dag så Lucian vores græsslåmaskine og blev helt vild. Vi fik snakket med Allan og Erling, 4 gamle maskiner må lade livet, og ud af det bliver en flot nylakeret maskine, som midt under festen bliver trillet ind, som en gave fra Allan og Erling.

Den bliver startet, men dog hurtigt slukket igen, vi glemte, at der var støvet på gulvet.

Bestyrelsen bliver kaldt op af Lucian, og hver får udleveret en flot medalje med rumænsk farvede bånd og fine motiver foran, som en stor tak til alle fra Orsova hospital.

Det bliver sent, inden vi bryder op, en utrolig dejlig aften er slut.

Ferien er ved at være slut, jeg foreslår Lucian, at han bliver i Danmark, stille svarer han mig: ”Jens, min krop vil gerne; men mit hjerte vil hjem til Rumænien; men hils alle dine venner og sig, at vi elsker dem”.

Vi vinker farvel, og de køre over Fyn for at besøge H.C. Andersens hus. Sidst på eftermiddagen kommer de tilbage, hans gode gamle Ford smider olie, han er helt knust, den er 17 år gammel; men for ham er det jo en ny bil, i forvejen har Allan og Erling givet den nye bremser,  tromler,  skiver,  udstødning,  vandpumpe, batteriradio, tændrør, ledninger o.s.v. alt sammen doneret af gode venner.

Det er fredag eftermiddag, og det lykkes os at skaffe en pakning og prøvekøre den en lille tur.

Så lørdag morgen begiver de sig af sted igen, men denne gang over Gedser, for også Easy - Line har hjulpet med fribilletter, Mange Tak.

Men minsandten om han ikke kommer tilbage fra Haslev, og nu er det lørdag eftermiddag, alt er lukket, og det er umuligt at skaffe en pakdåse til en Ford før mandag morgen. Han er lige ved at græde. Da vi pludselig får fat i en forhandler i Næstved, der ikke er gået hjem. Gode ord og 123,- kr. samt en hurtig bil, og vi vinker farvel søndag morgen.

Vi kigger på klokken hver halve time og beregner hvor langt han nu er kommet. ”Så nu er han i hvert fald i Tyskland”, senere søndag ringer han, han er nået godt til Leipzig, og nu kører den som et lille ur, og han når også helt hjem, mæt og glad og en stor oplevelse for ham, men sandelig også for os

En stor tak til alle som har gjort dette muligt.

Jens

Formand Jens Madsens tale ved grill festen d. 24.07.99

Kære Marianne, Ina og Lucian.

Sponsorer - venner og medlemmer.

Maj 1997 var en stor dag for foreningen ” Børn i Rumænien”, efter problemer i Podini, mødte vi tilfældig en mand, med hjertet på det rette sted.

En mand der ville arbejde for sit land ”Rumænien”.

En mand, som i dag er vores bedste kontakt med Rumænien.

En mand, som vi kunne hælde alle vore problemer over på, og der er mange!

En mand, der kl. 03.00 om natten må ned på hospitalet for at faxe op til grænsen.

En mand, der må arbejde i døgndrift, når vi sender 3 lastbiler af sted på en gang, og som skal fordele rundt omkring.

En mand, der på sit hospital har forstået at udnytte hver en ting, vi har kørt derned.

En mand, der har doneret et hvert overskud videre til næste hospital.

En mand, der med sin positive indstilling har været med til at gøre foreningen ”Børn i Rumænien” stor.

En mand, der kan få selv Ekstra Bladet til at skrive 2 hele sider positivt, fantastisk.

En mand og hans kone, som vi i dag har knyttet stærke venskabsbånd med.

Den mand er Lucian Vadastrano, hospitals direktør.

Lucian Vadastranos tale ved grill-festen d. 24.07.99

Kære Venner

I dag er en af de skønneste dage i mit liv. Jeres varme modtagelse har gjort mig nervøs, og derfor vil jeg undskylde. For to år siden kom jeg i kontakt med foreningen Børn i Rumænien, gennem formand Jens Madsen; men jeg kunne ikke forestille mig, at vi kunne lave så meget. Alt hvad der bliver gjort, er for mange et mirakel og for mig meget mere.

Orsova sygehus blev skiftet ud på grund af jeres hårde arbejde og kærlighed for mennesker, og til et Dansk sygehus 2000 km væk fra jeres dejlige land.

I skal være stolte af jeres arbejde, og desværre kan mine ord ikke sige alt, hvad jeg føler. Alt hvad der bliver lavet dernede kender I godt; men det glæder mig at kunne fortælle en gang til: Der er blevet skiftet sygehusmøbler, senge, madrasser, skriveborde, stole, sengetøj, tæpper, køkkeninventar, køleskabe, sygehusudstyr, 2 ambulancer, 1 sygetransport, pc’er, mad til patienter, og mange andre ting.

Alt dette betyder, at der er kommet 30 store lastbiler hos os. Den vigtigste ting er, at alle kan se vores sygehus, når I var på besøg i Rumænien og andre kan se det på billeder og video.

Hvad jeg har nævnt indtil nu, kunne læses i Ekstra Bladet efter et besøg af 2 Journalister på sygehuset i Orsova.

Alle de vidunderlig ting, der er sket nede hos os, beviser hvilke dejlige mennesker, der er medlemmer i foreningen Børn i Rumænien. Jeg har lært meget i mit liv som læge, men det jeg har lært i de sidste 2 år, betyder meget, meget mere. I de 2 år har jeg lært, hvad kærlighed er for mennesker, til at være med og til at hjælpe, når der er brug for det.

Fint, besøg på hospitalet.

De har travlt på hospitalet i Orsova, alt ekstra mandskab er kaldt ind, der bliver gjort ekstra rent, slået græs og fejet, alle de nye gardiner fra Hotel Admiral bliver hængt op.

Lucian har fået besked på, at regeringen fra Bukarest, 400 km væk, kommer på besøg. Han er meget spændt på, hvad vil de mon, men der kan da ikke være problemer.

Der kommer 12 mand, og da de ser hans hospital, taber de totalt mælet, han må fortælle lige fra den første dag, vi var der og til i dag, og stadig kan de ikke forstå„ at så lille en forening kan udrette så meget.

En af dem lover at næste gang, vi har problemer med tilladelse til indførsel af mad, skal vi blot ringe til ham, så stempler han papirerne og sender dem tilbage samme dag, så vi ikke behøver at vente i 2 måneder, som vi plejer.

Amts direktøren er også med, og da vi nu er begyndt også at køre til hans hospital, får Lucian lirket en bevilling til mad til i vinter ud af ham.

Jens

Siden sidst (madtur)

8 Juni startede Birgit og jeg Volvoen, læsset med babymad, sutter, bleer og nye sko, det var første tur med Volvoen i år, efter min sygdom.

Men turen gik perfekt, vi kørte kun om dagen og holdt pause ved middagstid, og gik tidligt i seng. Vi brugte kun 3 dage til at køre derned.

Vi var rundt på 7-8 småbørnshjem og børnehospitaler, og nej hvor blev de glade, masser af kys, kram og kaffe med grums i.

Vi fik lavet nogle gode kontakter med ledere, vi tror er 100% ærlige mennesker.

Turen har nok været en af de mest positive.

På turen hjem blev vi ringet op af Gert. Skoringen fra Århus har 10.000 par sandaler med 7 cm. såler, de fylder 120 m³. Sludder siger jeg, det er kun 20 m³. Jeg tænkte på det sidste parti sko, vi fik, de skal fjernes straks, hvad gør vi.

Vi ringer til Annie fra Århus og beder hende køre derhen med hendes lille trailer og hente 20 m³. Hun ringer tilbage og taler med meget store bogstaver, at om hun så tømte hele huset derhjemme, kunne de altså ikke være der. Så det er nok de 120 m³.

Nu er gode råd dyre. Vi ringer til Inga fra Farsø, hun kører derned, og på godt Vestjydsk får hun Skoringen til at køre 80 m’ til Ruds Vedby, helt uden beregning.

Birgit og jeg kører over Jylland op til Århus; men på en rasteplads i Sydjylland er jeg på toilettet, der står en mand ”nå du er nok i Ekstra bladet i dag” og ganske rigtigt: 2 hele midtersider, skrevet af journalisten Per og paparazzi fotograf Claus. De var med os i 2 dage i Rumænien og så de steder, vi arbejder, det blev til 2 sider meget positiv omtale af vores arbejde.

Efter de 2 dage, sagde de: nu kører vi videre, for det her er for positivt, vi må have fundet et ”lig” på vej hjem, ellers bliver vi bare fyret. Tak til Per og Claus, Ekstra bladet.

Vi fortsætter vores tur til Århus, og Skoringen. Jo det var rigtigt med de 120 m³, der var faktisk 140 m³, for næsten hele Volvoen var fuld, da vi kørte hjem.

Med dette resultat går der nu en masse personale damer rundt på sandaler fra Danmark.

En stor tak til Skoringen.

Donau Posten - Nr. 4 Jan 1999    
Donau Posten - Nr. 5 April 1999    
Donau Posten - Nr. 6 Juli 1999    
Donau Posten - Nr. 7 Okt. 1999    

.